Bekendtgørelse om tilsætningsstoffer til levnedsmidler og om ikraftræden af visse bestemmelser i lov af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m.

Bekendtgørelsen omfatter tilsætningsstoffer til levnedsmidler, jfr. levnedsmiddellovens § 3, og anvendelsen af tilsætningsstoffer i alle levnedsmidler, der sælges her i landet, herunder levnedsmidler der fra frilager eller transitoplag her i landet som forsyning føres til danske skibe eller fly.

Bekendtgørelsen omfatter ikke anvendelsen af næringsstoffer såsom vitaminer, mineraler og aminosyrer i næringsstofpræparater, der sælges som tilskud til sædvanlig kost. §2. Direktøren for statens levnedsmiddelinstitut udfærdiger en fortegnelse over godkendte tilsætningsstoffer og deres anvendelse med angivelse af eventuelle krav til stoffernes identitet og renhed.

Fortegnelsen deles i afsnit A om anvendelsen af tilsætningsstoffer i de enkelte levnedsmidler eller grupper af levnedsmidler og afsnit B, hvor tilsætningsstofferne opføres i grupper efter deres funktion.

I fortegnelsen opføres tilsætningsstofferne med deres kemiske betegnelse. Direktøren kan dog bestemme at tilsætningsstoffer opføres med en anden betegnelse eller i særlige tilfælde ikke opføres i fortegnelsen.

Medmindre ministeren for forureningsbekæmpelse bestemmer andet, udfærdiger direktøren en ny fortegnelse årligt inden udgangen af oktober måned med virkning for det følgende kalenderår. I den ny fortegnelse indføres de i medfør af § 4 trufne bestemmelser.

Fortegnelsen optages ikke i Lovtidende.

Direktøren indrykker i Statstidende meddelelse om udfærdigelsen af en ny fortegnelse og om tidspunktet for dens ikrafttrædelse med oplysning om, hvor fortegnelsen kan erhverves.

De i afsnit A og B i den i § 2 nævnte fortegnelse opførte tilsætningsstoffer er godkendt til anvendelse i levnedsmidler.

Til de enkelte levnedsmidler må kun anvendes de i fortegnelsens afsnit A under vedkommende levnedsmiddel eller gruppe af levnedsmidler opførte tilsætningsstoffer på de i fortegnelsen fastsatte vilkår. Tilsætningsstoffer må kun anvendes i overensstemmelse med god tilvirkningsmæssig praksis. Hvor en talværdi er angivet for det højeste indhold af tilsætningsstoffet i levnedsmidlet, må denne ikke overskrides.

Til brug ved madlavning i private husholdninger må kun sælges de tilsætningsstoffer, der i fortegnelsen er godkendt hertil.

Tilsætningsstoffer, der er nævnt i fortegnelsens afsnit B, men som ikke findes opført i afsnit A, kan anvendes efter indhentet godkendelse fra direktøren for statens levnedsmiddelinstitut.

Tilsætningsstoffer skal opfylde de i fortegnelsen angivne krav til identitet og renhed.

Direktøren for statens levnedsmiddelinstitut kan godkende tilsætningsstoffer, der ikke er opført i afsnit A og B i den i § 2 nævnte fortegnelse, til anvendelse i levnedsmidler. Han fastsætter eventuelle krav til stoffernes identitet og renhed.

Direktøren kan udvide adgangen efter fortegnelsens afsnit A til at anvende tilsætningsstoffer i de enkelte levnedsmidler eller grupper heraf.

Direktøren kan ved udfærdigelse af en ny fortegnelse, jfr. § 2, indskrænke anvendelsen af et tilsætningsstof i de enkelte levnedsmidler eller grupper heraf eller udtage det af fortegnelsen, når tilsætningsstoffet i fortegnelsens afsnit B eller de pågældende anvendelser af tilsætningsstoffet i fortegnelsens afsnit A er mærket med stjerne i det foregående års fortegnelse.

Følgende tilsætningsstoffer kan tages i anvendelse, hvis de senest 6 måneder før de tages i brug er anmeldt til direktøren for statens levnedsmiddelinstitut, og der ikke forinden af denne er nedlagt forbud mod den påtænkte anvendelse af tilsætningsstoffet:

1. aromastoffer, undtaget krydderier samt ekstrakter og koncentrater heraf,

1. næringsstoffer såsom vitaminer, mineraler og aminosyrer,

1. bakteriekulturer og skimmelkulturer,

1. enzymer.

Direktøren kan godkende, at anvendelse sker tidligere end 6 måneder efter anmeldelsen.

Anmeldelsen skal indeholde de af direktøren i medfør af § 6, krævede oplysninger.

Anmeldte tilsætningsstoffer må kun anvendes i overensstemmelse med oplysningerne i anmeldelsen, herunder om stoffernes identitet og renhed samt om indhold af tilsætningsstofferne i de enkelte levnedsmidler, og kun i overensstemmelse med god tilvirkningsmæssig praksis. De må ikke anvendes i strid med forbud eller vilkår fastsat af direktøren, jfr. stk. 1.

Direktøren kan i et særligt afsnit af den i § 2 nævnte fortegnelse give oplysning om anmeldte tilsætningsstoffer, der kan anvendes, jfr. stk. 1, og om forbud mod anvendelse af sådanne stoffer.

Direktøren for statens levnedsmiddelinstitut træffer bestemmelse om, hvilke oplysninger ansøgninger om godkendelse af tilsætningsstoffer, jfr. § 4, eller anmeldelser, jfr. § 5, skal indeholde. Direktøren kan udfærdige en vejledning til brug herfor.

Direktøren for statens levnedsmiddelinstitut kan i den i § 2 nævnte fortegnelse bestemme, at reglerne i § 5 og § 6 også skal finde anvendelse på hjælpestoffer, der anvendes ved behandling af levnedsmidler, men som normalt kun forekommer som eventuelle restindhold i det færdige levnedsmiddel, såsom ekstraktionsmidler, filterhjælpemidler, klaringsmidler, kontaktfrysemidler og drivmidler.

Tilsætningsstoffer til levnedsmidler må kun sælges i pakninger eller beholdere, der er mærket med følgende oplysninger:

1. fabrikantens, importørens eller forhandlerens navn og adresse,

1. eventuelt tilsætningsstoffets handelsnavn,

1. ordene »Til levnedsmidler«,

1. tilsætningsstoffets betegnelse i afsnit B i den i § 2 nævnte fortegnelse eller eventuelt anden sædvanligt anvendt kemisk betegnelse, eller den i forbindelse med godkendelse, jfr. § 4, stk. 1, eller anmeldelse, jfr. § 5, fastlagte betegnelse,

1. tilsætningsstoffets eventuelle EF-nummer (E---),

1. eventuel holdbarhedsangivelse og »batchnummer«,

1. for blandinger af tilsætningsstoffer angives de i nr. 4) og 5) nævnte oplysninger for samtlige tilsætningsstoffer i blandingen samt, undtagen for blandinger af farvestoffer indbyrdes, det procentiske blandingsforhold, jfr. dog stk. 2 og 3.

Hvor særlige hensyn taler derfor, kan direktøren for statens levnedsmiddelinstitut tillade, at tilsætningsstofblandinger, der sælges under bestemt handelsnavn, ikke mærkes med det procentiske blandingsforhold.

Tilsætningsstofblandinger, for hvilke det procentiske blandingsforhold ikke er deklareret, må kun sælges, når deres handelsnavn og sammensætning er registreret hos direktøren for statens levnedsmiddelinstitut, der i fornødent omfang kan underrette andre kontrollerende myndigheder. Direktøren kan fastsætte vilkår for salg af sådanne tilsætningsstofblandinger.

Hvis tilsætningsstoffer er anvendt i et levnedsmiddel, skal levnedsmidlets detailemballage mærkes med ordene »Tilsætningsstoffer anvendt«. Hvis det efter detailemballagens størrelse er praktisk muligt, skal mærkningen med anvendte tilsætningsstoffer i øvrigt mindst omfatte nedennævnte betegnelse for tilsætningsstofgruppen:

1. »konserveringsstof«,

1. »antidioxidant«,

1. »farvestof«,

1. »aromastof«,

1. »kunstigt sødestof«, hvis levnedsmidlet tillige er sødet med sukker »sukker og kunstigt sødestof«,

1. næringsstoffer med angivelse henholdsvis af ordet »vitamin« med tilføjelse af de enkelte vitaminers art og mængde, henholdsvis af de enkelte mineralers navn og mængde, og af de enkelte aminosyrers navn og mængde,

1. »andre tilsætningsstoffer«, hvis sådanne er anvendt udover et eller flere af de under nr. 1-6 nævnte.

Direktøren for statens levnedsmiddelinstitut kan i særlige tilfælde, når forholdene taler derfor, dispensere fra § 3, stk. 2, 3, og 5 samt § 8, stk. 1, 3 og 4.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil et år den, der sælger eller behandler levnedsmidler eller tilsætningsstoffer i strid med § 3, § 4, § 5 og § 8 eller i strid med bestemmelser, vilkår eller forbud fastsat af direktøren for statens levnedsmiddelinstitut i medfør heraf eller i medfør af § 7 for så vidt angår hjælpestoffer.

I lov af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m. træder § 1, § 3, §§5, 6, 7, 8, 9 og 10, § 14, § 15, § 25, § 43, §§ 59, 60, 61, 62, 63, 64, 65 og 66, § 69 og § 71 i kraft den 1. juli 1973 i det omfang, disse bestemmelser indeholder regler vedrørende tilsætningsstoffer til levnedsmidler.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1973.

Levnedsmidler og tilsætningsstoffer, der opfylder de hidtil gældende regler, kan fortsat tilvirkes eller indføres indtil den 30. juni 1974. De kan derefter sælges indtil den 30. juni 1975.

Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke farvestoffer, konserveringsstoffer og antioxidanter samt levnedsmidler tilsat disse stoffer. Sådanne tilsætningsstoffer og levnedsmidler, der er tilvirket eller indført inden den 1. juli 1973, og som opfylder de hidtil gældende regler, kan dog fortsat sælges indtil den 30. juni 1974. Levnedsmidler, der er tilvirket eller indført inden den 1. juli 1974, hvortil alene farvestoffer, konserveringsstoffer og antioxidanter opført i afsnit B i den i § 2 nævnte fortegnelse er anvendt, og som i øvrigt opfylder hidtil gældende regler, kan sælges indtil den 30. juni 1975,

Uanset bestemmelsen i § 2, stk. 4, revideres den i § 2 nævnte fortegnelse første gang inden udgangen af april 1974 med virkning for tiden 1. juli 1974 til 31. december 1975. Ved den nævnte revision kan direktøren for statens levnedsmiddelinstitut foretage ændringer i fortegnelsens afsnit A uanset bestemmelsen i § 4, stk. 3.

Følgende bestemmelser ophæves( 1):

1. Anordning nr. 162 af 10. juni 1913 om forbud mod tilsætning af farvnings- og konserveringsstoffer til levnedsmidler, der er bestemte til falholdelse,

1. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 193 af 2. juli 1956 om farvestoffer i levnedsmidler,

1. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 310 af 22. august 1968 om anvendelse af antioxydanter i levnedsmidler,

1. Ministeriet for forureningsbekæmpelses bekendtgørelse nr. 498 af 27. november 1972 om forbud mod anvendelse af visse farvestoffer i levnedsmidler.

Følgende bestemmelser ophæves med virkning fra 1. juli 1974:

1. Anordning nr. 184 af 3. august 1936 om, hvad der må falholdes som mel.

1. Indenrigs- og boligministeriets bekendtgørelse nr. 235 af 28. juli 1955 om salmiak og salmiakholdige produkter m.m.

1. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 37 af 3. februar 1970 om sødestoffer og polyvalente alkoholer,

1. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 377 af 11. august 1971 om forbud mod tilsætning af borsyre til levneds- og nydelsesmidler,

1. Ministeriet for forureningsbekæmpelses bekendtgørelse nr. 521 af 1. december 1971 om bromeret vegetabilsk olie.

Endvidere ophæves med virkning fra 1. juli 1974 bestemmelser om tilsætningsstoffer i: ll) Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 182 af 30. april 1970 om aromatiserede mælkevarer,

1. Anordning nr. 143 af 12. maj 1916 om hvad der må falholdes under betegnelse af spisefedt og spiseolier,

1. Anordning nr. 17 af 22. januar 1930 om frugtvin og rosinvin,

1. Anordning nr. 19 af 26. januar 1934 om hvad der må falholdes som eddike,

1. Indenrigs- og boligministeriets bekendtgørelse nr. 97 af 30. marts 1955 om marmelade m.v. som ændret ved indenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 13 af 6. januar 1959, nr. 249 af 31. juli 1964 og nr. 130 af 24. april 1968,

1. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 151 af 28. maj 1958 om chokolade, cacao m.v. som ændret ved indenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 314 af 17. november 1959 og nr. 132 af 24. april 1968,

1. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 241 af 12. juli 1958 om saft og most som ændret ved indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 131 af 24. april 1968,

1. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 115 af 1. april 1959 om honning,

1. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 301 af 28. oktober 1959 om vin og spiritus,

1. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 337 af 19. december 1959 om grønt- og frugtkonserves som ændret ved indenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 384 af 8. november 1960 og nr. 107 af 10. april 1964,

1. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 377 af 13. september 1967 om mælk og fløde samt mælkevarer (konsummælkprodukter) som ændret ved indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 492 af 24. november 1972,

1. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 414 af 21. august 1969 om dybfrosne levnedsmidler.

pre_paragraph I medfør af §§ 14, 15, 25, 43 og 63 samt § 66 i lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m. fastsættes følgende: