Bekendtgørelse om uddannelse af guld- og sølvformgivere

Ved de tekniske skoler kan derefter forud indhentet godkendelse fra direktoratet for erhvervsuddannelserne gives undervisning til uddannelse af guld- og sølvformgivere.

Uddannelsens formål er at give de studerende teoretiske og praktiske kundskaber, der giver mulighed for at virke som kunsthåndværkere og formgivere i guld-, sølv- og gravørfaget. Adgangsbetingelser.

Adgang til uddannelsen er betinget af, at den pågældende inden uddannelsens påbegyndelse

a) har aflagt svendeprøve i en branche under guld-, sølv- og gravørfaget

b) ved en af skolen afholdt optagelsesprøve godtgør anlæg for uddannelsen.

De nærmere bestemmelser om optagelsesprøven fastsættes af direktoratet for erhvervsuddannelserne.

Hvor særlige omstændigheder taler derfor, kan skolen tillade, at der optages studerende, der ikke opfylder de i stk. 1 anførte betingelser. Undervisningen.

Uddannelsen har normalt en varighed af 2 år, men skolen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende på et tidligere tidspunkt indstiller sig til censorkollegiets bedømmelse, jfr. § 10.

Undervisningen gennemføres som dagundervisning og omfatter en 1. og 2. del, hvor hver del normalt er af 1 års varighed. Et undervisningsår omfatter 36 uger.

Undervisningen omfatter 4 hovedfagområder samt rådighedsperioder, som fordeles på 1. og 2. del i overensstemmelse med nedenstående skema: 1. del 2. del uger 1) Almen formlære ............... 11 7 2) Faglig form og teknik ........ 20 23 3) Faglig økonomi og jura ....... 1 1 4) Samfunds- og kulturforhold................. 2 1 Rådighedsperioder ............... 2 4 Uger i alt ...................... 36 36

I rådighedsperioderne kan de studerende i samråd med lærerne vælge øvelses- og opgaveområder inden for eget eller beslægtede uddannelsesområder, studere ved andre uddannelsesinstitutioner, deltage i studierejser og besøge værksteder o.lign.

De enkelte hovedfagområder omfatter: 1) Almen formlære. Tegning: Frihåndstegning, projektionstegning, perspektivtegning og skrift. Maling: Akvarelmaling, farvelære. Eksperimentelt arbejde. Værkstedsteknik: Ciselering, emaljering, fatning, gravering, modellering, optrækning, smedning, stenslibning, støbning, svejsning, trykning, ætsning. Faglig tegning: Arbejdstegning, kundetegning, opmåling. Materialelære: Faghistorie, galvanoteknik, kemi, metalfarvning, metallære, praktisk ædelstenslære. Jura: Arbejdsforhold, ophavsret.

1. Faglig form og teknik. Guld- og sølvformgivning: Smykker, korpus, bestik og beslægtede områder.

1. Faglig økonomi og jura. Økonomi: Kalkulation, bogføring, start og drift af egen virksomhed.

1. Samfunds- og kulturforhold. Kunsthistorie Kulturhistorie Museumsbesøg Orientering Studieteknik Virksomhedsbesøg

Omfanget af undervisningen og kravene ved de i studietiden foretagne bedømmelser af de studerendes kursusarbejder og afgangsprojekter fastsættes af direktoratet for erhvervsuddannelserne.

Undervisningen vil efter nærmere bestemmelse af direktoratet for erhvervsuddannelserne kunne suppleres med specialkursus. Prøveformer.

I hovedfagområderne almen formlære og faglig form og teknik udarbejder de studerende kursusarbejder.

På grundlag af en bedømmelse af den enkelte studerendes kursusarbejder i årets løb afgøres det ved afslutningen af 1. del, om den studerende kan opflyttes til 2. del.

Ved bedømmelser i henhold til stk. 1 vurderes kursusarbejderne vedrørende almen formlære og kursusarbejderne vedrørende faglig form og teknik særskilt for hver gruppe af et bedømmelseskollegium bestående af de lærere, der har undervist de studerende i det pågældende hovedfagområde.

Bedømmelseskollegiets afgørelse om, at en studerende ikke kan opflyttes til 2. del, kan af den studerende indbringes for et ankenævn bestående af 3 uvildige og sagkyndige personer, der udpeges af direktoratet for erhvervsuddannelserne.

De nærmere bestemmelser om bedømmelseskollegiets og ankenævnets virksomhed fastsættes af direktoratet for erhvervsuddannelserne.

På grundlag af en bedømmelse af et af skolen godkendt afgangsprojekt samt de kursusarbejder, som den enkelte studerende har udarbejdet i studietiden, afgøres det ved afslutningen af 2. del, om der kan udstedes afgangsbevis til den studerende. Flere studerende kan udarbejde et fælles afgangsprojekt, såfremt det er muligt at bedømme den enkeltes indsats i det fælles arbejde.

Ved bedømmelser i henhold til stk. 1 vurderes kursusarbejderne vedrørende almen formlære, kursusarbejderne vedrørende faglig form og teknik samt afgangsprojektet under eet af et censorkollegium bestående af 3 af skolen udpegede lærere og 3 af direktoratet for erhvervsuddannelserne udpegede censorer, der normalt ikke må have tilknytning til skolens undervisning.

De nærmere bestemmelser om censorkollegiets virksomhed fastsættes af direktoratet for erhvervsuddannelserne.

Studerende, der ønsker det, skal have lejlighed til mundtligt at forelægge kursusarbejdet og afgangsprojektet, før der foretages en bedømmelse.

Ved bedømmelser i henhold til § 9 og § 10 anvendes følgende betegnelser: Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

For at kunne opflyttes fra 1. til 2. del, jfr. § 9, skal den studerende ved bedømmelsen mindst have opnået betegnelsen Tilfredsstillende såvel ved bedømelsen af kursusarbejderne vedrørende almen formlære som ved bedømmelsen af kursusarbejderne vedrørende faglig form og teknik. For at der kan udstedes afgangsbevis, jfr. § 10, skal den studerende ved bedømmelsen ligeledes mindst have opnået betegnelsen Tilfredsstillende.

En studerende, der ved en bedømmelse i henhold til § 9 eller § 10 ikke mindst opnår betegnelsen Tilfredsstillende, kan gå et år om. Ingen kan dog mere end 2 gange indstille sig til nogen bedømmelse uden tilladelse fra direktoratet for erhvervsuddannelserne.

Til studerende, der forlader skolen ved afslutningen af 2. del, og som mindst har opnået betegnelsen Tilfredsstillende, udsteder skolen et afgangsbevis.

Afgangsbeviset affattes i en af direktoratet for erhvervsuddannelserne fastsat form. Uddannelsesnævn og undervisningsudvalg.

Direktoratet for erhvervsuddannelserne nedsætter efter forhandling med de interesserede parter et uddannelsesnævn for uddannelsen.

Nævnet vælger blandt medlemmerne en formand og en næstformand og fastsætter selv sin forretningsorden.

Nævnet er rådgivende for direktoratet for erhvervsuddannelserne i alle spørgsmål, der vedrører undervisningen efter denne bekendtgørelse, og kan selv optage spørgsmål til behandling og afgive indstilling herom til direktoratet for erhvervsuddannelserne.

Skolens bestyrelse kan nedsætte et undervisningsudvalg, som er rådgivende for skolen i alle spørgsmål, der vedrører undervisningen, ligesom det formidler forbindelsen mellem studerende og erhverv under uddannelsen og ved dennes afslutning. Ikrafttræden.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1971.

Bekendtgørelse nr. 269 af 11. august 1961 om uddannelse af guld- og sølvformgivere ophæves.

pre_paragraph I medfør af § 2 i lov nr. 191 af 4. juni 1964 om godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler samt maskinmester- og maskinistskoler og tilskud m.v. til disse skoler fastsættes herved følgende bestemmelser om uddannelse af guld- og sølvformgivere: Almindelige bestemmelser.

Undervisningsministeriet, den 9. juni 1971., den 9. juni 1971

/Helge Larsen. J. Munck-Hansen./