TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om uddannelse af brandvæsenernes personale.

BEK nr 336 af 21/07/1970

DanmarkBekendtgørelse1970

§ 1

Med henblik på, at det enkelte brandvæsen til enhver tid kan opfylde kravet i brandlovens § 1 om ydelse af et forsvarligt rednings- og slukningsarbejde, påhviler det brandvæsenet snarest mulig efter nyansættelse af personale at give dette den fornødne grunduddannelse i rednings- og slukningsindsats. Retningslinier for denne uddannelse udsendes af statens brandskole. II. Uddannelse på statens brandskole.

§ 2

Heltidsbeskæftiget menigt brandmandskab skal efter 1 års ansættelse gennemgå brandmandskursus på statens brandskole og bestå den afsluttende prøve med tilfredsstillende resultat.

§ 3

Heltids- og deltidsbeskæftigede befalingsmænd skal forud for eller umiddelbart efter udnævnelsen gennemgå befalingsmandskursus på statens brandskole og bestå den afsluttende prøve med tilfredsstillende resultat.

§ 4

Brandinspektører i kommuner med brandkommission og i kommuner uden brandkommission, men med eget udrykningskorps, skal foruden befalingsmandskursus, jfr. § 3, gennemgå brandinspektørkursus på statens brandskole og bestå den afsluttende prøve med tilfredsstillende resultat.

§ 5

Brandmandskab, der skal anvende kredsløbsapparater, skal gennemgå røgdykkerkursus på statens brandskole. Deltagelse i dette kursus er betinget af tilfredsstillende helbredsattest.

§ 6

Statens brandskole kan afholde kurser for deltidsbeskæftiget brandmandskab med henblik på at give dette en uddannelse svarende til den, der gives heltidsbeskæftiget mandskab, jfr. § 2.

§ 7

Brandskolen kan i øvrigt efter behov afholde suppleringskurser og kurser for personale med kvalificeret arbejde. III. Supplerende lokal uddannelse.

§ 8

Uddannelse af brandmandskab i brug af trykluftapparater, i betjening af pumper og stiger, i vedligeholdelse af materiel eller i udførelse af andet kvalificeret arbejde sker lokalt efter retningslinier udarbejdet af statens brandskole, jfr. dog §§ 5 og 7.

§ 9

Brandinspektører i kommuner uden brandkommision og uden eget udrykningskorps skal inden 1 år efter udnævnelsen gennemgå en lokal uddannelse efter retningslinier udarbejdet af statens brandskole. IV. Lokal fællesuddannelse.

§ 10

De uddannelser, der er nævnt i §§ 1, 8 og 9, kan foregå ved det enkelte brandvæsen eller som lokal fællesuddannelse af personale fra flere brandvæsener, uddannelsen nævnt i § 9 dog kun som fællesuddannelse. Statens brandskole træffer de fornødne foranstaltninger til at muliggøre fællesuddannelse på lokalt plan. V. Øvelser.

§ 11

Personale ved brandvæsenerne skal hvert år deltage i mindst 12 øvelser.

§ 12

Personale ved den stedlige beredskabsstyrke skal hvert år deltage i mindst 2 øvelser. Råder beredskabsstyrken over motoriseret slukningsmateriel skal personalet hvert år deltage i mindst 4 øvelser.

§ 13

Statens brandskole udsender hvert år retningslinier for afholdelse af de øvelser, der er nævnt i §§ 11 og 12. VI. Udgifterne ved uddannelsen.

§ 14

Udgifterne ved den i §§ 1, 8, 11 og 12 nævnte lokale uddannelse afholdes af vedkommende kommune eller private brandvæsen. Udgifterne ved de i §§ 2 og 6 nævnte brandmandskursus afholdes af vedkommende kommune eller private brandvæsen gennem en af justitsministeriet fastsat kursusafgift, medens udgifterne ved kurserne nævnt i §§ 3, 4, 5, 7 og 9 afholdes af staten.

Stk. 2

Udgifterne ved ophold og forplejning, rejseudgifter og løn under uddannelsen afholdes i alle tilfælde af vedkommende kommune eller private brandvæsen. VII. Ikrafttræden

§ 15

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1970.

Stk. 2

Justitsministeriets brandudvalgs vejledning af februar 1960 vedrørende afholdelse af brandøvelser og bekendtgørelse nr. 1 af 3. januar 1966 om statens brandskole ophæves.

pre_paragraph I medfør af §§ 9 og 10 samt 16 i brandloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 469 af 24 september 1969, fastsættes: I. Grunduddannelse.


Justitsministeriet, den 21. juli 1970., den 21. juli 1970

/Knud Thestrup. N. Pontoppidan./

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1970
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1970