Bekendtgørelse om anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til arbejdstilsynet. (*
BEK nr 236 af 02/05/1973
§ 1
Arbejdsgiveren skal snarest og inden 9 dage efter første fraværsdag anmelde arbejdsulykker og forgiftningstilfælde, der er sket i hans tjeneste ved arbejde omfattet af ovennævnte love, såfremt ulykken eller forgiftningen har medført arbejdsudygtighed i 1 dag eller mere udover tilskadekomstdagen.
Hvor der ikke foreligger et sådant arbejdsgiverforhold, skal ejeren (brugeren) af maskiner, tekniske indretninger m.v., som er omfattet af ovennævnte love, tilsvarende anmelde arbejdsulykker og forgiftninger, der er sket ved brugen af maskiner m.v.
§ 2
Anmeldelse efter § 1 skal ske på særlige blanketter, der udleveres gennem arbejdstilsynet og Danmarks Statistik.
Anmeldeblanketten indsendes til direktoratet for arbejdstilsynet under den adresse, som er anført på blanketten.
På særlig blanket kan arbejdstilsynet og Danmarks Statistik supplerende kræve indsendt oplysning om fraværsperiodens længde. Denne særlige blanket vil i så fald blive sendt til den anmeldepligtige.
Kopi af anmeldeblanketten afgives tillige til virksomhedens sikkerhedsorganisation (sikkerhedsrepræsentanten), eller hvor sådan ikke findes, til den tilskadekomne.
§ 3
Overtrædelse af bekendtgørelsen straffes med bøde i henhold til § 71 i lov om almindelig arbejderbeskyttelse.
§ 4
Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelse i lovtidende.
pre_paragraph I henhold til § 54, stk. 3, i lov om almindelig arbejderbeskyttelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 297 af 4. juli 1968 som ændret ved lov nr. 216 af 19. maj 1971 og lov nr. 153 af 31. marts 1973 samt lovbekendtgørelse nr. 298 af 4. juli 1968 om arbejderbeskyttelse inden for handels- og kontorvirksomhed § 25 og lovbekendtgørelse nr. 299 af samme dato om arbejderbeskyttelse inden for landbrug, skovbrug og gartneri § 24 fastsættes herved følgende:
Arbejdsministeriet, den 2. maj 1973., den 2. maj 1973
/Erling Dinesen. H. Winther./
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1973
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1973