TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilsyn med udlejningsfartøjer

BEK nr 566 af 20/12/1972

DanmarkBekendtgørelse1972

§ 1

Ethvert fartøj under 20 registertons brutto, der udlejes, er undergivet offentligt tilsyn og skal opfylde de af direktøren for statens skibstilsyn for den pågældende bådtype fastsatte forskrifter, der offentliggøres i »Skibstilsynets Meddelelser.« Det kan herunder fastsættes, at der om bord skal forefindes en tilsynsbog.

§ 2

Fartøj, der fra fast plads udlejes erhvervsmæssigt, skal, forinden det tages i brug, godkendes af statens skibstilsyn med hensyn til skrog, motor og udrustning, herunder redningsmidler.

Stk. 2

Når et fartøj er godkendt, skal det på synlig og varig måde forsynes såvel med skibstilsynets påmærkning herom som med angivelse af det største antal personer, der må medføres. Skibstilsynet fastsætter skriftligt fartsområdet for det godkendte fartøj.

Stk. 3

For fartøjer, der udlejes til sejlads i havne, indsøer, åer, fjorde, kanaler samt inden for 1500 m fra andre kyster end den jyske vestkyst, kan skibstilsynet fastsætte regelmæssige synsterminer. Fartøjer, der udlejes til anden sejlads, samt ethvert fartøj, hvis største længde overstiger 6 m, skal anmeldes til syn hvert år.

§ 3

For fartøj, der ikke er omfattet af bestemmelserne i § 2, men som udlejes enten af ejeren selv eller gennem udlejningsbureauer, er såvel ejeren som udlejeren ansvarlig for opfyldelse af de i medfør af § 1 fastsatte forskrifter.

Stk. 2

Fartøjerne synes lejlighedsvis af skibstilsynet.

§ 4

Overtrædelse af bestemmelserne i nærværende bekendtgørelse straffes med bøde i medfør af § 42 i lov om tilsyn med skibe.

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1973.

pre_paragraph I medfør af § 6, jfr. § 1, stk. 2, i lov om tilsyn med skibe, jfr. lovbekendtgørelse nr. 336 af 31. august 1965, fastsætter handelsministeriet herved følgende:


Handelsministeriet, den 20. december 1972., den 20. december 1972

/Erling Jensen. Sven Lunddahl./

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1972
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1972