Bekendtgørelse af Lov om ejendomsskyld til staten.

§ 1. Af faste ejendomme, for hvilke der for skatteåret 1965-66 har været pligt til at betale fikseret ejendomsskyld til staten efter de hidtil gældende regler i lov om vurdering og beskatning til staten af faste ejendomme, skal der fortsat svares sådan ejendomsskyld, dog at denne nedsættes og senere bortfalder efter reglerne i stk. 2 og 3. Stk. 2. Den fikserede ejendomsskyld, der til enhver tid påhviler en ejendom, nedsættes efter 13. almindelige vurdering med 1/7, efter 14. almindelige vurdering med 1/6, efter 15. almindelige vurdering med 1/5, efter 16. almindelige vurdering med 1/4, efter 17. almindelige vurdering med 1/3, efter 18. almindelige vurdering med 1/2. Stk. 3. Ejendomsskylden bortfalder efter 19. almindelige vurdering. Stk. 4. Nedsættelse og bortfald regnes fra den 1. april, der følger nærmest efter den pågældende almindelige vurdering. Stk. 5. Såfremt den ansættelse, der er lagt til grund for beregningen af den fikserede ejendomsskyld, ændres som følge af klage eller revision, finder regulering af afgiften sted. Stk. 6. Den fikserede ejendomsskyld af en ejendom bortfalder endeligt, når det fikserede beløb bliver mindre end 20 kr.

§ 3. Hvor forskelsværdien ved en ejendoms ansættelse udviser en nedgang fra forskelsværdien ved ejendommens sidst forudgående vurdering, uden at forskelsværdien er kommet ned under 5 pct. af grundværdien, og nedgangen i det væsentlige skyldes, at ejendommens areal er formindsket, eller arealet er steget i værdi, foretages der en endelig nedsættelse af den fikserede ejendomsskyld. Nedsættelsen beregnes på grundlag af et beløb, der svarer til 4,5 promille af nedgangen i forskelsværdien. Af dette beløb udgør nedsættelsen i de tilfælde, hvor den foretages med virkning fra og med et af skatteårene under 13. alm. vurdering: 6/7, 14. alm. vurdering: 5/7, 15. alm. vurdering: 4/7, 16. alm. vurdering: 3/7, 17. alm. vurdering: 2/7, 18. alm. vurdering: 1/7.

§ 4. Hvor i andre tilfælde forskelsværdien ved en ejendoms ansættelse af særlige grunde er gået ned fra forskelsværdien ved ejendommens sidst forudgående vurdering, uden at nedgangen må anses for at være af forbigående karakter, og uden at forskelsværdien er kommet ned under 5 pct. af grundværdien, kan der efter derom indgivet andragende af finansministeren tilstås en endelig nedsættelse af den fikserede ejendomsskyld. Som eksempler på nedgang i forskelsværdien af særlige grunde, der kan motivere sådan nedsættelse af ejendomsskylden, skal nævnes væsentlig nedgang i bygningernes værdi som følge af offentlige foranstaltninger eller som følge af, at forudsætningerne for den i ejendommen drevne virksomhed er faldet bort, samt væsentlig nedgang af værdien af træbestanden i skove som følge af brand, storm, svampeangreb og lignende begivenheder. Hvor nedsættelse tilstås, beregnes nedsættelsen på grundlag af den i betragtning kommende nedgang i forskelsværdien efter samme principper som nævnt i § 3.

§ 5. Såfremt der fra en ejendom udskilles et areal, og en del af ejendommens bygninger eller andre til forskelsværdien hørende bestanddele medfølger, skal vurderingsrådet, når udstykningsvurderingen finder sted, ved denne foretage en særskilt ansættelse af de beløb, hvormed de enkelte lodder indgik i forskelsværdien ved den sidst foretagne vurdering af den tidligere samlede ejendom, og den fikserede ejendomsskyld for denne fordeles da på de pågældende lodder i samme forhold. Den nævnte særskilte ansættelse kan påklages efter de i lov om vurdering af landets faste ejendomme, afsnit G, omhandlede regler.

§ 6. Såfremt en ejendom for skatteåret 1965-66 efter de hidtidige regler i §§ 79, 80 og 86 i lov om vurdering og beskatning til staten af faste ejendomme har været helt fritaget for den fikserede ejendomsskyld til staten, bortfalder ejendomsskylden for den pågældende ejendom endeligt den 1. april 1966. Stk. 2. Såfremt en ejendom for skatteåret 1965-66 efter de i stk. 1 nævnte bestemmelser har været delvis fritaget for den fikserede ejendomsskyld til staten og det ikke-fritagne beløb udgør under 20 kr., bortfalder ligeledes den fikserede ejendomsskyld for den pågældende ejendom endeligt den 1. april 1966. Stk. 3. Såfremt i øvrigt en ejendom for skatteåret 1965-66 efter de i stk. 1 nævnte bestemmelser har været delvis fritaget for den fikserede ejendomsskyld til staten, er ejendommen fremtidig - medmindre den i videregående omfang fritages efter reglerne i §§ 7-9 - fritaget for en til fritagelsen i det nævnte skatteår forholdsmæssigt svarende del af den ejendommen til enhver tid påhvilende fikserede ejendomsskyld. I tilfælde af fordeling af ejendommens fikserede ejendomsskyld efter reglerne i § 5 fordeles fritagelsen på de enkelte lodder i samme forhold som den fikserede ejendomsskyld. Bliver det efter nærværende bestemmelse ikke-fritagne beløb for en ejendom mindre end 20 kr., bortfalder den fikserede ejendomsskyld endeligt for den pågældende ejendom.

§ 10. Den fikserede ejendomsskyld til staten opkræves sammen med de kommunale ejendomsskatter i København, Frederiksberg og de områder, der umiddelbart forud for den 1. april 1970 henhørte under en købstadkommune. I øvrigt foretages opkrævningen af amtstuerne og amtsskatteinspektoraterne. Bestemmelserne i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, kap. V (skatternes forfaldstid og erlæggelse m.v.), finder tilsvarende anvendelse for ejendomsskylden til staten. Med hensyn til pante- og fortrinsret i vedkommende ejendom for ejendomsskylden til staten har det dog sit forblivende ved lovgivningens hidtidige regler. Indbetalingen i statskassen af den opkrævede ejendomsskyld foretages efter de hidtil gældende bestemmelser. Stk. 2. Udgør ejendomsskylden til staten af en ejendom mindre end 20 kr. årlig, opkræves ejendomsskylden ikke. Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., kan finansministeren efter forudgående forhandling med kommunerne pålægge disse at opkræve ejendomsskylden til staten sammen med de kommunale ejendomsskatter.