Bekendtgørelse af Lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom.

§ 1. Af ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, skal der svares frigørelsesafgift efter reglerne i denne lov, når ejendommene eller dele af disse inddrages under en byzone eller et sommerhusområde. Afgift skal kun betales af den del af en ejendom, som inddrages under en byzone eller et sommerhusområde. Stk. 2. Det samme gælder ejendomme, der den 1. august 1969 blev benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, men som efter dette tidspunkt enten er blevet tilplantet, uden at arealet er undergivet fredskovspligt, eller ikke længere bliver benyttet. Stk. 3. Frigørelsesafgift svares ikke af de i stk. 1 og 2, omtalte ejendomme eller arealer, der på tidspunktet for inddragelse under en byzone eller et sommerhusområde er undergivet jordrentepligt. Stk. 4. Finansministeren fastsætter de nærmere regler om tidspunktet for afgiftspligtens indtræden. Afgiftspligten påhviler den, der ved afgiftspligtens indtræden har tinglyst adkomst på ejendommen. Er ejendommen på dette tidspunkt afstået til en anden, påhviler afgiftspligten dog denne, medmindre handelen senere hæves.

§ 2. Frigørelsesafgiften beregnes af den afgiftspligtige ejendoms frigørelsesværdi. Frigørelsesværdien udgør det beløb, hvormed et slutbeløb overstiger et basisbeløb. Slutbeløbet udgør det beløb, hvortil ejendommen er ansat til ejendomsværdi i henhold til loven om vurdering af landets faste ejendomme ved den første vurdering efter inddragelsen under en byzone eller et sommerhusområde. Basisbeløbet beregnes ved at formindske ejendomsværdien ved den sidste vurdering før inddragelsen med eventuelt differencebeløb i henhold til vurderingslovens § 14, stk. 6, og forhøje det herefter fremkomne beløb med 50 pct. Stk. 2. Den, der har erhvervet en afgiftspligtig ejendom inden den 15. marts 1969, kan i stedet for det i stk. 1 omtalte basisbeløb anvende anskaffelsessummen for ejendommen eller dennes ejendomsværdi ved 13. almindelige vurdering. Stk. 3. Den, der har erhvervet en afgiftspligtig ejendom den 15. marts 1969 eller derefter, kan i stedet for det i stk. 1 omtalte basisbeløb anvende ejendomsværdien for ejendommen ved 13. almindelige vurdering. Stk. 4. For ejendomme, der har fået afløst jordrentepligt, kan i stedet for det i stk. 1 omtalte basisbeløb anvendes afløsningssummen for jordrente med et tillæg for bygningsværdien. Finansministeren fastsætter regler for beregning af dette tillæg.

§ 3. Er der efter den vurdering, der danner grundlag for basisbeløbet - respektive efter anskaffelsestidspunktet, når anskaffelsessummen benyttes som basisbeløb - men inden den vurdering, der danner grundlag for slutbeløbet, foretaget forbedringer af den afgiftspligtige ejendom, nedsættes frigørelsesværdien med det beløb, der kan dokumenteres at være anvendt hertil. Er der mellem de nævnte tidspunkter sket udstykning eller sammenlægning, beregnes basis- og slutbeløbet på grundlag af en fordeling af ejendomsværdier m.v. efter regler, der fastsættes af finansministeren. Stk. 2. Ved opgørelsen af frigørelsesværdien i henhold til § 2, stk. 1, indrømmes der efter den afgiftspligtiges begæring et fradrag for værditab på bygninger m.v., der er opstået inden det tidspunkt, der er bestemmende for fastsættelsen af basisbeløbet. Fradraget fastsættes af de i lov om vurdering af landets faste ejendomme omtalte vurderingsmyndigheder efter regler, der fastsættes af finansministeren.

§ 6. Efter begæring af den afgiftspligtige ydes der henstand med betalingen af frigørelsesafgiften, jfr. dog stk. 3, 2. pkt. Begæringen skal indgives inden udløbet af betalingsfristen, jfr. § 5, 2. pkt. Stk. 2. Henstandsbeløbet er rentefrit i 4 år efter forfaldsdagen og forrentes derefter med 6 pct. p.a. Renterne betales halvårsvis den 1. april og den 1. oktober for det da forløbne halvår. Stk. 3. Til sikkerhed for betaling af henstandsbeløbet tinglyses der, så snart dette kan ske, skadesløsbrev på den faste ejendom med oprykkende prioritet. Skadesløsbrevets pålydende med tillæg af foranstående prioriteter må ikke overstige den ved den senest foretagne vurdering ansatte ejendomsværdi af den faste ejendom.

§ 7. Henstandsbeløbet forfalder til betaling ved ejerskifte, jfr. dog stk. 2. Ved afståelse af en del af den afgiftspligtige ejendom forfalder en forholdsmæssig del af henstandsbeløbet. Stk. 2. Henstandsbeløbet forfalder ikke ved ejerskifte, hvis erhververen er den afgiftspligtiges ægtefælle eller beslægtet eller besvogret med den afgiftspligtige i op- eller nedstigende linje. Det samme gælder, hvis ejendommen er erhvervet i et dødsbo og erhververen er en af de i første punktum nævnte personer. Stk. 3. Henstanden bortfalder i det omfang, den afgiftspligtige ejendom ikke længere benyttes som omtalt i § 1, stk. 1. Beløbet forfalder til betaling 6 måneder efter tidspunktet for den vurdering, hvor den ændrede benyttelse konstateres. Stk. 4. Henstandsfristen udløber senest 12 år efter forfaldsdagen. Finansministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan i særlige tilfælde indrømme yderligere henstand med betalingen af frigørelsesafgiften.

§ 9. Ved den første afståelse af en af de i § 1, stk. 1 og 2, omtalte ejendomme eller af en del af en sådan ejendom, efter at der er indtrådt pligt til at svare frigørelsesafgift, skal der svares afståelsesafgift. Stk. 2. Afgiftspligten efter stk. 1 indtræder endvidere, hvis ejendommen eller en del af denne ved skifte af et dødsbo eller ved skifte af et uskiftet bo i længstlevende ægtefælles levende live udlægges til en arving, en legatar eller den længstlevende ægtefælle, efter at der er indtrådt pligt til at svare frigørelsesafgift. Det samme gælder, hvis den længstlevende ægtefælle, efter at have skiftet med enkelte arvinger eller med legatarer, overtager resten af fællesboet, og herunder ejendommen eller en del af denne, til hensidden i uskiftet bo. Boet kan dog kræve fritagelse for at betale afgiften, hvis den, der overtager ejendommen, forpligter sig til at betale det under skiftet fastsatte afgiftsbeløb eller en forholdsmæssig del heraf ved den første afståelse af ejendommen eller en del af denne. Hvis ejendommen overtages af flere berettigede i boet, skal disse forpligte sig til at hæfte solidarisk for afgiftsbeløbet. Reglerne i 3. og 4. pkt. gælder, selv om ejendommens værdi overstiger modtagernes andele i boet. Stk. 3. Afgiften påhviler personer, dødsboer, selskaber og foreninger m.v., der er skattepligtige til staten i det indkomstår, hvor ejendommen afstås eller udlægges, såfremt den afgiftspligtige eller for dødsboers vedkommende afdøde eller dennes ægtefælle ikke har erhvervet ejendommen som led i sin næringsvej eller i spekulationsøjemed. Dødsboer, der efter kildeskattelovens § 16 eller § 20B, stk. 3, er fritaget for at betale indkomstskat, er også fritaget for at betale afståelsesafgift. Stk. 4. Afståelsesafgift svares af forskellen mellem afståelsesvederlaget for ejendommen og det i § 2, stk. 1, omtalte slutbeløb med tillæg af forbedringsudgifter, der er afholdt efter den første vurdering efter inddragelsen under en byzone eller et sommerhusområde. Afståelsesafgift svares dog højst af forskellen mellem afståelsesvederlaget og anskaffelsessummen for ejendommen med tillæg af de i foranstående pkt. nævnte forbedringsudgifter. Ydes der intet vederlag for afståelsen, eller er vederlaget mindre end ejendommens værdi i handel og vandel, træder denne værdi i stedet for afståelsesvederlaget ved beregning af afståelsesafgiften. I de i stk. 2 nævnte tilfælde træder den værdi, der er fastsat i den endelige boopgørelse eller en opgørelse efter kildeskattelovens § 20, stk. 2, eller § 20C, stk. 4, eller, hvis udlægget er sket før skæringstidspunktet i en sådan opgørelse, den værdi, der er fastsat efter kildeskattelovens § 17, stk. 2, 2. og 3. pkt., i stedet for afståelsesvederlaget. Stk. 5. Der svares ikke afståelsesafgift af en- og tofamilieshuse m.v., som omfattes af § 2A i lov om særlig indkomstskat m.v.

§ 11. Af ejendomme, der den 1. januar 1970 var omfattet af bestemmelserne i § 14, stk. 7, i lov om vurdering af landets faste ejendomme, og for hvilke der er afgivet den i § 6B i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme omtalte erklæring, svares frigørelsesafgift efter bestemmelserne i § 12 i nærværende lov, når ejendommene helt eller delvis ikke længere benyttes som omtalt i § 1, stk. 1. Afgift skal kun betales af den del af en ejendom, som ikke længere benyttes som omtalt i § 1, stk. 1. Stk. 2. Pligt til at svare frigørelsesafgift indtræder dog senest ved den 17. almindelige ejendomsvurdering. Stk. 3. Frigørelsesafgift svares ikke af de i stk. 1 omtalte ejendomme eller arealer, der er undergivet jordrentepligt.

§ 12. Frigørelsesafgiften beregnes efter §§ 2-4. Basisbeløbet efter § 2, stk. 1, for de af § 11, stk. 1, omfattede ejendomme beregnes dog ved at formindske ejendomsværdien ved den senest foretagne vurdering før den ændrede anvendelse med et eventuelt differencebeløb i henhold til vurderingslovens § 14, stk. 7, og forhøje det herefter fremkomne beløb med 50 pct. Indtræder pligten til at svare frigørelsesafgift i medfør af § 11, stk. 2, beregnes basisbeløbet ved at formindske ejendomsværdien ved den senest foretagne vurdering før afgiftspligtens indtræden med et eventuelt differencebeløb i henhold til vurderingslovens § 14, stk. 7, og forhøje det herefter fremkomne beløb med 50 pct. Endvidere udgør slutbeløbet ejendomsværdien ved den første vurdering, efter at afgiftspligt i henhold til § 11, stk. 1 eller 2, er indtrådt.

§ 17. Frigørelsesafgiften og afståelsesafgiften tilfalder den primærkommune og den amtskommune, hvori ejendommen ligger, med halvdelen til hver. Stk. 2. Primærkommunens anpart af frigørelsesafgiften og afståelsesafgiften hensættes til en fond, hvis midler efter regler fastsat af boligministeren kan anvendes til gennemførelse af byggemodningsarbejder og andre foranstaltninger i forbindelse med bymæssig bebyggelse inden for primærkommunen og til finansiering af primærkommunens overtagelse af fast ejendom i henhold til §§ 8 og 15. Stk. 3. Amtskommunens anpart af frigørelsesafgiften og afståelsesafgiften hensættes til en fond, hvis midler efter regler fastsat af boligministeren kan udlånes til finansiering af foranstaltninger inden for amtskommunen som i stk. 2 omtalt. Stk. 4. Vilkårene for lån i henhold til stk. 3 fastsættes af boligministeren efter forhandling med finansministeren og indenrigsministeren.

§ 19. Loven træder i kraft samtidig med loven om by- og landzoner. § 19A. Er et areal ved ikrafttrædelsen af lov om by- og landzoner kommet i landzone, men har vedkommende offentlige myndighed før den 1. januar 1970 disponeret arealet til bymæssig bebyggelse eller sommerhusbebyggelse, kan byplannævnet, hvis det af den nævnte grund skønner det rimeligt, træffe afgørelse om, at denne lov ikke finder anvendelse på arealet. Stk. 2. Ansøgning til byplannævnet om afgørelse efter stk. 1 kan indsendes, selv om afgiftspligt efter § 1 endnu ikke er indtrådt, og skal være indsendt til nævnet, inden afgiften forfalder til betaling, jfr. § 5. Byplannævnets afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. ---- Lov nr. 255 af 4. juni 1970, ved hvis § 1 der blev foretaget forskellige ændringer i §§ 1, 2, 3, 6, 7, 8, 9, 10, 11 og 16 samt indføjet en § 19A, indeholder i §§ 2 og 3 følgende bestemmelser: A1 Afsnit I. Ejendomme, der inddrages under en byzone eller et sommerhusområde. A. Frigørelsesafgift. A2 Afsnit II. Ejendomme, der ved lovens ikrafttræden omfattes af § 14, stk. 7, i A. Frigørelsesafgift. A3 Afsnit III. Andre bestemmelser. punkt_1 1. Efter § 4 indsættes: "§ 4A. Når en ejendom, som ved den senest foretagne vurdering var vurderet i medfør af § 14, stk. 5, helt eller delvis er blevet inddraget under byzone eller sommerhusområde, jfr. lov om by- og landzoner, optages den til omvurdering. Vurderingen skal foretages uden ufornødent ophold, efter at vurderingsrådet har fået underretning om zoneinddragelsen, og uden for de almindelige vurderinger og årsomvurderingerne. Tilsvarende vurdering foretages, når en af frigørelsesafgiftslovens afsnit II omfattet ejendom helt eller delvis er overgået til anden anvendelse. Bestemmelsen i § 4, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse." punkt_2 2. I § 14, stk. 5, indsættes som 2. og 3. pkt.: "Efter samme regler ansættes grundværdien af ejendomme, beliggende i landzone, som ved 14. alm. vurdering var omfattet af § 33, stk. 1, men som efter dette tidspunkt enten er blevet tilplantet, uden at arealet er undergivet fredskovspligt, eller som ikke længere bliver benyttet. Såfremt arealet er tilplantet med skov, og skovdrift er den økonomisk gode anvendelse, ansættes grundværdien dog efter § 15." punkt_3 3. I § 2, stk. 3, § 8, stk. 3, 1. pkt., § 40, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 40, stk. 2, og § 42, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter "§ 4": "eller § 4A". punkt_4 4. § 33, stk. 2, affattes således: "Stk. 2. Vurderingsrådet foretager de fordelinger af ejendomsværdi, grundværdi, eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer og eventuelt differencebeløb, som i øvrigt er fornødne til gennemførelsen af bestemmelser i loven om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, loven om ejendomsskyld til staten og loven om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom." punkt_5 5. I § 40, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter "årsomvurderingerne": "samt vurderinger efter § 4A".

Finansministeriet, den 12. juni 1970., den 12. juni 1970 /Poul Møller./