TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse af lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing

DanmarkdocType.LBKH1972

Finansministeriet

LBK nr 16 af 12/01/1972

§ 1

§ 1. Til personer, der har oprettet de i denne lov omhandlede indekskontrakter, yder staten indekstillæg til de årlige udbetalinger i henhold til kontrakten, når de nedenfor angivne betingelser er opfyldt.

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Loven omfatter indekskontrakter, der i perioden fra 1. april 1957 til og med 24. november 1971 er oprettet af personer, der på oprettelsestidspunktet er fyldt 18 år, men endnu ikke 57 år. Stk. 2. Som betingelse for opnåelse af indekstillæg kræves, at den pågældende på udbetalingstidspunktet er berettiget til at oppebære dansk folkepension.

§ 3

§ 3. Indekskontrakter kan oprettes i danske livs- og pensionsforsikringsselskaber, banker og sparekasser. Økonomi- og budgetministeren kan endvidere efter forhandling med handelsministeren bestemme, at indekskontrakter kan oprettes i andre lignende under offentligt tilsyn stående virksomheder samt give regler for, i hvilke tilfælde en indekskontrakt kan tillades overflyttet fra en virksomhed til en anden.

selskab
§ 4

(Stk. 2)

§ 4. En indekskontrakt skal omfatte udbetaling til interessenten af et konstant årligt grundbeløb af den i stk. 2 nævnte størrelse fra det fyldte 67. år. kontrakten kan enten give ret til en livrente med løbetid på mindst 10 år eller en årlig ydelse med udbetaling over en aftalt periode af mindst 10 års varighed. Såfremt den aftalte periode er længere end 15 år, skal herefter faldende udbetalinger være livsbetingede. Stk. 2. Grundbeløbets størrelse er lig 500 kr. gange forholdet mellem pristallet pr. juli i kalenderåret forud for kontraktens oprettelse og pristallet pr. juli 1956.

§ 5

(Stk. 3)

§ 5. For hver indekskontrakt beregnes en fra kontraktens oprettelse til interessentens 67. år konstant årlig grundindbetaling, der på det ved kontraktens oprettelse gældende beregningsgrundlag, jfr. stk. 2, vil kunne sikre udbetaling af det i § 4 nævnte grundbeløb i den aftalte periode. Stk. 2. For indekskontrakter tegnet på forsikringsbasis er beregningsgrundlaget de til enhver tid gældende tariffer. For indekskontrakter på opsparingsbasis er beregningsgrundlaget den rente, som statsanstalten for livsforsikring på tidspunktet for kontraktens oprettelse anvender i sin tarif for opsat, livsvarig livrente med pristalsreguleret præmie. Stk. 3. Den årlige indbetaling erlægges med et beløb svarende til grundindbetalingen gange forholdet mellem den for indbetalingsåret gældende pristalsregulerede ydelse, jfr. § 6, stk. 1, og det for vedkommende indekskontrakt fastsatte grundbeløb.

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Fra interessentens 67. år og indtil udløbet af udbetalingsperioden - således som denne i henhold til lovens bestemmelser måtte være forlænget eller forkortet i forhold til den aftalte periode - dog ikke efter interessentens død, udbetales af vedkommende forsikringsselskab eller pengeinstitut en for hvert kalenderår beregnet pristals reguleret ydelse, som er lig med 500 kr. gange forholdet mellem pristallet pr. juli i det foregående kalenderår og pristallet pr. juli 1956. Der udbetales dog mindst den ydelse, som interessentens egne indbetalinger berettiger ham til. Stk. 2. Til delvis dækning af den pristalsregulerede ydelse refunderer staten et indekstillæg, der udgør forskellen mellem de, pristalsregulerede ydelse og den årlige udbetaling eksklusive bonus, som interessenten ville have opnået, hvis han i statsanstalten for livsforsikring på tidspunktet for kontraktens oprettelse havde tegnet en til det 67. år opsat, livsvarig livrente på enkelt liv med et grundbeløb som angivet i § 4, stk. 2, jfr. § 12, stk. 3, og med pristalsreguleret præmie, idet det herved forudsættes, at beregningsgrundlaget har været uændret siden kontraktens oprettelse. Såfremt interessenten er afskåret fra at oppebære dansk folkepension, nedsættes den årlige udbetaling i henhold til § 6, stk. 1, til den ydelse, som interessentens egne indbetalinger berettiger ham til. Stk. 3. Bortset fra det i § 7, stk. 2, nævnte tilfælde anvendes den bonus eller tillægsrente, der vedrører tiden indtil det 67. år, til forøgelse af den årlige udbetaling. Såfremt det i kontrakten er aftalt, at bonus eller tillægsrente helt eller delvis skal tilfalde interessentens arbejdsgiver, kan udbetaling herafdog ske til denne. Den bonus eller tillægsrente, der vedrører tiden efter det 67. år, kan anvendes til forøgelse af den årlige udbetaling eller til forlængelse af udbetalingsperioden.

ansættelseselskab
§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Ændres beregningsgrundlaget for indekskontrakter tegnet på forsikringsbasis inden interessentens 67. år, således at interessentens egne indbetalinger berettiger til en mindre eller større ydelse end forudsat ved kontraktens oprettelse, nedsættes respektive forhøjes, den årlige udbetaling med et dertil svarende beløb. Stk. 2. Såfremt den rente, der godskrives interessenten på en indekskontrakt, der er oprettet i bank eller sparekasse, er mindre end den i henhold til beregningsgrundlaget gældende rente, jfr. § 5, stk. 2, udlignes differencen - i det omfang det er muligt -ved anvendelse af den i pengeinstituttet opsamlede tillægsrente. Om fornødent kan udbetalingsperioden afkortes.

§ 8

§ 8. (Ophævet).

§ 9

§ 9. En person kan være interessent i henhold til i alt 6 indekskontrakter.

§ 10

§ 10. Udeblivelse med betaling af præmie elier indskud ud over 1 år efter forfaldstidspunktet medfører bortfald af retten til indekstillæg på den kontrakt, restancen vedrører.

§ 11

§ 11. Interessenten kan ikke overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over den ham i henhold til en indekskontrakt tilkommende ret. Denne ret kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning fra hans kreditorers side. Kommer interessenten under konkurs, finder dog reglen i forsikringsaftalelovens § 117 tilsvarende anvendelse.

§ 12

(Stk. 4)

§ 12. Det af Danmarks Statistik offentliggjorte reguleringspristal med basis januar 1971 anvendes ved pristalsreguleringer efter 1. januar 1972 i henhold til denne lov. Stk. 2. Det pristal pr. juli 1956, som, henhold til § 4, stk. 2, og § 6, stk. 1, danner grundlag for beregning af grundbeløb og pristalsreguleret ydelse, fastsættes til 56,6. Stk. 3. Ved beregning af grundbeløb og pristalsreguleret ydelse foretages afrunding til hele kroner, idet ørebeløb under 50 bortkastes, medens ørebeløb på 50 og derover forhøjes til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 4. Økonomi- og budgetministeren bemyndiges til efter forhandling med handelsministeren at fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af bestemmelserne i nærværende lov.

§ 13

§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsigter.

§ 14

§ 14. Denne lov træder i kraft den 1. april 1957. De ændringer som er en følge af lov nr. 224 af 22. juni 1962, er trådt i kraft den 7. juli 1962, og de ændringer, som er en følge af lov nr. 369 af 6. november 1963 er trådt i kraft den 1. januar 1964.

Økonomi- og budgetministeriet, den 12. januar 1972, den 12. januar 1972 /Per Hækkerup Secher/

Metadata

Type
docType.LBKH
År
1972
Ikrafttrædelsesdato
23. april 2003