Bekendtgørelse om arve- og gaveafgift.
BEK nr 161 af 28/03/1973
§ 1
Kapitalværdien af en brugs-, rente- eller indtægtsnydelse opgøres efter reglerne i §§ 2-3.
Afgiften beregnes af det opgjorte beløb, dog højst af værdien af de midler, hvorpå retten hviler.
Har en person, der er tillagt en brugs-, rente- eller indtægtsnydelse, adgang til at forbruge af de midler, hvorpå retten hviler, eller ret til at råde over disse i levende live eller ved testamente, beregnes afgiften af værdien af midlerne.
Ved succession i fideikommisser eller dele af sådanne beregnes afgiften for den tiltrædende besidder af værdien af midlerne.
§ 2
Ved opgørelsen af kapitalværdien af en brugs-, rente- eller indtægtsnydelse gælder følgende:
- Er ydelsen tilsagt for bestandig, opgøres værdien til det 25-dobbelte af ydelsens årlige værdi.
- Er ydelsen af ubestemt varighed, opgøres værdien til det 10-dobbelte af ydelsens årlige værdi, jfr. dog nr. 3.
- Er ydelsen begrænset til et bestemt tidsrum eller til en eller flere personers levetid, opgøres værdien efter de regler, som Statsanstalten for Livsforsikring anvender ved beregninger af sådanne ydelser. Ved beregningerne, der efter anmodning foretages vederlagsfrit af Statsanstalten for Livsforsikring, bortses dog fra administrations- og erhvervelsesomkostninger.
§ 3
Ved opgørelsen af den årlige værdi gælder følgende:
- For værdipapirer og kapitaler, der indestår på konti i bank eller sparekasse eller lignende, foretages opgørelsen på grundlag af renteafkastet.
- For aktier og lignende foretages opgørelsen på grundlag af gennemsnittet af de to sidste års udbytte, dog til mindst 4 pct. af effekternes værdi.
- Indtægtsnydelsen af en virksomhed, en fast ejendom eller løsøre opgøres på grundlag af gennemsnittet af de to sidste års udbytte, dog til mindst 4 pct. af kapitalindeståendet.
- Brugsnydelsen af en fast ejendom ansættes til den leje, der vil kunne opnås ved udleje til anden side.
- Brugsnydelsen af indbo og andet løsøre opgøres til 6 pct. af effekternes værdi.
- I andre tilfælde opgøres indtægten eller renten til 6 pct. af midlernes værdi.
§ 4
Anvendes § 15, stk. 4, i lov om afgift af arv og gave, opgøres kapitalværdien af ydelsen efter reglerne i §§ 2 og 3, og værdien af retten til at få kapitalbeløbet udbetalt ved ydelsens ophør efter de regler, som følges af Statsanstalten for Livsforsikring. Beregningerne foretages vederlagsfrit af denne. Kap. 2. Eksekutorers indberetningspligt.
§ 5
Når den endelige boopgørelse foreligger, indsendes en genpart af opgørelsen til skatterådet. Revisionsmyndigheden underrettes herom. Såsnart værdiansættelsen er blevet endelig, jfr. § 17 i lov om afgift af arv og gave, indsendes boet til revision.
Samtidig med, at boet indsendes til revision, indsender eksekutor til 2. revisionsdepartement en afskrift af de testamentariske bestemmelser. Endvidere indsendes på et af finansministeriet udarbejdet skema indberetning om boets indgæld og udgæld, om fordelingen af arvebeholdningen, om beregningen af afgifter samt om hvor og hvornår disse er indbetalt. Indberetningen skal endvidere indeholde oplysning om, hvorvidt der ved afdødes død er indtrådt afgiftspligt for erhvervelser, der ikke er inddraget under skiftet, og om de i § 47 i lov om afgift at arv og gave nævnte gaver. Såfremt skifte finder sted efter hensidden i uskiftet bo, skal indberetningen indeholde oplysning om den beholdne formue ved ægtefællens død.
Såfremt den i § 13, stk. 3, nævnte kvittering ikke omfatter samtlige beregnede arveafgifter, indsender eksekutor en redegørelse til revisionsmyndigheden herom.
§ 6
Den i § 24, stk. 3, i lov om afgift af arv og gave nævnte foreløbige opgørelse indsendes til revisionsmyndigheden sammen med kvittering for indbetaling af den foreløbige arveafgift. Kap. 3. Opgørelser i privat skiftede boer og anmeldelser.
§ 7
De i § 26, stk. 1., 1., 4. og 5. pkt., i lov om afgift af arv og gave nævnte opgørelser skal indeholde oplysning om, hvilket bo opgørelsen vedrører, og såfremt afdøde hensad i uskiftet bo, tillige oplysning om, hvor og hvornår ægtefællen er afgået ved døden. Opgørelsen skal endvidere indeholde en fortegnelse over boets aktiver og passiver med fornødne specifikationer, oplysning om, hvorledes arvebeholdningen fordeles og om erhververnes slægtskabsforhold til arveladeren. Opgørelsen skal endelig indeholde oplysning om, hvorvidt der ved dødsfaldet er indtrådt afgiftspligt for erhvervelser, der ikke er inddraget under skiftet, og om de i § 47 i lov om afgift af arv og gave nævnte gaver.
§ 8
I dødsboer efter personer, der er hjemmehørende her i landet, indgives opgørelse til skifteretten i den retskreds, hvor arveladeren ved sin død havde bopæl. I tilfælde, hvor boet er henvist til behandling her i landet, jfr. § 87 i lov om skifte af dødsbo og fællesbo, indgives opgørelse til den pågældende skifteret.
Ved afgiftspligtige erhvervelser efter borteblevne personer indgives opgørelse til skifteretten på det sted, hvor dødsformodningsdom i første instans er afsagt, eller til den skifteret, efter hvis bestemmelse den borteblevnes formue er taget under skiftebehandling.
§ 9
Anmeldelse efter § 26, stk. 2, i lov om afgift af arv og gave indgives på et af finansministeriet udarbejdet skema, der skal indeholde oplysning om grundlaget for erhvervelsen og en fortegnelse over de afgiftspligtige midler og over de fradragsberettigede udgifter m.v. Anmeldelsen skal endvidere indeholde oplysning om fordelingen af midlerne og erhververnes slægtskabsforhold til den, som erhvervelsen hidrører fra.
§ 10
Foreligger en arveafgiftspligtig erhvervelse i forbindelse med et skifte her i landet, uden at erhvervelsen er inddraget under skiftet, indgives anmeldelsen til den skifteret, hvorunder boet hører.
Ved succession i fideikommisser indgives anmeldelsen til skifteretten på det sted, hvor den sidste besidder havde bopæl, eller såfremt han havde bopæl i udlandet, på det sted, hvor fideikommisset eller dets bestyrelse har hjemsted.
Ved succession i familiestiftelser indgives anmeldelsen til skifteretten på det sted, hvor stiftelsen eller dens bestyrelse har hjemsted.
Ved succession i eller ved ophør af brugs-, rente- eller indtægtsnydelser indgives anmeldelsen til den skifteret, hvorunder arveladerens bo har hørt.
Skal der betales arveafgift efter reglen i § 8, stk. 1 a), i lov om afgift af arv og gave, indgives anmeldelsen til skifteretten på det sted, hvor ejendommen eller en ejendom er beliggende.
§ 11
Opgørelsen eller anmeldelsen indsendes efter § 31, stk. 2, i lov om afgift af arv og gave af skifteretten til vedkommende skatteråd. Kap. 4. Arveafgiftens indbetaling.
§ 12
I boer, der behandles af skifteretterne, føres afgiften til indtægt i vedkommende skifterets afgiftsregnskab.
§ 13
I boer, der behandles af eksekutorer, indbetales afgifterne til amtsskatteinspektorat nr. 1, København.
Indbetalingen sker på grundlag af en til nævnte amtsskatteinspektorat indgivet indberetning. Indberetningen skal indeholde oplysning om afdødes navn, stilling, dødsdag og bopæl ved dødsfaldet. Indberetningen skal endvidere indeholde oplysning om, hvilken skifteret der fører tilsyn med boets behandling og eksekutors navn og bopæl. Endelig skal indberetningen angive erhververens slægtskabsforhold til afdøde (eventuelt dennes ægtefælle), det afgiftspligtige beløb, den beregnede arveafgift og såfremt der er flere erhvervelser, det samlede afgiftsbeløb.
Indberetningen indgives i tre eksemplarer. Efter at være forsynet med kvittering vedlægges det ene amtsskatteinspektoratets regnskab, medens de to andre tilbageleveres. Eksekutor henlægger det ene af de tilbageleverede eksemplarer blandt boets akter, medens det andet indsendes til skifteretten. Hører boet under Københavns byret, indgives indberetningen dog kun i to eksemplarer til brug ved amtsskatteinspektoratets regnskab og til henlæggelse blandt boets akter.
§ 14
I privat skiftede boer samt i de tilfælde, hvor afgiftspligtige erhvervelser ikke er inddraget under noget skifte her i landet, indbetales arveafgiften til den skifteret, der har foretaget afgiftsberegningen. Kap. 5. Gaveafgift.
§ 15
Gaveanmeldelse efter § 45 i lov om afgift af arv og gave indgives på et af finansministeriet udarbejdet skema, der skal indeholde oplysning om, hvem der er giver og modtager, deres slægtskabsforhold og, såfremt modtageren er gift, ægtefællens navn og om der mellem ægtefællerne består helt eller delvis særeje. Anmeldelsen skal endvidere indeholde en fortegnelse over de afgiftspligtige midler og over de fradragsberettigede udgifter, det nøjagtige tidspunkt for gavens modtagelse og om der er oprettet dokumenter angående gaven. Anmeldelsen skal endelig indeholde oplysning om, hvorvidt giveren skal betale gaveafgiften, og en fortegnelse over de i tidligere kalenderår ydede gaver fra giver til modtager.
Anmeldelsen skal underskrives af giver og modtager.
§ 16
Anmeldelsen indgives til amtsskatteinspektoratet på det sted, hvor modtageren har bopæl på det tidspunkt, da anmeldelsen indgives eller senest skal indgives, jfr. § 45 i lov om afgift af arv og gave. Har modtageren bopæl i udlandet, indgives anmeldelsen til amtsskatteinspektoratet på det sted, hvor giveren har bopæl. Har modtageren - i det i 2. pkt. nævnte tilfælde giveren - bopæl i Københavns eller Frederiksberg kommune, indgives anmeldelsen til amtsskatteinspektorat nr. 1, København.
Når der skal betales gaveafgift efter regelen i § 44a, 2. pkt., i lov om afgift af arv og gave, indgives gaveanmeldelsen til amtsskatteinspektoratet på det sted, hvor ejendommen eller en ejendom er beliggende.
§ 17
Det i § 16 nævnte amtsskatteinspektorat foretager beregningen af afgiften.
Meddelelse om afgiftsberegningen sendes til amtsskatteinspektorat nr. 1, København, hvortil indbetaling skal ske, og som i givet fald inddriver afgiften.
Om efterprøvelse af de afgiftspligtiges værdiansættelser gælder kildeskattelovens § 16, stk. 3 og 4. Efterprøvelsen foretages af det i § 16 nævnte amtsskatteinspektorat. Kap. 6. Bestemmelser om bøder og forhøjelser.
§ 18
Overøvrigheden bemyndiges til at fastsætte de i lov om afgift af arv og gave § 26, stk. 3 og 4, nævnte daglige bøder.
§ 19
Skifteretten bemyndiges til at frafalde de i lov om afgift af arv og gave § 26, stk. 3 og 4, nævnte afgiftsforhøjelser, når det samlede afgiftsbeløb, der skal forhøjes, ikke overstiger 15.000 kr.
Det i § 16 nævnte amtsskatteinspektorat bemyndiges til at eftergive eller nedsætte de i lov om afgift af arv og gave § 45 og § 47, nævnte forhøjelser, når fristen for gaveanmeldelsens indgivelse ikke er overskredet med mere end 1 år og afgiften ikke overstiger 5.000 kr. Kap. 7. Slutningsbestemmelser.
§ 20
Bekendtgørelsen gælder for arveafgiftspligtige erhvervelser i dødsboer, der er omfattet af kildeskattelovens bestemmelser, jfr. § 4, stk. 1 og 2, i lov om ikrafttræden af lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat).
Bekendtgørelsen træder i kraft 1. april 1973. Dog finder bestemmelsen i § 5, stk. 2, anvendelse på boer, der indsendes til skifteretten (revisionen af eksekutorboer i København) til revision den 1. januar 1973 eller senere, og bestemmelsen i § 16 finder anvendelse fra den 1. februar 1973.
Samtidig ophæves finansministeriets bekendtgørelse nr. 65 af 26. februar 1970.
pre_paragraph I henhold til §§ 20, 42 og 48 i lov om afgift af arv og gave, jfr. lovbekendtgørelse nr. 443 af 28. september 1972, fastsættes: Kap. 1. Ansættelse af den skatte- og afgiftsmæssige værdi af brugs-, rente- og indtægtsnydelser m.v.
Finansministeriet, den 28. marts 1973., den 28. marts 1973
/Henry Gruenbaum./
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1973
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1973