Bekendtgørelse om karaktergivning ved de højere uddannelsesinstitutioner

Ved enhver prøve og eksamen ved de højere uddannelsesinstitutioner skal bedømmelsen, såfremt det ikke i bestemmelserne om de enkelte eksaminer er bestemt, at bedømmelsen »bestået« - »ikke bestået« skal anvendes, udtrykkes ved en af følgende karakterer: trin grader --------------------------- 13 meget god 11 10 --------------------------- 9 god 8 7 - - - - - - - - - - - - - - 6 --------------------------- 5 mindre god 3 0 ----------------------------

Til grund for bedømmelsen lægges eksaminandens adfærd i eksamenssituationen.

Eksamensadfærden er den måde, hvorpå eksaminanden gennem sin fremstilling viser sin viden om og færdighed i at anvende de begreber, metoder og data, der indgår i studiet.

Fremstillingen omfatter, at eksaminanden redegør for sin viden og begrunder, hvorfor den fremkaldte viden tages op i den foreliggende sammenhæng.

Eksaminandens viden fremgår af den sammenstilling af begreber, metoder og data, som eksaminanden foretager, og af omfanget af denne sammenstilling.

Eksaminandens forståelse fremgør af vurderingen af den foretagne sammenstilling af begreber, metoder og data, således at sammenhængen mellem disse beskrives, og forskellige former for generalisering ud fra den beskrevne sammenhænge kritisk vurderes.

Eksaminanden anvender sin viden ved at vise, hvordan foreliggende principper kan benyttes til en syntese, der fører til løsningen af problemstillinger af kendt type. Da sådanne problemstillinger varierer fra den enkle til den meget komplicerede, må eksaminandens måde at løse et problem på bedømmes i for hold til, hvor kompliceret problemet er.

Eksaminanden kan endvidere, hvis eksamenssituationen muliggør det, vise, hvordan problemer af ikke kendt type kan løses ved at anvende foreliggende principper i nye kombinationer og derigennem opstille løsningsmuligheder.

Bedømmelsen af eksamensadfærden skal foretages således, at den vedrører eksaminandens viden, redegørelse for denne, begrundelse for redegørelsen, vurdering af den fremstillede viden og anvendelsen af den. Karakteriseringen af eksamensadfærden sker ved anvendelse af skalaens tre trin.

Den meget gode eksamensadfærd er karakteriseret ved, at eksaminanden har en meget omfattende viden om begreber, metoder og data, at eksaminanden redegør for disse på en sådan måde, at næsten alle relevante forhold medtages, at eksaminanden giver en næsten helt dækkende begrundelse for at fremdrage disse forhold, at eksaminanden sammenligner eller kombinerer begreber, metoder og data på meget sikker måde og tilsvarende vurderer dem og generaliserer ud fra dem, og at eksaminanden anvender sin viden over for kendte problemstillinger på meget sikker måde og eventuelt over for ikke kendte problemer ved at kombinere foreliggende principper, så at løsningsmuligheder opstilles.

Den gode eksamensadfærd er karakteriseret ved, at eksaminanden har en omfattende viden om begreber, metoder og data, at eksaminanden redegør for disse på en sådan måde, at mange relevante forhold medtages, at eksaminanden giver en nogenlunde dækkende begrundelse for at fremdrage disse forhold, at eksaminanden sammenligner eller kombinerer begreber, metoder og data på ret sikker måde og tilsvarende vurderer dem og generaliserer ud fra dem og at eksaminanden anvender sin viden over for kendte problemstillinger på ret sikker måde.

Den mindre gode eksamensaffærd er karakteriseret ved, at eksaminanden har viden om begreber, metoder og data, som omfatter nogle af disse, men ikke tilstrækkeligt mange, at eksaminanden redegør for disse på en sådan måde, at kun få relevante forhold medtages, at eksaminanden giver en begrundelse for at fremdrage disse forhold, der ikke er dækkende, at eksaminanden sammenligner eller kombinerer begreber, metoder og data på en måde, der er meget usikker, og tilsvarende vurderer og generaliserer ud fra dem, og at eksaminanden anvender sin viden over for kendte problemstillinger på en måde, der er meget usikker.

De i § 3, stk. 2, 3 og 4 anførte beskrivelser dækker hver sit trin i skalaen som en helhed, og det skal ved bedømmelsen af eksamensadfærden ud fra disse beskrivelser afgøres, på hvilket trin eksamensadfærden kan placeres.

Når trinbedømmelsen er fastlagt, foretages en gradbedømmelse. Beskrivelserne af de tre trin henføres til hvert trins midterste grad, og såvel antallet af afvigelser fra en beskrivelses enkelte punkter som størrelsen af de enkelte afvigelser er bestemmende for, om gradbedømmelsen skal fastsættes højere eller lavere end den midterste grad.

Graden 6 gives for den eksamensadfærd, der bedømmes som udtryk for det mindstemål af viden og anvendelse af viden, der kan anerkendes, for at prøven kan betragtes som bestået.

Enkeltkarakterer, som indgår i et deleksamensresultat, må ikke være under 5. Anden bestemmelse herom kan dog fastsættes i bestemmelserne om de enkelte eksaminer.

Den i § 1 anførte karakterskala anvendes også ved afgivelse af delkarakterer ved censur, således at karakteren for prøven eller eksaminen bliver det tal i skalaen, som ligger nærmest gennemsnittet af delkaraktererne.

Et samlet eksamensresultat kan udtrykkes enten ved summen af karaktererne eller ved gennemsnitskvotienten, jf. herom de særlige regler i bestemmelserne om de enkelte eksaminer. Ved beregningen af gennemsnitskvotient medtages kun een decimal.

For at bestå en eksamen, hvori der indgår flere prøver, kræves en gennemsnitskvotient på mindst 6,0.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser.

Eksaminander, der indstiller sig til den afsluttende eksamen i eksamensterminen sommeren 1971, bedømmes efter de hidtidige bestemmelser om karaktergivning. Dette gælder også i de tilfælde, hvor den afsluttende eksamen først afsluttes i eksamensterminen vinteren 1971-72.

Omregningstabeller mellem de hidtidige karakterskalaer og 13-skalaen godkendes af undervisningsministeriet.

Omregning af resultatet for allerede beståede deleksaminer foretages samlet af det beregnede gennemsnit.

Undervisningsministeriet kan godkende særlige bestemmelser, således at bedømmelsen af resterende prøver i en allerede påbegyndt deleksamen finder sted efter de hidtidige bestemmelser, hvorefter der foretages samlet omregning af det beregnede gennemsnit.

Eventuelle blivende særregler fastsættes ved ændring af bestemmelserne om eksaminerne.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1971.

Undervisningsministeriet kan i særlige tilfælde godkende, at bestemmelserne i bekendtgørelsen ved enkelte institutioner, eventuelt enkelte eksaminer, først bringes i anvendelse fra og med eksamensterminen vinteren 1971-72.

Undervisningsministeriet, den 5. april 1971., den 5. april 1971

/Helge Larsen. Jørgen Ebbe Hansen./