Bekendtgørelse om ondartede smitsomme sygdomme hos svin
BEK nr 355 af 21/06/1973
§ 1
Afrikansk svinepest og smitsom svinelammelse (encephalomyelitis enzootica suum, Techener syge), samt virusenteritis hos svin (overførbar gastro-enteritis, TGE og smitsom blæreudslet hos svin (vesicular syge, SVD) henføres til de i § 2 i ovennævnte lov nr. 156 af 14. april 1920 omhandlede sygdomme (ondartede smitsomme sygdomme) og er undergivet de bestemmelser, der gælder for svinedifteritis, hvilken sygdom for fremtiden skal betegnes klassisk svinepest (pestis suum).
§ 2
Ved mistanke om at svin er angrenet af en af de i § 1 nævnte syg domme, skal ejeren eller den, der på hans vegne fører tilsyn med svinene, tilkalde en dyrlæge.
Såfremt dyrlægen ikke kan afvise mistanken, skal kredsdyrlægen eller veterinærdirektoratet straks underrettes.
§ 3
I tilfælde af mistanke kan kredsdyrlægen i diagnostisk øjemed påbyde et eller flere svin i besætningen slået ned og materiale indsendt til et diagnostisk laboratorium.
§ 4
Er svin angrebet af en af de i § 1 nævnte sygdomme, skal politimesteren efter indstilling fra veterinærdirektoratet stille den pågældende svinebesætning under offentligt tilsyn og meddele ejeren (brugeren) et tilhold, der kan omfatte:
a) påbud om nedslagning af angrebne svin eller hele svinebesætningen,
b) forbud mod fjernelse af svin fra besætningen og tilførsel af svin til besætningen samt forbud mod forøgelse af besætningen ved eget tillæg,
c) påbud om tilintetgørelse efter kredsdyrlægens anvisning af inficeret materiale,
d) påbud om iagttagelse af særlige smitteforebyggende foranstaltninger samt
e) påbud om rensning og desinfektion efter kredsdyrlægens anvisning.
Ejendommen skal henstå under offentligt tilsyn 15 dage efter desinfektion, såfremt hele svinebesætningen er slået ned, og 40 dage efter desinfektion, såfremt ikke alle svin er slået ned. Tilsynet må kun hæves efter indstilling fra veterinærdirektoratet.
Veterinærdirektoratet giver politimesteren meddelelse, når et i henhold til stk. 1 givet tilhold kan hæves.
§ 5
Ved udbrud af en af de i § 1 nævnte sygdomme skal politimesteren efter indstilling fra veterinærdirektoratet oprette et iagttagelsesdistrikt og ved indrykning en enkelt gang i de lokale blade bekendtgøre iagttagelsesdistriktets grænser, der skal omfatte et område af 2 km. til alle sider fra den smittede ejendom. Grænserne fastsættes således, at en landsby, der delvis ligger inden for nævnte afstand fra den smittede ejendom, altid inddrages fuldt lud under afspærringen, og således at naturlige grænser i terrænet så vidt muligt følges.
§ 6
Fra et iagttagelsesdistrikt etableret som anført i § 5 er det forbudt at fjerne levende svin.
På de veje, der fører fra et iagttagelsesdistrikt, skal der ved distriktets grænse ved politiets foranstaltning anbringes fra veterinærdirektoratet udleverede tavler, hvor er trykt: »Bortførsel af levende svin er forbudt, Politiet.« Tavlen skal anbringes således, at teksten vender ind mod distriktet.
I særlige tilfælde kan, efter kredsdyrlægens forud indhentede tilladelse, svin føres direkte til slagtning fra et iagttagelsesdistrikt, såfremt de af kredsdyrlægen fastsatte betingelser for transport m.v. overholdes, og svinene er ledsaget af en af en dyrlæge udstedt passerseddel.
§ 7
Iagttagelsesdistriktet skal ophæves, når der er forløbet 15 dage efter det sidst konstaterede tilfælde, såfremt hele svinebesætningen på den pågældende ejendom er blevet slået ned. Har nedslagning af hele svinebesætningen på den pågældende ejendom ikke fundet sted, skal iagttagelsesdistriktet opretholdes, indtil der er forløbet mindst 40 dage efter det sidst konstaterede tilfælde. Politimesteren skal samtidig med ophævelsen foranledige de i anledning af afspærringen opsatte tavler fjernet.
§ 8
Indførsel, udlevering og anvendelse af sera og vacciner mod de i § 1 nævnte sygdomme må kun finde sted med landbrugsministeriets tilladelse.
§ 9
Overtrædelse af bestemmelserne i § 2, § 6, stk. 1 og § 8 straffes med bøde. På samme måde straffes den, der undlader at efterkomme påbud eller forbud, der udstedes i medfør af bekendtgørelsen.
§ 10
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1973. Samtidig ophæves §§ 138-145 i instruks for veterinærpolitiet af 24. august 1894, § 2 i ændring af 20. oktober 1927 i nævnte instruks, bekendtgørelse nr. 149 af 25. april 1962 om ondartede smitsomme sygdomme hos husdyrene (afrikansk svinepest) og bekendtgørelse nr. 184 af 16. juni 1928 om foranstaltninger til bekæmpelse af svinedifteritis.
pre_paragraph Under henvisning til rådsdirektiv af 26. juni 1964 (64/432) om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin samt i medfør af lov nr. 156 af 14. april 1920 om smitsomme sygdomme hos husdyrene og lov nr. 188 af 1. maj 1923 om tillæg til nævnte lov fastsættes herved følgende bestemmelser.
Landbrugsministeriet, den 21. juni 1973., den 21. juni 1973
/Ib Frederiksen. Thorkil Christensen./
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1973
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1973