Bekendtgørelse om undersøgelser for rester af kemiske og biologiske stoffer i slagtedyr.
BEK nr 420 af 03/09/1971
§ 1
De ved eksportslagterierne ansatte dyrlæger skal i det omfang, det pålægges dem af veterinærdirektoratet, udtage og indsende prøver af slagtedyr til laboratorieundersøgelse for forekomst af rester af kemiske og biologiske stoffer. Veterinærdirektoratet bestemmer prøvernes art og antal og bestemmer endvidere, hvilket laboratorium prøverne skal indsendes til.
Eksportslagterierne skal yde dyrlægen fornøden bistand med hensyn til emballering og indsendelse til laboratorium af de i stk. 1 omtalte prøver.
Der ydes ikke slagterierne erstatning for udtagne prøver, og udgifterne ved emballering og forsendelse af prøverne påhviler vedkommende slagteri.
§ 2
Overtrædelse af § 1, stk. 1 og 2, straffes med bøde.
pre_paragraph Bekendtgørelse om undersøgelser for rester af kemiske og biologiske stoffer i slagtedyr. I medfør af § 2, stk. 1, og § 3 i lov nr. 215 af 16. juni 1958 om udførsel af kød m.m. og § 4, stk. 2, i lov nr. 217 af 16. juni 1958 om slagtning, forhandling, udførsel og indførsel af fjerkræ m.v. fastsættes:
Landbrugsministeriet, den 3. september 1971., den 3. september 1971
/Henry Christensen. L. Simonsen./
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1971
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1971