TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om behandling, opbevaring og transport af skummetmælk, der ikke har været højpasteuriseret

BEK nr 307 af 28/06/1971

DanmarkBekendtgørelse1971

§ 1

Opbevaring i mejerier og transport imellem mejerier af skummetmælk, som ikke har været underkastet højpasteurisering, jfr. § 9, stk. 1, i lov nr. 175 af 5. juni 1959 om tillæg til lov om smitsomme sygdomme hos husdyrene, som ændret ved lov af 3. marts 1971, skal ske i beholdere (tanke), der på tydelig og let læselig måde med blokbogstaver af mindst 5 cm's højde er mærket med angivelsen »Ikke højpasteuriseret skummetmælk - må ikke udleveres til foderbrug«.

Stk. 2

Mærkningen skal være anført i umiddelbar forbindelse med aftapningsventilen på beholderne (tankene) enten ved påmaling eller ved et på beholderens (tankens) aftapningsventil fastgjort skilt.

§ 2

Skummetmælk, hvoraf der tilvirkes kvarg eller andre produkter til foderbrug, og som ikke har været underkastet højpasteurisering, skal underkastes en varmebehandling, der fremkalder inaktivering af fosfataseenzymet, således at der ved fosfatasebestemmelse efter Nordisk Metodikkomites forskrifter, for tiden nr. 26 1958 højst kan påvises afspaltning af 0,010 mg fenol pr. ml prøve.

§ 3

Statskontrollen med mejeriprodukter og æg m.m. fører tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

§ 4

Overtrædelse af §§ 1 og 2 straffes med bøde.

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. august 1971.

pre_paragraph I medfør af § 9, stk. 6, i lov nr. 175 af 5. juni 1959 om tillæg til lov om smitsomme sygdomme hos husdyrene, som ændret ved lov af 3. marts 1971, fastsættes:


Landbrugsministeriet, den 28. juni 1971., den 28. juni 1971

/Henry Christensen. J. Jensen./

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1971
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1971