TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse af lov om Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning

DanmarkdocType.LBKH1973

Finansministeriet

LBK nr 196 af 02/04/1973

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan optage lån bl. a. med henblik på udlån til investeringsopgaver afsamfundsmæssig betydning. Stk. 2. Banken kan i øvrigt varetage forvaltningsopgaver, som henlægges til den efter reglerne i § 8.

§ 2

(Stk. 4)

§ 2. De lån, banken optager efter denne lovs ikrafttræden, sikres ved bankens aktiver og reservefond. Stk. 2. Til yderligere sikkerhed garanterer den danske stat for betaling af renter og afdrag samt for andre løbende forpligtelser i henhold til låneaftaler. Stk. 3. Restgælden på de lån, banken optager efter denne lovs ikrafttræden, må ikke overstige 300 mill. kr., jfr. dog § 3. Stk. 4. Det i stk. 3 nævnte beløb kan forhøjes ved hjemmel på finansloven.

§ 3

§ 3. Ud over de lån, der efter § 2 garanteres af staten, kan banken med økonomi- og budgetministerens samtykke optage midlertidige kreditter på indtil 10 pct. af de i § 2, stk. 3 og 4, omhandlede beløb.

§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Til enhver låneoptagelse skal bankens bestyrelse indhente økonomi- og budgetministerens samtykke. Stk. 2. For hvert lån, der optages mod udstedelse af obligationer, oprettes en serie. Obligationerne kan lyde på ihændehaver eller navn, og beløbet angives i dansk eller udenlandsk mønt. Stk. 3. Emissionssalget af obligationer i en enkelt serie kan kun med økonomi- og budgetministerens samtykke strække sig over et længere tidsrum end 5 år. B. Udlån.

§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Bankens bestyrelse træffer beslutning om udlån og anden anbringelse af provenuet afde optage lån. Stk. 2. Lån kan ydes til kommuner, offentlige institutioner og koncessionerede virksomheder. I særlige tilfælde kan der ydes lån til private, eventuelt mod sikkerhedsstillelse. Stk. 3. Lån kan kun bevilges til investeringsopgaver af samfundsmæssig betydning.

§ 6

§ 6. (Ophævet).

§ 7

§ 7. Bankens bestyrelse træffer beslutning om anbringelse af likvide driftsmidler samt om fordelingen af det årlige overskud. C. Andre opgaver.

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Økonomi- og budgetministeren kan bestemme, at forvaltningsopgaver, som henhører under økonomi og budgetministeriets forretningsområde, varetages af banken efter regler, som fastsættes af ham. Stk. 2. Forvaltningsopgaver af finansiel karakter, som henhører under andre ministres forretningsområder, kan af vedkommende minister og økonomi- og budgetministeren i forening henlægges til banken. Regler for denne forvaltning fastsættes af økonomi- og budgetministeren efter forhandling med den pågældende minister.

§ 9

(Stk. 3)

§ 9. Bankens bestyrelse består af fem medlemmer, der udnævnes for 6 år ad gangen. Økonomi- og budgetministeren udnævner bestyrelsens formand. De fire øvrige medlemmer vælges efter forholdstal af folketinget blandt dets medlemmer og udnævnes af økonomi- og budgetministeren. De af folketinget valgte medlemmer bevarer deres sæde i bestyrelsen, selv om de inden for 6 års perioden udtræder af folketinget. Hvis et medlem udtræder af bestyrelsen inden for 6 års perioden, udnævnes der et nyt medlem for den tilbageværende del af perioden. Stk. 2. Den daglige ledelse varetages af en direktør, der udnævnes af kongen efter indstilling af økonomi- og budgetministeren. Stk. 3. Økonomi- og budgetministeren udfærdiger efter forhandling med bestyrelsen et normerings- og lønningsreglement.

§ 10

§ 10. Regnskabsåret er finansåret. Bankens årsregnskab samt beretning om bankens virksomhed afgives af bestyrelsen til økonomi- og budgetministeren, hvorefter regnskabet offentliggøres.

regnskab
§ 11

§ 11. Revisionen af hypotekbankens virksomhed foretages efter reglerne for den statslige revision.

regnskab
§ 12

§ 12. Direktøren og bestyrelsen udfærdiger vedtægter for banken. Vedtægterne, som skal godkendes af økonomi- og budgetministeren, skal indeholde nærmere regler for ydelse af lån, om den daglige forretningsgang, om forholdet mellem direktør og bestyrelse samt om revision af regnskaberne.

regnskab
§ 13

(Stk. 2)

§ 13. Loven træder i kraft den 1. juli 1967. Stk. 2. Lov nr. 126 af 13. april 1954 om Kongeriget Danmarks Hypotekbank ophæves.

§ 14

(Stk. 3)

§ 14. De forpligtelser og rettigheder, som banken før lovens ikrafttræden under navnet Kongeriget Danmarks Hypotekbank har påtaget sig eller erhvervet, opretholdes uændret. Stk. 2. Den grundfond, som er oprettet i henhold til § 3 i lov nr. 126 af 13. april 1954 opretholdes til sikkerhed for de forpligtelser banken og den kommunale lånefond har påtaget sig før denne lovs ikrafttræden. For de lån der er optaget af den kommunale lånefond vedvarer statens garanti indtil lånene er tilbagebetalt. Stk. 3. Den garanti for løbende forpligtelser der er nævnt i § 2 stk. 2 skal også gælde for tidligere optagne lån i det omfang sådanne lån efter vedkommende låneoverenskomster måtte have krav på samme sikkerhed som senere optagne lån.

§ 15

§ 15. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne. Loven træder i henhold til § 2 i lov nr. 590 af 19. december 1972 i kraft den 1. april 1973. A1 Afsnit I. Formål og kapitalgrundlag. A2 Afsnit II. Bankens virksomhed. A. Optagelse af lån. A3 Afsnit III. Bankens ledelse m. v. A4 Afsnit IV. Ikrafttræden m. v.

Metadata

Type
docType.LBKH
År
1973
Ikrafttrædelsesdato
10. september 1999
Bekendtgørelse af lov om Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning | TheLawyer.sh