Bekendtgørelse om faste råd og udvalg m.m. ved seminarierne

Lærerrådet består af seminariets rektor, seminariets lærere (herunder aspiranter og timelærere med fast skema) og lederen (lederne) af seminariets faste øvelsesskole(r).

Lærerrådet fastsætter selv sin forretningsorden. Et eksemplar indsendes til direktoratet for folkeskolen og seminarierne.

Det kan bestemmes i forretningsordenen, at lærerrådet nedsætter et forretningsudvalg på højst 5 medlemmer og eventuelt andre udvalg til forberedelse af lærerrådets arbejde.

Lærerrådet vælger formand, næstformand og sekretær for hvert undervisningsår. Valgene foretages på et møde snarest efter undervisningsårets begyndelse. På samme møde vælges eventuelle faste udvalg og de lærere, som lærerrådet skal udpege som medlemmer af seminariets fællesudvalg, jfr. § 15.

Lærerrådet holder møde, når formanden finder grundlag for det, eller når seminariets rektor eller de af lærerrådet udpegede medlemmer af fællesudvalget eller mindst 1/5 af lærerrådets medlemmer skriftligt anmoder om møde med angivelse af det eller de emner, der ønskes drøftet.

Formanden indkalder til lærerrådsmøde ved skriftlig meddelelse til hvert enkelt medlem af rådet. Indkaldelse sker med mindst 14 dages varsel. Formanden meddeler dagsorden eller foreløbig dagsorden sammen med indkaldelsen. Rådets medlemmer kan stille skriftlige forslag til dagsordenen indtil 7 dage før mødet. Finder formanden anledning til at ændre dagsordenen, bekendtgøres ny dagsorden senest 5 dage før mødet.

Til behandling af hastende sager kan indkaldelse ske med kortere varsel end 14 dage, dog mindst med eet døgns varsel.

Medlemmerne har pligt til at deltage i lærerrådets møder. Eventuelt forfald skal meddeles formanden. Har et medlem ikke deltaget i et møde, skal han gøre sig bekendt med protokollatet af det pågældende møde.

Rådet træffer vedtagelse ved stemmeflerhed blandt de tilstedeværende medlemmer. Vedtagelse vedrørende bestemte studerende kan dog kun træffes, når et flertal af de medlemmer, der underviser eller inden for de sidste 6 måneder har undervist de pågældende studerende i læreruddannelsens fag, er til stede. Hvert tilstedeværende medlem har een stemme.

Vikarer, der på tidspunktet for mødet er knyttet til seminariet, deltager uden stemmeret i behandlingen af sager vedrørende studerende, som de underviser eller inden for de sidste 6 måneder har undervist i et af læreruddannelsens fag. Rådet eller formanden kan indbyde andre til at deltage i et møde uden stemmeret.

Rådets forhandlinger er fortrolige. Eventuelle meddelelser og rådets udtalelser afgives af formanden på rådets vegne.

Sekretæren fører en protokol. I protokollen angives forretningsordenen og medlemmernes antal for hvert undervisningsår. For hvert møde angives, hvem der har deltaget i mødet, dagsordenen, eventuelt hovedpunkter af forhandlingerne, rådets vedtagelser og efter kort diktat eventuelle mindretalsudtalelser. Er der holdt afstemning, angives afstemningens emne og antallet af stemmer (ja, nej, stemmer ikke). Protokollatet for hvert møde oplæses og godkendes af rådet inden mødets slutning og underskrives af formanden og sekretæren.Mindretalsudtalelser underskrives af den eller dem, der har afgivet dem.

Protokollens indhold er fortroligt. Formanden sørger for protokollens opbevaring på seminariet. Den skal efter anmodning forevises medlemmer af lærerrådet.

Forelægges en sag, der har været behandlet i lærerrådet, for undervisningsministeriet, eller afgiver lærerrådet en udtalelse til brug for ministeriet, skal en udskrift af protokollen vedlægges sagen eller udtalelsen. Udskriften skal omfatte hele protokollatet om den pågældende sag, herunder eventuelle mindretalsudtalelser. Udskriften bekræftes af formanden.

Fremsendelse af udtalelse og protokoludskrift til ministeriet sker gennem rektor. Genpart af rektors ledsagende bemærkninger afgives til lærerrådet.

Lærerrådet afgiver udtalelse til rektor om:

1. oprettelse af nye stillinger ved seminariet;

1. de fag, hvormed ledige lærerstillinger skal opslås;

1. opslag af særlige hverv ved seminariet (f. eks. inspektør, praktikleder, bibliotekar, tilsyn med samlinger);

1. optagelse af studerende, når der er flere ansøgere, end seminariet kan optage;

1. bortvisning af studerende, jfr. § 27;

1. fag- og timefordelingsplanen for hvert undervisningsår;

1. bevillingsønsker fra fagene;

1. byggeri, indretning og ændringer af lokaler.

Planer vedrørende forsøgsundervisning behandles i lærerrådet, inden fællesudvalget afgiver udtalelse om dem, jfr. § 73 i bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen.

Herudover behandler lærerrådet sager, som rektor forelægger det til udtalelse. Lærerrådet kan i øvrigt behandle sager af almen betydning for seminariet.

Ønsker rektor eller de af lærerrådet udpegede medlemmer af fællesudvalget eller 1/5 af lærerrådets medlemmer en sag drøftet i fællesudvalget, før lærerrådet tager stilling til den, indhentes der en udtalelse fra fællesudvalget, medmindre lærerrådets formand finder sagen uopsættelig. Om udtalelser fra fællesudvalget i øvrigt henvises til § 19, stk. 2.

Er en sag, som lærerrådet skal udtale sig om efter stk. 1, uopsættelig, og kan lærerrådet ikke indkaldes på grund af ferie, afgør rektor den pågældende sag uden behandling i lærerrådet. Rektor foranlediger sagen optaget på dagsordenen for lærerrådets førstkommende møde, hvor han giver en redegørelse for sagen.

Udgifter i forbindelse med lærerrådets arbejde afholdes af seminariet. Seminariets kontor bistår lærerrådet med skrivearbejde og postbesørgelse.

For så vidt angår studerende, der uddanner sig efter lov nr. 220 af 11. juni 1954 om uddannelse af lærere til folkeskolen, behandler lærerrådet de i cirkulære nr. 95 af 6. juni 1956 om lærerråd ved seminarierne litra b, c, e, f og g nævnte spørgsmål.

Udskillelse af uskikkede studerende kan foretages på det i loven af 1954 § 12, stk. 3 nævnte tidspunkt og desuden i forbindelse med den vurdering af samtlige studerende i en klasse, som foretages før oprykning i en højere klasse, indstilling til lærerprøven eller dimission. Rejses der på et andet tidspunkt spørgsmål om en studerendes adgang til at fortsætte uddannelsen på seminariet, er sagen en bortvisningssag, jfr. § 27.

Før behandling i lærerrådet af spørgsmål om udskillelse efter loven af 1954 § 12, stk. 3, om oprykning i højere klasse, om indstilling til lærerprøven eller om dimission drøftes den enkelte klasse ved et møde, der indkaldes og ledes af rektor. I mødet deltager samtlige lærere, der underviser studerende i klassen på mødets tidspunkt. På mødet tages der stilling til, om man kan foreslå den enkelte studerende oprykket, henholdsvis indstillet til lærerprøven eller dimitteret, og der udarbejdes en indstilling herom til lærerrådet. Indstillingen vedtages ved almindeligt stemmeflertal blandt de lærere, der underviser den enkelte studerende, idet hver lærer skal af give sin stemme for eller imod. Finder et flertal af lærerne, at en studerende ikke kan oprykkes, henholdsvis indstilles til lærerprøven eller dimitteres, angives det tillige, om den pågældende bør have tilladelse til at gå klassen om eller bør udskilles. Stilles der i indstillingen forslag om udskillelse, gør rektor den studerende bekendt med sagen og giver ham lejlighed til at fremkomme med en udtalelse inden 5 dage. Udtalelsen meddeles lærerrådet senest 2 dage, før spørgsmålet om udskillelse behandles i rådet. Lærerrådets afgørelse meddeles den studerende af rektor. Kapitel II. De studerendes råd.

Rådet består af mindst 1 medlem for hvor påbegyndte 40 studerende i hver årgang studerende, valgt af og blandt de respektive årgange, samt af et antal medlemmer valgt af og blandt samtlige studerende på seminariet (de studerendes forsamling). Valg af medlemmer og suppleanter, jfr. stk. 3, foretages i august for hvert undervisningsår.

Studerende, der afslutter deres uddannelse på den 3-årige og 4-årige linie efter loven af 1954, danner årgangstrin hver for sig.

Rådets love og ændringer af disse vedtages på et møde i de studerendes forsamling. Lovene skal indeholde bestemmelse om Det kan bestemmes i lovene, at rådet nedsætter et forretningsudvalg. Eksemplarer af lovene og ændringer i disse afgives til rektor og indsendes til direktoratet for folkeskolen og seminarierne.

1. rådets størrelse, antallet af suppleanter for medlemmerne og fremgangsmåden ved valg af medlemmer og suppleanter;

1. valg af formand;

1. indkaldelse af de studerendes forsamling;

1. indkaldelse til møde i rådet, beslutningsdygtighed og protokol;

1. vedtagelse af årligt budget;

1. revision af rådets regnskab;

1. aflæggelse af årlig beretning og regnskab.

Rådet fastsætter selv sin forretningsorden. Et eksemplar afgives til rektor.

Rådet repræsenterer seminariets studerende over for seminariets rektor og har ret til at forhandle med denne om spørgsmål, der

1. i almindelighed berører de studerendes studievilkår og tilværelse på seminariet,

1. berører enkelte studerendes uddannelsesmæssige vilkår eller personlige forhold, hvis de pågældende studerende ønsker rådets bistand.

Rådet yder bistand i sager om bortvisning efter bestemmelsen i § 27 og stiller forslag om emner for frilæsning og om fælles kulturelle arrangementer efter § 32 i bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen.

Rådet kan varetage de studerendes interesser på andre områder end nævnt i § 10 og kan påtage sig kulturelle, idrætsmæssige og underholdningsmæssige opgaver og arrangementer for seminariets studerende.

Rådet kan tilslutte sig en fællesorganisation af de studerendes råd ved seminarierne.

Seminariet stiller kontorlokale og -materiel til rådighed for rådet.

Kan et spørgsmål ikke løses ved forhandling mellem rådet og seminariets rektor, kan rådet forlange sagen forelagt for undervisningsdirektøren. Ved forelæggelsen medsendes der redegørelse fra parterne. Kapitel III. Fællesudvalget.

Lærerrådet og de studerendes råd nedsætter et fællesudvalg på 10 medlemmer. Medlemmerne er: Valgene foretages i august for hvert undervisningsår. Udvalget vælger formand, næstformand og sekretær. Seminariets rektor deltager i møderne.

1. 5 lærere udpeget af lærerrådet blandt dets medlemmer,

1. 5 studerende udpeget af de studerendes råd blandt seminariets studerende (herunder studerende, der uddanner sig efter loven af 1954).

Fællesudvalget kan fastsætte en forretningsorden.

Fællesudvalget holder ordinært møde mindst 1 gang om måneden i semestrene, dog kan formanden aflyse et møde hvis han og næstformanden finder, at der ikke foreligger tilstrækkeligt stof til behandling. Fællesudvalget holder i øvrigt møde, når formanden finder det nødvendigt, eller når seminariets rektor eller 3 af fællesudvalgets medlemmer skriftligt anmoder om møde med angivelse af det eller de emner, der ønskes drøftet.

Fællesudvalgets ordinære møder aftales for en periode ad gangen eller fra møde til møde. Aflysning sker ved opslag eller ved skriftlig meddelelse til medlemmerne og rektor. Formanden indkalder til andre møder ved skriftlig meddelelse til medlemmerne og rektor og med normalt 5 dages varsel.

Formanden fastsætter en dagsorden for hvert møde, der meddeles medlemmerne og rektor senest 2 dage før mødet. Udvalgets medlemmer og rektor kan stille forslag til dagsordenen senest 3 dage før mødet. Eventuelt materiale udsendes så vidt muligt før mødet.

Medlemmerne og rektor har pligt til at deltage i fællesudvalgets møder. Eventuelt forfald skal meddeles formanden. Har et medlem eller rektor ikke deltaget i et møde, skal han gøre sig bekendt med protokollatet for det pågældende møde.

Møderne ledes af formanden eller i hans forfald af næstformanden.

I tilfælde af uenighed træffes fællesudvalgets vedtagelser ved stemmeflerhed blandt de tilstedeværende medlemmer. Medlemmernes stilling til de spørgsmål, der behandles, kan ikke bindes med direktiver fra lærerrådet, henholdsvis de studerende råd.

Ønsker samtlige tilstedeværende medlemmer, der er udpeget af lærerrådet, henholdsvis de studerendes råd, en sag drøftet i det pågældende råd, inden de tager stilling til den, udsættes fællesudvalgets stillingtagen til sådan drøftelse har fundet sted, dog ikke ud over en måned og ikke, hvis fællesudvalgets formand finder sagen uopsættelig.

Fællesudvalget eller formanden kan efter aftale med næstformanden indbyde andre til at deltage i udvalgets møder uden stemmeret. Behandler fællesudvalget faglige spørgsmål eller spørgsmål, der vedrører grupper på seminariet, som ikke kan anses for repræsenteret gennem fællesudvalgets medlemmer, tager udvalget eller formanden på dets vegne stilling til, om der bør indhentes særlig redegørelse, og om sagkyndige eller repræsentanter for de pågældende grupper bør indkaldes til mødet.

Udtalelser fra fællesudvalget afgives af formanden på udvalgets vegne. Der gives på seminariet løbende orientering om udvalgets arbejde, medmindre sådan orientering efter sagens natur i det enkelte tilfælde bør undlades. Udvalget fastsætter selv formen for og omfanget af orienteringen.

Der føres protokol over fællesudvalgets møder. I protokollen angives medlemmerne for hvert undervisningsår og en eventuel forretningsorden. For hvert møde angives, hvem der har deltaget, dagsorden, eventuelt hovedpunkter af forhandlingerne, eventuelle forskellige standpunkter i udvalget og udvalgets vedtagelser, herunder resultatet af eventuelle afstemninger. Protokollatet oplæses og godkendes inden mødets slutning, eller genpart udsendes til medlemmerne til godkendelse på det følgende ordinære møde.

Forelægges en sag, der har været behandlet i fællesudvalget, for undervisningsministeriet, eller afgiver fællesudvalget en udtalelse til brug for ministeriet, skal en genpart af protokollatet om den pågældende sag vedlægges sagen eller udtalelsen.

Fremsendelse af udtalelse og genpart af protokollat til ministeriet sker gennem rektor. Genpart af rektors ledsagende bemærkninger afgives til fællesudvalget.

Fællesudvalget afgiver udtalelse til rektor om:

1. undervisningsspørgsmål i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen;

1. biblioteks og faglokalers åbningstider om tilsynsordning og eventuelle regler om brugen af disse lokaler, jfr. § 29.

1. eventuelle retningslinier for anvendelse af seminariets lokaler til andre formål end undervisning og læreres og studerendes faglige arbejde, jfr.§ 28;

1. bevillingsønsker.

Fællesudvalget afgiver udtalelse til lærerrådet om

1. oprettelse af nye stillinger ved seminariet;

1. opslag af særlige hverv ved seminariet (f. eks. inspektør, praktikleder bibliotekar, tilsyn med samlinger);

1. principperne for optagelse af studerende, når der er flere ansøgere, end seminariet kan optage.

Mindst 2 gange årligt drøfter fællesudvalget spørgsmål vedrørende seminariets økonomi på grundlag af en redegørelse herom fra rektor.

Fællesudvalget kan på eget initiativ eller efter forslag fra andre på seminariet behandle ethvert almindeligt spørgsmål vedrørende undervisningen eller seminariet i øvrigt, som ikke udelukkende berører lærernes eller udelukkende de studerendes interesser. Konkrete tilfælde af uenighed mellem de studerende og rektor eller lærere behandles af fællesudvalget, hvis en af parterne ønsker det. Fællesudvalget afgiver udtalelse, når seminariets rektor eller faste råd eller udvalg på seminariet anmoder om det. I øvrigt afgør udvalget selv, om det vil behandle et spørgsmål, der er rejst over for det.

Fællesudvalget kan ikke behandle spørgsmål om faglig vurdering af bestemte studerende eller om bestemte læreres undervisning eller tjenstlige forhold.

Er en sag, som fællesudvalget skal udtale sig om efter stk. 1 eller 2, uopsættelig, og kan fællesudvalget ikke indkaldes på grund af ferie, afgør rektor, henholdsvis behandler lærerrådet, den pågældende sag uden behandling i fællesudvalget. Rektor foranlediger sagen optaget på dagsordenen for fællesudvalgets førstkommende ordinære møde, hvor han giver en redegørelse for sagen.

Udgifter i forbindelse med fællesudvalgets arbejde afholdes af seminariet. Seminariets kontor bistår fællesudvalget med skrivearbejde og postbesørgelse. Kapitel IV. Det pædagogiske fagudvalg.

Fagudvalget består af

1. samtlige lærere ved seminariet, der i et af fagene pædagogik, psykologi og undervisningslære eller i et af de pædagogiske specialer har ansvaret for planlægningen og koordineringen af undervisningen for et hold studerende, jfr. herved § 11, stk. 3 i bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen;

1. praktiklederen, hvis seminariet har praktikleder;

1. lederen (lederne) af den (de) faste øvelsesskole(r);

1. en studerende for hver årgang studerende valgt af og blandt de respektive årgange. Bestemmelsen i § 9, stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

Valg af de i stk. 1, nr. 4 nævnte medlemmer foretages i august for hvert undervisningsår.

Fagudvalget kan fastsætte en forretningsorden. Valg af formand og eventuelle andre valg foretages for hvert undervisningsår.

Formanden indkalder til fagudvalgets møder. Udvalget holder mindst 2 møder pr. semester. Medlemmerne har pligt til at deltage i møderne.

Fagudvalget drøfter planlægningen og den løbende tilrettelæggelse af undervisningen på seminariet i de i § 21, stk. 1, nr. 1 nævnte fag med henblik på en koordinering af disse, jfr. også § 16, stk. 2 i bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen. Fagudvalget afgiver udtalelse om spørgsmål vedrørende de pågældende fag, når seminariets rektor eller faste råd eller udvalg på seminariet anmoder derom, og kan på eget initiativ rette henvendelse til disse eller til enkelte lærere eller faglige grupper på seminariet.

Fagudvalget eller dets formand kan indbyde andre til at deltage i fagudvalgets møder.

Udgifterne i forbindelse med fagudvalgets arbejde afholdes af seminariet. Seminariets kontor bistår fagudvalget med skrivearbejde og postbesørgelse. Kapitel V. Praktikudvalget.

Praktikudvalget består af

1. seminariets rektor,

1. praktiklederen, hvis seminariet har praktikleder,

1. lederen (lederne) af den (de) faste øvelsesskole(r),

1. en skoleleder valgt af og blandt lederne af seminariets supplerende øvelsesskoler,

1. en lærer i praktisk skolegerning ved den (de) faste øvelsesskole(r), valgt af øvelsesskolens lærerråd,

1. en lærer valgt af og blandt lærerne i praktisk skolegerning ved de supplerende øvelsesskoler,

1. en lærer i undervisningslære valgt af seminariets lærere i faget,

1. en lærer i hvert af de pædagogiske specialer valgt af seminariets lærere i de respektive specialer,

1. to - for studerende, der uddannes efter loven af 1954, een - studerende for hver årgang studerende, der undervises i praktisk skolegerning, valgt af og blandt de respektive årgange. Bestemmelsen i § 9, stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

Kun lærere, der har ansvaret for planlægningen og koordineringen af undervisningen for et hold studerende i undervisningslære henholdsvis et pædagogisk speciale, kan vælges efter stk. 1, nr. 7 og 8.

Valg af medlemmer foretages i august for hvert undervisningsår.

Praktikudvalget kan fastsætte en forretningsorden. Valg af formand og eventuelle andre valg foretages for hvert undervisningsår.

Formanden indkalder til praktikudvalgets møder. Udvalget holder mindst 2 møder pr. semester. Medlemmerne har pligt til at deltage i møderne.

Praktikudvalget drøfter undervisningsmæssige og administrative spørgsmål vedrørende praktisk skolegerning med henblik på en koordinering af de fag, der indgår i praktikundervisningen, og behandler principperne for den praktiske tilrettelæggelse af praktikundervisningen, jfr. også § 16, stk. 2 i bekendtgørelsen om uddannelse af lærere til folkeskolen. Praktikudvalget udtaler sig om spørgsmål vedrørende praktisk skolegerning, når seminariets rektor eller faste råd eller udvalg på seminariet anmoder derom, og kan på eget initiativ rette henvendelse til disse eller til enkelte lærere eller faglige grupper på seminariet.

Praktikudvalget eller dets formand kan indbyde andre til at deltage i udvalgets møder. Lærere i praktisk skolegerning og lærere i seminariets øvrige fag indkaldes, når de emner, der drøftes, giver anledning dertil.

Udgifterne ved praktikudvalgets arbejde afholdes af seminariet. Seminariets kontor bistår praktikudvalget med skrivearbejde og postbesørgelse. Kapitel VI. Bortvisning af studerende.

Afgørelse om bortvisning af en studerende træffes af undervisningsministeren efter indstilling fra seminariets rektor. Inden indstilling sker, behandles sagen i lærerrådet.

Sager om bortvisning behandles sådan: Rektor meddeler skriftligt den studerende og lærerrådet, at spørgsmålet om bortvisning vil blive rejst, og redegør for sagens grundlag. Samtidig underretter rektor den studerende om hans rettigheder efter stk. 3. Den studerende har ret til inden 5 dage at fremkomme med en skriftlig redegørelse. En eventuel redegørelse fra den studerende udsendes til medlemmerne af lærerrådet senest 2 dage, før sagen behandles i rådet. Den studerende har ret til mundtligt at uddybe sin redegørelse og drøfte sagen med lærerrådet, inden rådet tager stilling til sin udtalelse. Lærerrådet afgiver sin udtalelse til rektor og en genpart til den studerende. Gør rektor indstilling til undervisningsdirektøren om bortvisning, skal indstillingen ledsages af lærerrådets udtalelse, protokollatet af mødet og en eventuel skriftlig redegørelse fra den studerende med eventuelle supplerende bemærkninger. Genpart af indstillingen gives den studerende.

Den studerende har ret til at lade sig bistå af de studerendes råd ved udfærdigelsen af sin skriftlige redegørelse og til som bisidder at møde med eller til at lade sig repræsentere af et medlem af de studerendes råd ved drøftelsen af sagen med lærerrådet. Har den studerende benyttet sig af denne ret, gives der de studerendes råd genpart af lærerrådets udtalelse og rektors indstilling.

En studerende kan kun i ganske særlige tilfælde udelukkes fra undervisningen eller seminariet, medens bortvisningssagen behandles. Sådan udelukkelse skal straks indberettes til undervisningsdirektøren. Kapitel VII. Andre bestemmelser.

Seminariet stiller i videst muligt omfang lokaler til rådighed for seminariets lærere og/eller studerende til faglige, kulturelle eller underholdningsmæssige formål, herunder eventuelle fester. Rektor afgør, i hvilket omfang og eventuelt på hvilke betingelser lokaler kan afses til sådanne formål, jfr. herved § 19, stk. 1, nr. 3.

Seminariets bibliotek og faglokaler skal være åbne for de studerende - bortset fra timer, hvor der undervises i lokalerne - til brug ved deres selvstændige arbejde med fagene.

Rektor sørger for tilsyn med lokalerne i åbningstiden i det omfang, han finder nødvendigt, og kan fastsætte regler for lokalernes brug, jfr. herved § 19, stk. 1, nr. 2. Kapitel VIII. Ikrafttræden m. m.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1970.

Cirkulærerne nr. 94 og 95 af 6. juni 1956 om henholdsvis elevråd og lærerråd ved seminarierne ophæves.

De nuværende lærerråd, der ikke har valgt næstformand og sekretær, vælger snarest sådanne for resten af undervisningsåret 1969-70. Første valg af de studerendes råd efter bekendtgørelsen kan udsættes til august 1970, hvis de nuværende råd repræsenterer alle studerende eller suppleres således, at de repræsenterer alle studerende, og hvis de fungerer, indtil nye råd er valgt. Fællesudvalg, pædagogisk fagudvalg og praktikudvalg for resten af undervisningsåret 1969-70 nedsættes snarest muligt.

pre_paragraph I henhold til lov. nr. 235 af 8.juni 1966, jfr. navnlig §§ 14 og 15, om uddannelse af lærere til folkeskolen fastsættes følgende bestemmelser: Kapitel I. Lærerrådet.

Undervisningsministeriet, den 8. januar 1970., den 8. januar 1970

/Helge Larsen. J. Munck-Hansen./