TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber (Tiltrædelsesloven) Bilag 1 til loven: Konvention, som ændrer Traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab med henblik på at gøre den særlige associeringsordning, der er omhandlet i fjerde del af denne Traktat, anvendelig på de nederlandske Antiller (*

DanmarkdocType.LOVH1972

Udenrigsministeriet

LOV nr 21175 af 11/10/1972 Artikel 1 De nederlandske Antiller opføres på den i Bilag IV til Traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab forekommende liste. Som følge heraf anvendes ,, Protokol vedrørende varer med oprindelse i og indført fra bestemte lande, og som ved indførsel til en af Medlemsstaterne indrømmes en særlig ordning'» ikke længere på dette land. For så vidt angår forbindelserne mellem dette land på den ene side og Medlemsstaterne og de oversøiske territorier på den anden side gælder for de nederlandske Antiller den ordning, der fra ikrafttrædelsen af denne Konvention vil følge af Traktatens anvendelse, og som senere vil være gældende for de øvrige associerede oversøiske lande og territorier. Artikel 2 Til de Protokoller, der er bilagt Traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, tilføjes følgende protokol, som udgør en del af Traktaten: »Protokol vedrørende import til Det europæiske økonomiske Fællesskab af olieprodukter raffineret på de nederlandske Antiller«, hvis ordlyd foreligger som bilag. Artikel 3 Denne Konvention skal ratificeres af De høje kontraherende Parter i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser. Ratifikationsdokumenterne deponeres hos Den italienske Republiks regering. Denne Konvention træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter deponeringen af det sidste ratifikationsdokument. Finder deponeringen sted mindre end femten dage før begyndelsen af den følgende måned, træder Konventionen dog i kraft den første dag i den anden måned efter deponeringen. Artikel 4 Denne Konvention, udarbejdet i et eksemplar på fransk, italiensk, nederlandsk og tysk, hvilke fire tekster har samme gyldighed, deponeres i Den italienske Republiks regerings arkiver. Denne regering fremsender en bekræftet afskrift til hver af de øvrige Signatarstaters regeringer. TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne Konvention. UDFÆRDIGET i Bruxelles, den trettende november nitten hundrede og to og tres. H. FAYAT R. LAHR J. M. BOEGNER T. RUSSO E. SCHAUS H. R. VAN HOUTEN W. F. M. LAMPE Protokol om import til Det europæiske økonomiske Fællesskab af olieprodukter raffineret på de nederlandske Antiller DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER, SOM ØNSKER nærmere at fastlægge samhandelsordningen ved import til Det europæiske økonomiske Fællesskab af olieprodukter raffineret på de nederlandske Antiller, ER ENIGE om følgende bestemmelser, der er vedlagt denne Traktat: Artikel 1 Denne protokol gælder for olieprodukter, der henhører under positionerne 27.10, 27.11, 27.12, ex 27.13 (Paraffin, microvox, mineralvoks (gatch eller slack wax) samt anden mineralvoks) og 27-14 i Bruxellesnomenklaturen indført til forbrug i Medlemsstaterne. Artikel 2 Medlemsstaterne forpligter sig til at indrømme olieprodukter raffineret på de nederlandske Antiller de toldmæssige fordele, der følger af sidstnævntes associering med Fællesskabet, på de betingelser, der er fastsat i denne protokol. Disse bestemmelser gælder uanset de oprindelsesregler, der anvendes af Medlemsstaterne.

Artikel 3 1. Såfremt Kommissionen på en Medlemsstats anmodning eller på eget initiativ konstaterer, at importen til Fællesskabet af olieprodukter raffineret på de nederlandske Antiller, i henhold til den i ovennævnte Artikel 2 fastsatte ordning, skaber virkelige vanskeligheder på markedet i en eller flere Medlemsstater, beslutter den, at de på denne import anvendelige toldafgifter indføres, forhøjes eller genindføres af de pågældende Medlemsstater, i det omfang og så længe det er nødvendigt for at imødegå denne situation. De således indførte, forhøjede eller genindførte toldsatser kan ikke overstige dem, der anvendes for de samme produkter over for tredjelande. 2. De i stykke 1 omhandlede bestemmelser kan under alle omstændigheder anvendes, såfremt importen til Fællesskabet af olieprodukter raffineret på de nederlandske Antiller udgør to millioner tons eller mere pr. år. 3. De afgørelser, der træffes af Kommissionen i henhold til stykke 1 og 2, herunder beslutninger, der har til formål at afvise anmodningen fra en Medlemsstat, bringes til Rådets kundskab. Dette kan på anmodning fra enhver Medlemsstat behandle disse afgørelser og kan på ethvert tidspunkt ændre eller omstøde disse ved afgørelse truffet med kvalificeret flertal. Artikel 4 1. Såfremt en Medlemsstat skønner, at importen af olieprodukter raffineret på de nederlandske Antiller direkte eller via en anden Medlemsstat under den i Artikel 2 fastsatte ordning skaber virkelige vanskeligheder på dens marked, og at omgående handling er nødvendig for at imødegå disse, kan den på eget initiativ beslutte at pålægge denne import told, hvis satser ikke må overstige de toldsatser, der anvendes over for tredjelande for samme produkter. Den underretter Kommissionen, der inden en måned træffer afgørelse om, hvorvidt de af den pågældende stat trufne forholdsregler kan opretholdes eller skal ændres eller ophæves. Bestemmelserne i Artikel 3 , stk. 3, anvendes på Kommissionens afgørelse. 2. Såfremt importen til en eller flere stater i Det europæiske økonomiske Fællesskab af olieprodukter raffineret på de nederlandske Antiller direkte eller via en anden Medlemsstat under den i Artikel 2 fastsatte ordning i et kalenderår overstiger de tonnager, der er anført i bilaget til denne protokol, betragtes de foranstaltninger, der eventuelt i medfør af stk. 1 er truffet af denne eller disse Medlemsstater for det løbende år, som lovlige. Efter at have sikret sig, at den fastsatte tonnage er nået, tager Kommissionen de trufne foranstaltninger til efterretning. I så fald undlader de øvrige Medlemsstater at forelægge spørgsmålet for Rådet. Artikel 5 Såfremt Fællesskabet vedtager at anvende kvantitative restriktioner på import af olieprodukter hidrørende fra andre lande, kan disse restriktioner ligeledes anvendes på import af disse produkter hidrørende fra de nederlandske Antiller. I så fald sikres der de nederlandske Antiller en præferencebehandling i forhold til tredjelande. Artikel 6 1. De i Artikel 2 -5 omhandlede bestemmelser revideres af Rådet, der efter høring af Forsamlingen og Kommissionen træffer afgørelse med enstemmighed, i forbindelse med vedtagelsen af en fælles oprindelsesdefinition for olieprodukter hidrørende fra tredjelande og de associerede lande, eller når det inden for rammerne af en fælles handelspolitik for de pågældende produkter træffer afgørelser, eller ved fastlæggelse af en fælles energipolitik. 2. Ved en sådan revision skal fordele af tilsvarende omfang dog under alle omstændigheder opretholdes for de nederlandske Antiller på egnet vis og for et kvantum på mindst to en halv million tons olieprodukter. 3. Fællesskabets forpligtelser for så vidt angår de i stk. 2 nævnte fordele af tilsvarende omfang kan i påkommende tilfælde fordeles på hvert land under hensyntagen til de tonnager, der er anført i bilaget til denne protokol.

regnskab

Artikel 7 Med henblik på gennemførelsen af denne protokol pålægges det Kommissionen at følge udviklingen i importen til Medlemsstaterne af olieprodukter raffineret på de nederlandske Antiller. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, der sørger for videregivelsen heraf, alle hensigtsmæssige oplysninger efter de af Kommmissionen anbefalede administrative forskrifter. TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne protokol. UDFÆRDIGET i Bruxelles, den trettende november nitten hundrede og to og tres. H. FAYAT R. LAHR J. M. BOEGNER P. RUSSO E. SCHAUS H. R. VAN HOUTEN W. F. M. LAMPE Bilag til protokollen For gennemførelsen af bestemmelserne i Artikel 4 , stk. 2, i protokollen om import til Det europæiske økonomiske Fællesskab af olieprodukter raffineret på de nederlandske Antiller har De høje kontraherende Parter besluttet, at mængden på 2 millioner tons olieprodukter fra Antillerne fordeles som følger mellem Medlemsstaterne: Slutakt De befuldmægtigede for HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK, HENDES KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBOURG, HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE, der er trådt sammen i Bruxelles den 13. november 1962 til en konference af repræsentanter for Medlemsstaternes regeringer med henblik på den revision af Traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, der skal foretages i henhold til dennes Artikel 236 , HAR TAGET følgende tekster TIL EFTERRETNING: - det Rådet den 4. juni 1962 af kongeriget Nederlandene forelagte udkast til en revision af Traktaten med det formål, at bringe den i fjerde del af Traktaten bestemte særlige associeringsordning i anvendelse over for de nederlandske Antiller, - udtalelse vedtaget af Forsamlingen den 19. oktober 1962, - udtalelse af 10. september 1962 fra Kommissionen for Det europæiske økonomiske Fællesskab, - anbefalende udtalelse af 22. oktober 1962 fra Rådet for Det europæiske økonomiske Fællesskab om en konference af repræsentanter for Medlemsstaternes regeringer om associering af de nederlandske Antiller med Det europæiske økonomiske Fællesskab, HAR VEDTAGET følgende tekster: - Konvention vedrørende revision af Traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab med henblik på at bringe den i fjerde del af Traktaten bestemte særlige associeringsordning i anvendelse over for de nederlandske Antiller, - Protokol vedrørende import til Det europæiske økonomiske Fællesskab af olieprodukter raffineret på de nederlandske Antiller samt bilag til denne protokol. VED UNDERTEGNELSEN af disse tekster har konferencen vedtaget nedenstående erklæringer: - Erklæring vedrørende samhandelsordningen mellem de nederlandske Antiller og de associerede oversøiske stater: Repræsentanterne for Medlemsstaternes regeringer er enige om, under hensyn til den udtalelse, der er forelagt Rådet af Kommissionen, at ordningen vedrørende handelsforbindelserne mellem de nederlandske Antiller og de associerede oversøiske stater fastlægges efter aftale med disse stater. - Erklæring om den endelige ordning vedrørende import til Fællesskabet af olieprodukter raffineret på de nederlandske Antiller: Repræsentanterne for Medlemsstaternes regeringer er enige om, at der ved fastlæggelsen af den endelige ordning, der er omhandlet i

regnskab

Artikel 6 i protokollen vedrørende import til Det europæiske økonomiske Fællesskab af olieprodukter raffineret på de nederlandske Antiller, tages hensyn til nødvendigheden af at sikre de nederlandske Antiller og de øvrige i henhold til fjerde del af Traktaten om oprettelse af Fællesskabet associerede oversøiske lande og territorier en tilsvarende behandling. TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet forneden på denne Slutakt. UDFÆRDIGET i Bruxelles, den trettende november nitten hundrede og to og tres. H. FAYAT R. LAHR J. M. BOEGNER C. RUSSO E. SCHAUS H. R. VAN HOUTEN W. F. H. LAMPE SOM TAGER I BETRAGTNING Traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, undertegnet i Rom 25. marts 1957, samt programerklæringen med henblik på de nederlandske Antillers associering med dette Fællesskab fremsat samme dag af deres regeringer og bilagt regeringskonferencens Slutakt for Fællesmarkedet og Euratom, SOM ØNSKER at gennemføre den økonomiske associering af de nederlandske Antiller med Det europæiske økonomiske Fællesskab, som kongeriget Nederlandene har anmodet om, i overensstemmelse med den særlige ordning, der er omhandlet i fjerde del af Traktaten med tilhørende særlige bestemmelser vedrørende import til Fællesskabet af olieprodukter, der er raffineret på de nederlandske Antiller, UNDER HENVISNING TIL Rådets anbefaling af 22. oktober 1962 fremsat efter høring af Forsamlingen og Kommissionen, HAR BESLUTTET, med dette formål for øje, at ændre Traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab i overensstemmelse med bestemmelserne i Traktatens artikel 236 og har med dette mål for øje UDPEGET som befuldmægtigede: Hr. Henri Fayat, viceudenrigsminister, Hr. Rolf Lahr, statssekretær i udenrigsministeriet, Hr. Jean-Marc Boegner, ambassadør, formand for den franske delegation ved konferencen, Hr. Carlo Russo, understatssekretær i Udenrigsministeriet, Hr. Eugene Schaus, næstformand for regeringen og udenrigsminister, SOM, efter at være indkaldt til møde af formanden for Fællesskabets Råd, og efter at de har udvekslet deres fuldmagter, og fundet dem i god og behørig form,

Metadata

Type
docType.LOVH
År
1972
Ikrafttrædelsesdato
28. januar 1999