Bekendtgørelse af Lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v. (varelagerloven)

§ 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og formue kan næringsdrivende personer, dødsboer samt selskaber og foreninger vælge at opgøre deres varelagre på grundlag af: 1. dagsprisen ved regnskabsårets slutning eller 2. indkøbsprisen med tillæg af fragt, told og lignende (fakturaprisen) eller 3. fremstillingsprisen, såfremt varen er fremstillet i egen virksomhed. Stk. 2. Ved opgørelsen af varelagerets værdi i henhold til stk. 1 kan den skattepligtige ikke medregne afgift, der ved opgørelsen af hans afgiftstilsvar efter loven om almindelig omsætningsafgift kan fradrages som indgående afgift. Stk. 3. Den skattepligtige kan for hver enkelt varegruppe inden for varelageret vælge frit mellem de i stk. 1 nævnte opgørelsesmåder. Stk. 4. I det beløb, der er opgjort efter bestemmelserne i stk. 1-3, kan der foretages et nedslag på indtil 30 pct. Stk. 5. Nedskrivning efter stk. 4 kan foretages for de lagre af varer, råstoffer, hel- eller halvfærdige produkter, emballage samt hjælpevarer i produktionsvirksomheder, herunder brændsel, der hører til virksomheden ved regnskabsårets slutning.

Varepartier indkøbt på bindende kontrakt.

Varepartier indkøbt på bindende kontrakt.

§ 3. Skattepligtige som nævnt i § 1, stk. 1, der inden indkomstårets udløb har indgået bindende kontrakt om køb af varer som nævnt i § 1, stk. 5, til levering senest i løbet af det følgende indkomstår, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 1973, 1974 og 1975 foretage en nedskrivning, som højst kan andrage det beløb, hvormed den aftalte købspris måtte overstige nedenstående procentdele af dagsprisen: Indkomstår: 1973 75 pct. 1974 80 pct. 1975 90 pct. Stk. 2. Nedskrivning kan ikke foretages ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1976 og følgende indkomstår. Stk. 3. Ved opgørelsen af købs- og dagspris kan den skattepligtige ikke medregne afgift, der ved opgørelsen af hans afgiftstilsvar efter loven om almindelig omsætningsafgift kan fradrages som indgående afgift.

§ 4. Nedskrivning kan ikke foretages, hvis varepartiet er leveret til den skattepligtige eller videresolgt af denne. Stk. 2. Nedskrivningen kan kun med tilladelse fra statens ligningsdirektorat omfatte et større kvantum end 0,25 af virksomhedens normale årlige indkøb af varer af den pågældende art. Stk. 3. Nedskrivning kan endvidere kun foretages, såfremt såvel mængden af varer, der skal leveres, som den pris, der skal betales derfor, er fastsat i den indgåede kontrakt. Går kontrakten ud på betaling efter leveringsdagens pris, kan nedskrivning efter § 3 dog foretages, hvis der tillige er fastsat en mindstepris, men nedskrivningen kan i så fald kun foretages på grundlag af denne.

§ 5. Det beløb, hvormed der nedskrives efter § 3, opføres i den skattepligtiges formueopgørelse som en særskilt passivpost og tages til indtægt i det følgende år. Kapitel II A. Udenlandske varelagre m.v. § 5a. Når overskud af virksomhed i et andet land er fritaget for beskatning her i landet, fordi Danmark og det andet land har indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, begrænses den adgang til nedskrivning, der er nævnt i § 1, stk. 4, og kapitel II. Begrænsningen gælder, når der efter sådan nedskrivning på den udenlandske virksomheds varelagre og bindende kontrakter vil være et underskud, som den skattepligtige kan fradrage i indtægter, hvoraf han skal beskattes her i landet. I så fald skal de nævnte nedskrivninger nedsættes med et beløb svarende til underskuddet, dog højst med det beløb, hvormed nedskrivningerne overstiger virksomhedens tilsvarende nedskrivninger ved udgangen af det foregående indkomstår. Den skattepligtige bestemmer selv, hvorledes nedsættelsen skal fordeles på lager- og kontraktnedskrivningerne.

Fællesbestemmelser.

Fællesbestemmelser.