TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om kontrol med arbejder af ædle metaller m.v.

DanmarkdocType.LOVH1972

Erhvervsministeriet

LOV nr 499 af 29/11/1972 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

§ 1. Arbejder af ædle metaller, dvs. guld, sølv og platin, samt guldpletterede, sølvpletterede og platinpletterede varer må kun erhvervsmæssigt fremstilles, sælges eller udbydes til salg under iagttagelse af de i denne lov indeholdte forskrifter. Det samme gælder ædle metaller i uforarbejdet stand.

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Betegnelserne »guld«, »sølv« og »platin« må kun anvendes for arbejder, der i alle enkelte dele indeholder henholdsvis mindst 585 o/oo guld, mindst 830 o/oo sølv og mindst 950 o/oo platin. Stk. 2. Arbejder af uædle metaller, der ved valsning, galvanisk plettering eller på anden måde er påført et lag af guld, sølv, platin eller andre platinmetaller, skal betegnes som »guldpletteret«, »duble«, »forgyldt«, »sølvpletteret«, »forsølvet« eller »platinpletteret« eller betegnes med andre ord, der angiver arbejdets nævnte karakter.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Anvendt loddemateriale skal have følgende holdigheder: Guld Slaglod til arbejder af guld skal være af samme holdighed som det pågældende guldarbejde. Sølv Slaglod til arbejder af sølv skal holde Platin Slaglod til arbejder af platin skal holde mindst 995 o/oo guld, sølv, platin eller palladium. Slaglod af lavere holdighed end det pågældende ædelmetalarbejde må kun anvendes i den til sammenlodningen nødvendige mængde.

  1. mindst 650 o/oo sølv til arbejder i 925 o/oo sølv
  2. mindst 600 o/oo sølv til arbejder i 830 o/oo sølv. Stk. 2. Ved bestemmelsen af holdigheden af et arbejde af ædle metaller tages ikke hensyn til de med arbejdet forbundne genstande, der er af andet materiale end ædle metaller, for så vidt dette andet materiale enten er nødvendigt af hensyn til det praktiske formål, som arbejdet skal tjene, eller er synligt og ikke ved guldplettering, sølvplettering eller på anden måde er givet udseende som ædle metaller.
§ 4

§ 4. Arbejder af ædle metaller, der sælges eller udbydes til salg under betegnelserne »guld«, »sølv« eller »platin«, jfr. § 2, stk. 1, skal være forsynet med et holdighedsstempel og et i henhold til § 6 registreret navnestempel.

§ 5

(Stk. 5)

§ 5. Holdighedsstemplet skal på tydelig måde angive arbejdets holdighed i tusindedele. Stk. 2. Indeholder arbejder af sølv mindst 925 o/oo sølv, kan holdigheden dog angives alene ved betegnelsen »Sterling«. Stk. 3. På arbejder af sølv kan det i stk. 1 nævnte stempel tillige indeholde bogstavet »S«, og på arbejder af platin skal stemplet indeholde bogstaverne »Pt.«. Stk. 4. På arbejder af guld kan der til den i stk. 1 foreskrevne angivelse af holdigheden føjes den tilsvarende holdighedsangivelse i karat. Stk. 5. Andre holdighedsangivelser er ikke tilladt.

§ 6

(Stk. 5)

§ 6. Fabrikanter og importører af arbejder af ædle metaller, der agtes solgt under betegnelsen »guld«, »sølv« eller »platin«, jfr. § 2, stk. 1, skal have et registreret navnestempel. Dette navnestempel påføres de fremstillede eller importerede arbejder af ædle metaller. Stk. 2. Forhandlere af arbejder af ædle metaller kan få registreret et navnestempel og få arbejder, der er udført af andre, forsynet med dette stempel. Stk. 3. Benyttes forhandlerens navnestempel, bortfalder fabrikantens eller importørens pligt til at forsyne arbejdet med deres navnestempel, men ikke deres pligt til at have et registreret navnestempel. Importerede arbejder af ædle metaller må kun forsynes med enten importørens eller forhandlerens navnestempel. Stk. 4. Navnestemplet skal bestå af fabrikantens, importørens eller forhandlerens navn eller firma eller af en forkortelse heraf. Navnestemplet registreres i et navnestempelregister, der føres af statsguardeinen. De i registeret optagne navnestempler skal tydeligt adskille sig fra hinanden. Stk. 5. Handelsministeren fastsætter regler om navnestemplers anmeldelse til og optagelse i navnestempelregisteret og om de afgifter, der skal betales for optagelse i registeret.

§ 7

§ 7. Fritaget for kravet i § 4 om stempling af arbejder af ædle metaller er: 1. lægers, tandlægers eller tandteknikeres arbejder til brug for patienter, 2. arbejder til industrielt brug, herunder halvfabrikata, 3. arbejder, der midlertidigt indføres som vareprøver eller til udstilling, 4. arbejder, der som følge af deres skrøbelighed eller ringe størrelse ikke kan forsynes med stempler, 5. importerede urkasser med indlagt urværk, 6. fyldepenne, kuglepenne, pencils og dele dertil og 7. arbejder, der godtgøres at være fremstillet før 1. juli 1961.

§ 8

§ 8. Arbejder af ædle metaller, som ikke opfylder de i § 2, stk. 1, fastsætte krav til holdigheden, må ikke være forsynet med noget stempel, der angiver holdigheden eller kan forveksles med et holdighedsstempel. Det samme gælder for de i § 2, stk. 2, omhandlede arbejder.

§ 9

(Stk. 4)

§ 9. Enhver virksomhed, der fremstiller, importerer eller forhandler arbejder af ædle metaller, og som har et registreret navnestempel, samt virksomheder, som sælger ædle metaller i uforarbejdet stand, er undergivet statsguardeinens tilsyn med hensyn til holdigheden af virksomhedernes beholdning af ædle metaller og arbejder af sådanne. Stk. 2. De af tilsynet omfattede virksomheder skal give statsguardeinen eller den, han bemyndiger hertil, uhindret adgang til virksomheden og til efter eget valg at udtage prøver af beholdninger af ædle metaller i uforarbejdet stand, af halvfabrikata af ædle metaller eller af arbejder af ædle metaller. Udtages prøver af ustemplede arbejder af ædle metaller og emner til sådanne arbejder, angiver virksomheden skriftligt over for statsguardeinen eller dennes fuldmægtig, med hvilken holdighed det færdige arbejde skal stemples. Stk. 3. Er holdigheden af et arbejde af ædle metaller mindre end den holdighed, der er anført i holdighedsstemplet, skal stemplet slettes. Er arbejdet en del af en serieproduktion, der er udleveret til handelen, kan statsguardeinen påbyde, at de udleverede arbejder tilbagekaldes. Opfylder det pågældende arbejde imidlertid de krav til holdigheden, der er fastsat i § 2, stk. 1, kan arbejdet forsynes med nyt holdighedsstempel i overensstemmelse med den konstaterede holdighed. Stk. 4. Handelsministeren fastsætter regler om udtagelsen af prøver og om tilsynets udførelse.

§ 10

§ 10. Enhver, der erhvervsmæssigt sælger arbejder af ædle metaller uden at være omfattet af § 9, skal give statsguardeinen eller den, han bemyndiger hertil, uhindret adgang til butiks- og lagerlokaler og til eftersyn af beholdninger af de pågældende varer og, såfremt det skønnes nødvendigt af hensyn til tilsynet med holdigheden af de af loven omfattede arbejder, udtagning af prøver. De af prøveudtagningen forårsagede omkostninger for at bringe varen i salgbar stand bæres af indehaveren af det registrerede navnestempel, der er påført varen. Mangler sådant navnestempel, bæres omkostningerne af forretningsindehaveren.

§ 11

(Stk. 3)

§ 11. Udgifterne til statsguardeinens tilsyn dækkes dels af afgifter, som afkræves efter § 13, dels af bidrag, der pålignes indehaverne af registreret navnestempel samt virksomheder, som sælger ædle metaller i uforarbejdet stand. Stk. 2. Bidragene kan inddrives ved udpantning. Stk. 3. Handelsministeren fastsætter de nærmere regler om påligningen og opkrævningen af bidragene og kan herunder bestemme, at myndigheder og leverandører efter anmodning fra statsguardeinen skal give denne oplysninger om bidragspligtiges forbrug af ædle metaller i uforarbejdet eller forarbejdet stand.

§ 12

§ 12. Bestemmelserne i §§ 2, 4, 5, 6, stk. 1, 2. pkt., og 8 gælder ikke ved eksport af arbejder af ædle metaller.

§ 13

(Stk. 2)

§ 13. Arbejder af ædle metaller kan indsendes til undersøgelse hos statsguardeinen. Arbejder, der opfylder de ved § 2, stk. 1, fastsatte krav til holdigheden, kan forsynes med statsguardeinens kontrolstempel. Ved indsendelse af erhvervsmæssigt fremstillede arbejder af ædle metaller, der angives at opfylde de fastsatte holdighedskrav, skal arbejderne være forsynet med holdighedsstempel og navnestempel. Ædle metaller i uforarbejdet stand kan indsendes til undersøgelse og stempling hos statsguardeinen. Stk. 2. Handelsministeren fastsætter de nærmere regler for udførelsen af de i stk. 1 omhandlede undersøgelser samt afgiften herfor.

§ 14

§ 14. Til bistand ved administrationen af denne lov nedsætter handelsministeren et nævn på 3 medlemmer. Nævnet skal bestå af en repræsentant for handelsministeriet, en repræsentant for statsguardeinen og en repræsentant for guldsmedefaget, der udnævnes efter indstilling fra Guldsmedefagets Fællesråd.

§ 15

(Stk. 3)

§ 15. For så vidt strengere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der fremstiller, sælger eller til salg udbyder arbejder af ædle metaller, emner til sådanne arbejder eller ædle metaller i uforarbejdet stand af ringere holdighed end angivet, samt den, der i øvrigt handler i strid med bestemmelserne i lovens §§ 2, 4-6 og 8-10. Det samme gælder den, der ikke efterkommer et af statsguardeinen i henhold til § 9, stk. 3, meddelt påbud. Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges virksomheden som sådan. Stk. 3. Såfremt en fabrikant, importør eller forhandler, for hvem et navnestempel er registreret, dømmes for at have påført arbejder af ædle metaller et urigtigt holdighedsstempel og forholdet begrunder fare for gentagne overtrædelser af loven, kan det ved dommen bestemmes, at de af vedkommende virksomhed fremstillede, importerede eller forhandlede arbejder af ædle metaller i et nærmere bestemt omfang i en periode på indtil et år skal indsendes til statsguardeinen til undersøgelse af holdigheden. På sådanne undersøgelser finder reglerne i § 13 anvendelse.

selskab
§ 16

(Stk. 5)

§ 16. Loven træder i kraft den 1. april 1973. Stk. 2. Lov nr. 211 af 16. juni 1961 om kontrol med arbejder af ædle metaller m.v. ophæves. Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 2, stk. 1, kan betegnelsen »sølv« dog også anvendes for arbejder, der er fremstillet før lovens ikrafttræden, og som i alle enkelte dele indeholder mindst 826 o/oo sølv. Stk. 4. Bestemmelsen i § 3, stk. 1, kommer ikke til anvendelse på arbejder af ædle metaller fremstillet før lovens ikrafttræden. Stk. 5. Bestemmelsen i § 9, stk. 3, kommer kun til anvendelse på arbejder af ædle metaller fremstillet før lovens ikrafttræden, for så vidt holdigheden afviger mere end 2 o/oo fra den ved holdighedsstemplet angivne.

§ 17

§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Givet på Christiansborg slot, den 29. november 1972., den 29. november 1972 MARGRETHE R.

Metadata

Type
docType.LOVH
År
1972
Ikrafttrædelsesdato
30. november 2001
Lov om kontrol med arbejder af ædle metaller m.v. | TheLawyer.sh