Lov om godstransport med motorkøretøjer

§ 1. Denne lov har til formål at 1) skabe en rimelig balance mellem udbud og efterspørgsel inden for vognmandserhvervet og dermed bidrage til udviklingen af sunde konkurrencevilkår for erhvervets udøvere samt til en rationel fordeling af transportopgaverne mellem de forskellige transportmidler, Kap. 2. Definitioner. 2) sikre, at vognmandserhvervets udøvere opfylder de krav til kvalifikationer i faglig og økonomisk henseende, der bør stilles til en forsvarlig udøvelse af vognmandsvirksomhed, og 3) fremme udviklingen af et rationelt rutenet for godstransport ad landevej.

§ 2. Ved godskørsel for fremmed regning forstås kørsel med motorkøretøj, hvorved der mod vederlag transporteres gods, der ikke tilhører eller på den i stk. 2 angivne måde er knyttet til køretøjets ejer, jfr. stk. 2. Stk. 2. Ved firmakørsel forstås kørsel med motorkøretøj, hvorved der kun transporteres gods, der tilhører den, der er registreret som ejer af køretøjet, eller som denne lejer, låner eller har i sin besiddelse med henblik på køb, salg, fremstilling, behandling eller reparation, idet kørslen skal udføres af en hos den pågældende ansat chauffør. Stk. 3. Ved fragtmandskørsel forstås kørsel med motorkøretøj, hvorved der mellem forud fastsatte områder mod vederlag regelmæssigt udføres samtidig transport af gods - der tilhører eller på den i stk. 2 angivne måde er knyttet til flere personer. Kap. 3. Godskørsel for fremmed regning.

§ 4. Beslutningen om, hvor stort et antal tilladelser i henhold til § 3 der til enhver tid skal kunne udstedes, træffes under hensyn til:

1. antallet af allerede udstedte tilladelser samt udnyttelsen af disse,
2. det samlede behov for godskørsel for fremmed regning, bedømt på grundlag af den forventede udvikling inden for produktion, samhandel m.v., miljø- og færdselsmæssige hensyn samt hensynet til andre eksisterende transportmuligheder,
3. udviklingen inden for vognmandserhvervet, således som den bl.a. måtte have givet sig udslag i erlæggelsen af vederlag for overdragelse af tilladelse til godskørsel for fremmed regning,
4. udviklingen inden for firmakørslen. Stk. 2. Vejtransportrådet skal iagttage, at hensynet til en rimelig dækning af transportbehovet over alt i landet er tilgodeset.

§ 5. Tilladelse i henhold til § 3 kan alene meddeles ansøgere, der har økonomisk baggrund for at drive en sådan virksomhed, og som i faglig henseende er kvalificeret hertil. De nærmere regler om ansøgningens indhold m.v. fastsættes af ministeren for offentlige arbejder. Stk. 2. Kommunalbestyrelser og andre myndigheder har pligt til at give vejtransportrådet de til bedømmelsen af ansøgerens forhold fornødne oplysninger. Stk. 3. Tilladelse kan nægtes under de omstændigheder, der er nævnt i borgerlig straffelovs § 78, stk. 2. Tilladelse kan endvidere nægtes, såfremt den pågældende i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at han ikke vil drive virksomheden på forsvarlig måde.

§ 6. Tilladelser i henhold til § 3 skal medføres under kørslen. Stk. 2. Indehaveren af en tilladelse i henhold til § 3 skal følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster. Stk. 3. Tilladelsen gives for indtil 5 år ad gangen. Stk. 4. I tilladelsen kan fastsættes vilkår om:

1. at indehaveren kun benytter køretøjer, der er registreret i hans navn,
2. at der kun må befordres gods af nærmere angiven art, for nærmere angivne personer eller på nærmere angivne tidspunkter,
3. i hvilket omfang tilladelsen skal udnyttes,
4. tegning af forsikringer og
5. afgivelse af indberetninger om virksomhedens omfang og udøvelse enten til statistisk brug eller som led i nationale eller internationale kontrolforanstaltninger.

§ 9. Til udførelse af fragtmandskørsel kræves en forud meddelt tilladelse, der på grundlag af en konkret vurdering af behovet for den pågældende kørsel udstedes af det pågældende trafikudvalg, jfr. § 25, såfremt kørslen udelukkende foregår inden for en enkelt amtskommune, og i andre tilfælde af vejtransportrådet. Stk. 2. Udføres fragtmandskørslen med et motorkøretøj eller vogntog, hvis samlede tilladte totalvægt overstiger 6 tons, kræves tillige en tilladelse i henhold til § 3. Stk. 3. Forinden afgørelse om tilladelse til fragtmandskørsel træffes, skal sagen:

1. af trafikudvalget forelægges samtlige kommunalbestyrelser, inden for hvis område af- eller pålæsning skal finde sted, og
2. af vejtransportrådet forelægges samtlige trafikudvalg, inden for hvis område af- eller pålæsning skal finde sted, til udtalelse.

§ 18. Den myndighed, der har udstedt tilladelsen, kan tilbagekalde den, hvis indehaveren har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse af vilkårene for tilladelsen, jfr. § 6, stk. 4, § 10 og § 11, stk. 2, eller af reglerne i § 6, stk. 2, § 7 eller § 12. Stk. 2. Det samme gælder, såfremt indehaveren i udøvelsen af sin virksomhed har gjort sig skyldig i andre forhold, der giver grund til at antage, at han ikke fremtidig vil drive virksomheden på forsvarlig måde. Tilladelsen kan tilbagekaldes på tid fra 1-5 år eller indtil videre. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen efter § 19 til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.

§ 19. En afgørelse efter § 18, stk. 2, kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for den myndighed, der har tilbagekaldt tilladelsen, inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Myndigheden anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. Stk. 2. Anmodning om sagsanlæg har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må udøve den virksomhed, tilladelsen vedrører. Hvis tilbagekaldelsen findes lovlig ved dommen, kan det i denne bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning. Stk. 3. En tilbagekaldelse efter § 18, stk. 2, kan til enhver tid efter ansøgning ophæves af den myndighed, der har truffet afgørelsen. Hvis en ansøgning herom afslås, kan ansøgeren forlange afgørelsen prøvet ved domstolene, såfremt tilbagekaldelsen er sket indtil videre og der er forløbet mindst 5 år efter tilbagekaldelsen og mindst 2 år efter, at ophævelse senest er nægtet ved dom. § 19, stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 20. Hvis indehaveren af en tilladelse, udstedt i henhold til nærværende lov, afgår ved døden eller kommer under konkurs, bortfalder tilladelsen. Konkursboet eller dødsboet kan dog efter anmeldelse til den myndighed, der har udstedt tilladelsen, midlertidigt fortsætte den virksomhed, som har været udøvet i henhold til den bortfaldne tilladelse, med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende af virksomheden. Adgangen hertil gælder kun i indtil 1/2 år efter dødsfaldet eller konkursdekretets afsigelse, men denne frist kan, når særlig motivering herfor foreligger, forlænges af den pågældende myndighed. Stk. 2. Et trafikudvalgs afgørelse i henhold til stk. 1, sidste pkt., kan indbringes for vejtransportrådet.

§ 23. For udfærdigelse af tilladelser til godskørsel for fremmed regning, fragtmandskørsel og driften af fragtcentraler samt for udfærdigelse af bevis for anmeldelse i henhold til § 8 kan der opkræves gebyrer, hvis størrelse fastsættes af ministeren for offentlige arbejder. Kap. 7. Administrative organer. § 24. Vejtransportrådet består af 7 medlemmer, der beskikkes af ministeren for offentlige arbejder. 3 af medlemmerne beskikkes efter indstilling fra Landsforeningen danske Vognmænd, Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejder Forbund samt Industrirådet, Grosserer-Societetet, Provinshandelskammeret og Landbrugsrådet således, at de 2 førstnævnte organisationer hver indstiller 1 medlem og de øvrige organisationer i fællesskab 1 medlem. Stk. 2. Ministeren for offentlige arbejder udpeger blandt rådets medlemmer formanden, der skal have juridisk eller økonomisk uddannelse. Stk. 3. For formanden og de øvrige medlemmer beskikkes en suppleant efter reglerne i stk. 1 og 2.

§ 25. I hver amtskommune, jfr. dog stk. 2, nedsætter amtsrådet et trafikudvalg på 5 medlemmer. Formanden og de øvrige medlemmer vælges af amtsrådet. Stk. 2. For det af Københavns amtskommune samt Københavns og Frederiksberg kommuner bestående område nedsættes ved foranstaltning af ministeren for offentlige arbejder et trafikudvalg på 7 medlemmer, hvoraf 3 vælges af Københavns kommunalbestyrelse, 1 af Frederiksberg kommunalbestyrelse, 2 af Københavns amtsråd og 1 af Foreningen af Kommuner i Københavns amt. Udvalget vælger selv sin formand. Stk. 3. Samtidig med valget af trafikudvalgenes medlemmer vælges efter de i stk. 1 og stk. 2 indeholdte regler en suppleant for hvert medlem. Stk. 4. Trafikudvalgenes funktionsperiode følger amtsrådenes valgperiode. Stk. 5. Ministeren for offentlige arbejder udfærdiger en forretningsorden for trafikudvalgene. Stk. 6. DSB, Landsforeningen danske Vognmænd, Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejder Forbund, Industrirådet, Grosserer-Societetet, Provinshandelskammeret og Landbrugsrådet har ret til med hver 1 repræsentant at deltage i udvalgenes møder uden stemmeret. Kap. 8. Straffebestemmelser.

§ 26. Overtrædelse af §§ 3, 6, stk. 1 og stk. 2, 7, 8, 9, stk. 1 og stk. 2, 11, stk. 1, 12, 13, 21 og 22 i denne lov eller tilsidesættelse af vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse i henhold til loven eller forskrifter, der er udstedt i medfør af loven, straffes med bøde. Stk. 2. I forskrifter, der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Kap. 9. Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser.

§ 27. De personer, selskaber m.v., der ved tidspunktet for lovens ikrafttræden udfører godskørsel for fremmed regning, har krav på et antal tilladelser, svarende til det antal motorkøretøjer og vogntog på over 6 tons tilladt totalvægt, de ved tidspunktet for lovforslagets fremsættelse for folketinget har registreret. Stk. 2. Tilladelser i henhold til lovbekendtgørelse nr. 346 af 14. juli 1970 om omnibus- og fragtmandskørsel med motorkøretøjer, der er udstedt inden et af ministeren for offentlige arbejder fastsat tidspunkt, forbliver i kraft. Bestemmelserne i §§ 9, stk. 2, 10, 12, stk. 2, 18, 19, 20, 21, 22 og 26 gælder også for disse tilladelser.