Bekendtgørelse om studie- og eksamensordning ved musikkonservatorierne i København, Århus, Esbjerg, Odense og Ålborg.

Som betingelse for at blive optaget på konservatorierne kræves det, at de musikalske evner og færdigheder dokumenteres ved en optagelsesprøve, som finder sted i overensstemmelse med de af konservatorierne til enhver tid fastsatte bestemmelser, der fremgår af konservatoriernes programmer.

Der afholdes optagelsesprøver til følgende undervisningsområder: Forskolen Hovedskolen Den musikpædagogiske uddannelse Den kirkemusikalske diplomklasse Solistklassen Dirigentklassen

Optagelsesprøverne til solistklassen finder normalt kun sted ved Det kgl. danske Musikkonservatorium i København og Det jydske Musikkonservatorium i Århus (jfr. § 10, stk. 2).

Optagelsesprøverne til dirigentklassen finder kun sted ved Det kgl. danske Musikkonservatorium (jfr. § 10, stk. 5). Fagområder.

Uddannelsen omfatter undervisning i hovedfag samt en række almene og specielle bifag.

Undervisning gives i følgende hovedfag. Accordeon, almen musikpædagogik, basun, blokfløjte, cembalo, fagot, fløjte, guitar, harpe, horn, hørelære-nodelæsning, klarinet, klaver, komposition, kontrabas, musikledelse, musikteori-musikhistorie, obo, orgel, orksterledelse, sang, saxofon, slagtøj, trompet, tuba, viola, viola da gamba, violin og violoncel.

De almene bifag omfatter: hørelære, musikteoretiske og musikhistoriske discipliner samt klaver for de studerende, der ikke har klaver som hovedfag.

De specielle bifag omfatter kor- og orkesterskole, kammermusik, ensemblesang, orgelkundskab, korledelse m.fl.

Ud over den obligatoriske undervisning kan der efter ansøgning tildeles den studerende et eller flere tillægsfag blandt konservatoriets øvrige undervisningsfag. Uddannelsesstruktur.

Uddannelsen ved konservatorierne er opdelt i følgende undervisningsområder: Forskolen Hovedskolen Den musikpædagogiske uddannelse Diplomklassen Den videregående uddannelse Særlige kurser.

Forskolen, der normalt er 1- eller 2-årig, har til formål at kvalificere den studerende til optagelse i hovedskolen.

Hovedskolens formål er at kvalificere den studerende til enten den musikpædagogiske uddannelse, diplomklassen eller den videregående uddannelse.

Hovedskolen er 2- eller 3-årig. For studerende, der skal gennemgå den musikpædagogiske uddannelse, er hovedskolen normalt 2-årig. For studerende, der efter hovedskolen fortsætter uddannelsen i diplomklassen eller ved den videregående uddannelse er hovedskolen 3-årig.

Den musikpædagogiske uddannelse har til formål at kvalificere den studerende til at varetage både elementær og videregående musikalsk undervisning. Uddannelsen er 2-årig, for studerende med hovedfagene almen musikpædagogik og musikledelse dog 3-årig.

Den musikpædagogiske uddannelse står åben såvel for studerende, der har gennemgået konservatoriets hovedskole, som for studerende, der uden forudgående konservatorieundervisning ved optagelsesprøve dokumenterer, at de har de fornødne kvalifikationer til at påbegynde uddannelsen.

Diplomklassen der afsluttes med diplomeksamen, er den normale afslutning på konservatorieuddannelsen. Undervisningen i diplomklassen har specielt for instrumentalisters og sangeres vedkommende til formål samtidig med den fortsatte solistiske uddannelse at opøve de med fagene forbundne praktiske færdigheder med sigte på akkompagnatør- og repetitørvirksomhed, kor- og ensemblesang, orkester- og ensemblespil, kammermusik, korledelse m.m.

Uddannelsen er 1-årig - for studerende med hovedfaget orgel dog 2-årig.

Den 2-årige kirkemusikalske diplomklasse står åben såvel for studerende, der har gennemgået konservatoriets hovedende konservatorieundervisning ved optagelsesprøve dokumenterer, at de har de fornødne kvalifikationer til at påbegynde uddannelsen.

Den videregående uddannelse er inddelt i 4 klasser: Solistklassen Musikteoretisk speciale Komponistklassen Dirigentklassen.

Solistklassen. Studerende med instrumentalt hovedfag eller hovedfaget sang kan efter at have bestået hovedskoleeksamen, musikpædagogisk eksamen eller diplomeksamen optages i solistklassen. Optagelse forudsætter, at den studerende har bestået optagelsesprøve til solistklassen, jfr. § 1, stk. 2. Solistuddannelsen strækker sig over maksimalt 3 år og finder normalt kun sted ved Det kgl. danske Musikkonservatorium og Det jydske Musikkonservatorium. Kandidater, der er uddannet uden for de danske musikkonservatorier, og hvis uddannelse svarer til en af ovennævnte eksaminer, kan opnå tilladelse til at indstille sig til optagelsesprøve til solistklassen.

Musikteoretisk speciale. Studerende, som har bestået diplomeksamen med musikteori-musikhistorie som hovedfag, kan ansøge konservatoriet om 1 års selvstændigt studium af et nærmere angivet musikteoretisk emne. Denne uddannelse finder normalt kun sted ved Det kgl. danske Musikkonservatorium og Det jydske Musikkonservatorieum.

Komponistklassen. Studerende, som har bestået diplomeksamen med komposition som hovedfag kan ansøge konservatoriet om optagelse i komponistklassen, der er maksimalt af 3 års varighed. Uddannelsen finder normalt kun sted ved Det kgl. danske Musikkonservatorium og Det jydske Musikkonservatorium.

Dirigentklassen. Studerende kan gennem en optagelsesprøve kvalificere sig til dirigentklassen. Dirigentuddannelsen er 3~ eller 4-årig og findes kun ved Det kgl. danske Musikkonservatorium. Dirigentklassen er åben for studerende, der uden forudgående konservatorieuddannelse ved optagelsesprøve dokumenterer, at de har de fornødne kvalifikationer til at påbegynde uddannelsen.

Særlige kurser. Uden for den egentlige konservatorieundervisning kan der, efter konservatoriernes nærmere bestemmelse, foranstaltes kurser til imødekommelse af forskellige behov inden for musiklivet, eksempelvis: Den præliminære organistuddannelse Kursus for militære musikere Elementært direktionskursus Forberedelseskursus i hørelære.

Den præliminære organistuddannelse kan gennemføres sideløbende med forskolen.

Operaakademiet. Udover ovennævnte uddannelser er der til uddannelse af vordende operasangere etableret et operaakademi, der ledes af Det kgl. danske Musikkonservatorium og Det kgl. Teater i fællesskab. Om bestemmelser for optagelse, uddannelse m.v. henvises til kgl. anordning af 6. januar 1956 om oprettelse af et operaakademi, som ændret ved kgl. anordning af 19. maj 1961. Kapitel 2. eksamensordning.

En afsluttende konservatorieeksamen omfatter prøver såvel i hovedfag som i de almene og visse af de specielle bifag.

Prøver i bifag kan dog efter konservatoriernes nærmere bestemmelser bortfalde. Bestemmelser herom skal godkendes af ministeriet for kulturelle aliggender.

Der afholdes følgende afsluttende eksaminer: Diplomeksamen Kirkemusikalsk diplomeksamen Musikpædagogisk eksamen Dirigenteksamen

Afsluttende eksamen kan endvidere aflægges efter 3. hovedskoleår af studerende, der i samme eksamenstermin indstiller sig til optagelsesprøve til solistklassen. Denne eksamen benævnes hovedskoleeksamen.

Den præliminære organistuddannelse, der er tilrettelagt som kursus, afsluttes med den præliminære orgelprøve. Privatister kan indstille sig til denne prøve, jfr. § 28.

Diplomeksamen kan aflægges med følgende hovedfag: Komposition, musikteori-musikhistorie, sang samt instrumentale fag bortset fra accordeon og orgel.

Kirkemusikalsk diplomeksamen aflægges i 2 dele, efter henholdsvis den kirkemusikalske diplomklasses 1. og 2. år. Der er mulighed for at indstille sig til kirkemusikalsk diplomeksamen som privatist, jfr. § 28.

Musikpædagogisk eksamen aflægges med følgende hovedfag: Instrumentale fag, sang, musikteori-musikhistorie, hørelære-nodelæsning samt med fagene almen musikpædagogik og musikledelse. Der er mulighed for at indstille sig til musikpædagogisk eksamen som privatist, jfr. § 28.

Dirigenteksamen aflægges efter dirigentklassens 3. år. Særligt kvalificerede studerende kan efter aflagt eksamen få tildelt yderligere 1 års uddannelse.

Den 4-årige dirigentuddannelse afsluttes med en offentlig koncert.

Hovedskoleeksamen kan aflægges i de i § 15, stk. 1 nævnte fag bortset fra komposition og musikteori-musikhistorie.

Efter solistklassen, komponistklassen samt studiet med musikteoretisk speciale afholdes ingen egentlig eksamen.

Solistklassen afsluttes med en offentlig koncert.

Komponistklassen afsluttes med en koncert med fremførelse af den studerendes kompositioner.

Studiet med musikteoretisk speciale afsluttes med fremlæggelse af en afhandling over studiets emne.

Udover ovennævnte eksaminer afholdes årsprøver og standpunktsprøver efter konservatoriernes nærmere bestemmelse.

Efter hovedskolens andet år afholdes der i alle hovedfag en prøve, hvis udfald er bestemmende for, om studiet kan fortsættes. For orgelstuderende aflægges denne prøve dog efter hovedskolens 3. år.

De afsluttende eksaminer afholdes i eksamensterminen maj/juni. Konservatorierne kan dog i særlige tilfælde tillade, at der afholdes eksamen uden for eksamensterminen.

Alle eksaminationer i hovedfag er offentlige. Eksaminationer i bifag samt årsprøver er interne.

Indtegning til konservatoriernes eksaminer finder sted senest den 1. marts. Kapitel 3. Censorordning

Ved eksamination i hovedfag ved diplomeksamen, musikpædagogisk eksamen, dirigenteksamen samt hovedskoleeksamen medvirker 4 censorer, der udpeges således: 1. Rektor ved det konservatorium, hvor eksaminationen afholdes. Rektor kan udpege en eller flere stedfortrædere. 2. En af ministeriet for kulturelle anliggender beskikket censor, der ikke er lærer ved et af de danske musikkonservatorier. Beskikkelsen sker efter indstilling fra konservatorierne i fællesskab. 3. En censor, der er lærer i det pågældende hovedfag ved et af de øvrige musikkonservatorier. Censor udpeges af konservatorierne i fællesskab. 4. En censor udpeget af øverste råd ved det konservatorium, hvor eksamen afholdes, blandt den pågældende faggruppes lærere - dog ikke eksaminandens lærer i faget.

Ved diplomeksamen i hovedfaget musikteori-musikhistorie, kan hvert af de under 3) og 4) anførte censorater varetages af to censorer, hvoraf den ene deltager i bedømmelsen af de musikteoretiske prøver, den anden i bedømmelsen af de musikhistoriske prøver.

Ved musikpædagogisk eksamen kan det under 3) anførte censorat varetages af 2 censorer, hvoraf den ene deltager i bedømmelsen af præstationen i undervisning af elever på begynder- og mellemstadiet, den anden i bedømmelsen af de øvrige hovedfagspræstationer.

Ved eksaminationen i almene og specielle bifag medvirker i alt 3 censorer, hvoraf en er den studerendes lærer i faget og de 2 øvrige udpeges af den pågældende faggruppe ved konservatoriet blandt gruppens lærere.

Ved eksamination af privatister udpeges 3 censorer af faggruppen blandt gruppens lærere.

Ved aflæggelse af den præliminære orgelprøve medvirker 3 censorer, der udpeges således: 1. Rektor ved det konservatorium, hvor prøven afholdes. Rektor kan udpege en eller flere stedfortrædere. 2. En censor, som udpeges af konservatorierne i fællesskab blandt lærere i de kirkemusikalske faggrupper ved konservatorierne. 3. Den studerendes lærer i faget.

Ved årsprøver medvirker 3 censorer fra det konservatorium, hvor prøven afholdes. De pågældende udpeges således: 1. Rektor eller en af rektor udpeget stedfortræder. 2. Faggruppens formand eller en af faggruppen udpeget lærer. 3. Den studerendes lærer i faget.

Ved optagelsesprøver til forskolen, hovedskolen, den musikpædagogiske uddannelse, den kirkemusikalske diplomklasse samt dirigentklassen medvirker 5 censorer ved bedømmelsen af hovedfagspræstationer. De pågældende udpeges således: Rektor for det konservatorium, hvor optagelsesprøven finder sted. Rektor kan udpege en eller flere stedfortrædere. 2 af ministeriet for kulturelle anliggender beskikkede censorer valgt blandt lærerne ved musikkonservatorierne. Beskikkelsen sker efter indstilling fra konservatorierne i fællesskab. De pågældende censorer medvirker ved optagelsesprøverne i samtlige hovedfag. Formanden for den pågældende faggruppe ved det konservatorium, hvor optagelsesprøven aflægges samt en lærer i den optagelsessøgendes hovedfag.

Ved optagelsesprøver i de almene bifag bedømmes præstationer af 2 censorer valgt blandt lærerne i den pågældende faggruppe ved det konservatorium, hvor prøven afholdes.

Ved optagelsesprøve til solistklassen medvirker 6 censorer, der udpeges således: Rektor ved det konservatorium, hvor prøven afholdes. Rektor kan udpege en eller flere stedfortrædere. 2 af ministeriet for kulturelle anliggender beskikkede censorer valgt blandt lærerne ved konservatorierne. Beskikkelsen sker efter indstilling fra konservatorierne i fællesskab. De pågældende censorer medvirker ved optagelsesprøverne i samtlige fag. 3 medlemmer af faggruppen ved det konservatorium, hvor optagelsesprøven finder sted, heriblandt faggruppens formand samt den lærer, den optagelsessøgende eventuelt har søgt. Kapitel 4. Særlige bestemmelser.

Musikpædagogisk eksamen, den kirkemusikalske diplomeksamen samt den præliminære orgelprøve kan aflægges af privatister, det vil sige eksaminander, der ikke har fået deres uddannelse på et af konservatorierne.

Sådanne eksaminer afholdes en gang årligt i forbindelse med konservatoriernes almindelige eksamenstermin i maj/juni.

Kravene ved disse eksaminer er de samme som ved tilsvarende eksaminer for konservatoriestuderende, ligesom de almindelige bestemmelser om eksamination og bedømmelse, karaktergivning, karakteroverførsel m.v., jfr. §§ 30 og 31 finder anvendelse.

Blinde og svagtseende kan aflægge musikpædagogisk eksamen, kirkemusikalsk eksamen samt den præliminære orgelprøve efter særlige bestemmelser, hvortil henvises.

Bestemmelserne om karaktergivning ved musikkonservatorierne findes i ministeriet for kulturelle anliggenders bekendtgørelse af 14. juni 1972.

De nærmere bestemmelser om timeplaner, eksamenskrav, karaktergivning ved de enkelte eksaminer samt karakteroverførsel m.v. findes i konservatoriernes studieplaner og eksamensbestemmelser.

Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 268 af 9. maj 1940 om musikpædagogisk eksamen, undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 82 af 8. marts 1960 om Det kgl. danske Musikkonservatoriums organisteksamen for eksaminander, der ikke har fået deres uddannelse på konservatoriet samt undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 83 af 8. marts 1960 om undervisnings- og eksamensordning ved Det kgl. danske Musikkonservatorium ophæves herved. Eksamen i henhold til bekendtgørelse nr. 268 af 9. maj 1940 om musikpædagogisk eksamen kan dog på begæring afholdes for privatister til og med eksamensterminen maj/juni 1974.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1973.

pre_paragraph I henhold til § 4 i lov nr. 275 af 9. juni 1948 om statens overtagelse af Det kgl. danske Musikkonservatorium, § 2 i lov nr. 219 af 31. maj 1963 om statens overtagelse af Det jydske Musikkonservatorium, jfr. § 11, stk. 3, i anordning af 13. juli 1966 for Det jydske Musikkonservatorium, og § 2 i lov nr. 111 af 29. marts 1972 om statens overtagelse af musikkonservatorierne i Esbjerg, Odense og Ålborg fastsættes: Kapitel 1. Studieordning. Optagelsesbetingelser.

Ministeriet for kulturelle anliggender, den 28. juni 1973., den 28. juni 1973

/Niels Matthiasen. Lissi Snabe./