Lov om pensionering af civilt personel mv. i forsvaret (Civilarbejderloven)
Finansministeriet
LOV nr 82 af 12/03/1970 (Civilarbejderloven)
(Stk. 3)
§ 1. Denne lov gælder for civile funktionærer, håndværkere og arbejdere i det militære forsvar, ved geodætisk institut og søkortarkivet samt disses efterlevende ægtefæller og børn. Stk. 2. Loven omfatter ikke personer, der i henhold til overenskomst eller aftale er berettiget til pension m. v., hvortil staten har ydet tilskud som bidrag til pensionskasse, forsikring, opsparing eller lignende. Stk. 3. Samme ret til pension efter denne lov tilkommer, når der ved ansættelsen er truffet bestemmelse herom, befalingsmænd og militære mekanikere samt disses efterlevende ægtefæller og børn.
(Stk. 4)
§ 2. Personer, der omfattes af denne lov, er med de i § 3 fastsatte afvigelser berettigede til pension og efterindtægt efter tilsvarende regler, som gælder for tjenestemænd efter kapitel 2-9 i lov om tjenestemandspension. Stk. 2. Ansættelsestid i stillinger, der omfattes af denne lov, regnes i henseende til pensionsalder lige med ansættelsestid i tjenestemandsstilling. Stk. 3. For ansatte, der aflønnes med en løn, der svarer til den for en tjenestemandsstilling fastsatte, opgøres lønningsindtægten, som kommer i betragtning ved pensionsberegningen, efter de for tjenestemandsstillinger fastsatte regler. Stk. 4. For ansatte, der aflønnes på anden måde, fastsættes der af ministeren for statens lønnings- og pensionsvæsen efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet bestemmelser om, til hvilke af de for tjenestemandsstillinger fastsatte lønrammer de pågældende i pensionsmæssig henseende vil være at henføre.
(Stk. 2)
§ 3. Egenpension efter afsked inden det fyldte 60. år, der ikke skyldes alder eller helbredsbetinget utjenstdygtighed, vil først kunne udbetales ved det fyldte 60. år. Stk. 2. Egenpension efter afsked som nævnt i stk. 1 kommer dog til udbetaling uanset alderen, såfremt den berettigede af helbredsmæssige grunde bliver utjenstdygtig i et omfang, der før ansættelsens ophør ville have medført afsked med pension.
§ 4. Reglerne i kapitel 10 i lov om tjenestemandspension finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår ydelser efter denne lov.
(Stk. 2)
§ 5. Loven har virkning fra den 1. juli 1969. Bestemmelserne om samordning med pensioner efter den sociale pensionslovgivning, jfr. § 2 og lov om tjenestemandspension kapitel 9, har dog virkning fra den 1. april 1970. Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 157 af 7. juni 1958 om pensionering af civile funktionærer, håndværkere og arbejdere ved hæren og søværnet m. v., idet dog reglerne i § 60 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken finder tilsvarende anvendelse.
(Stk. 2)
§ 6. Bestemmelserne i § 35 i lov om tjenestemandspension finder tilsvarende anvendelse for personer, som ved denne lovs ikrafttræden har erhvervet pensionsalder i henhold til lov om pensionering af civile funktionærer, håndværkere og arbejdere ved hæren og søværnet m. v. Stk. 2. Pensioner, der opgøres på grundlag afomregnet pensionsalder efter stk. 1, nedsættes med 10 pct.
§ 7. For personer, som forud for denne lovs ikrafttræden er ansat uden ret til pension i en stilling, der omfattes af § 1, finder bestemmelserne i § 36, stk. 1, i lov om tjenestemandspension tilsvarende anvendelse.
(Stk. 2)
§ 8. personer, for hvem der er foretaget afkortning af pensionsbidrag efter reglerne i § 4 i lov om pensionering af civile funktionærer, håndværkere og arbejdere ved hæren og søværnet m. v., kan ved fratræden uden ret til pension i stedet for at bevare ret til opsat pension for ansættelsestid forud for denne lovs ikrafttræden vælge at få udbetalt pensionsbidrag efter de hidtil gældende regler. Stk. 2. Ved ansættelse i en stilling, som omfattes af § 1, skal pensionsbidrag, der er tilbagebetalt ved afsked fra en stilling, i hvilken ansættelsen efter reglerne i § 2, jfr. lov om tjenestemandspension § 4, kan medregnes i pensionsalderen, på ny indbetales efter de hidtidige regler. pre_paragraph (Civilarbejderloven)
Givet på Christiansborg slot, 12. marts 1970. FREDERIK R.
Metadata
- Type
- docType.LOVH
- År
- 1970
- Ikrafttrædelsesdato
- 10. januar 2005