TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om landscentral for undervisningsmidler

DanmarkdocType.LOVH1973

Børne- og Undervisningsministeriet

LOV nr 419 af 13/06/1973 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Styrelsesforhold og opgaver.

Styrelsesforhold og opgaver.

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Under undervisningsministeriet oprettes en landscentral for undervisningsmidler. Stk. 2. Udgifterne til landscentralens virksomhed afholdes af staten.

§ 2

§ 2. Til at forestå landscentralens virksomhed vælges et repræsentantskab og en styrelse.

§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Repræsentantskabet udpeges efter indstilling fra institutionerne inden for de forskellige uddannelsesområder, folkebibliotekerne, de kommunale organisationer og Københavns og Frederiksberg kommuner samt de interesserede faglige organisationer. Medlemmerne af repræsentantskabet beskikkes af undervisningsministeren for et tidsrum af 2 år. Stk. 2. Styrelsen skal indhente repræsentantskabets udtalelse om det årlige budgetforslag for landscentralen samt om alle andre spørgsmål af væsentlig betydning for landscentralens virksomhed. Stk. 3. Repræsentantskabet kan stille forslag og afgive udtalelser til styrelsen og undervisningsministeren om alle spørgsmål, der vedrører landscentralens virksomhed.

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Styrelsen består af 9 medlemmer. 5 af disse vælges af repræsentantskabet, medens 4, herunder formanden, udpeges af undervisningsministeren. Medlemmerne beskikkes af undervisningsministeren for et tidsrum af 2 år. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter styrelsens forretningsorden.

§ 5

§ 5. Undervisningsministeren ansætter en leder af landscentralen samt fornøden administrativ, pædagogisk og teknisk medhjælp for lederen.

§ 6

§ 6. Landscentralen har til opgave at:

  1. foretage registrering og katalogisering af undervisningsmidler,
  2. sørge for oplysning om fremstillingen af og forsyningen med undervisningsmidler,
  3. virke som koordinerende organ mellem producenter og forbrugere af undervisningsmidler,
  4. afgive indstilling til undervisningsministeren om indgåelse af aftaler med Danmarks radio, statens filmcentral eller andre producenter om fremskaffelse af programmateriale til undervisningsformål samt om i særlige tilfælde at forestå eller støtte fremstillingen af andre undervisningsmaterialer,
  5. mod vederlag sørge for klargøring af undervisningsmaterialer,
  6. foretage distribution af film, bånd og lignende materialer til skoler og andre undervisningsinstitutioner og
  7. foretage distribution af materialer til skolecentralernes samlinger.
§ 7

§ 7. Undervisningsministeren fastsætter de nærmere bestemmelser om valg og sammensætning af landscentralens repræsentantskab og styrelse, om ledelse og drift, budget- og regnskabsmæssige forhold samt om landscentralens opgaver.

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

regnskab
§ 8

§ 8. Loven træder i kraft den 1. april 1974.

§ 9

§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg slot, den 13. juni 1973., den 13. juni 1973 MARGRETHE R. Givet på Christiansborg slot, den 13. juni 1973. Under Vor Kongelige Hånd og Segl. MARGRETHE R. /Knud Heinesen.

Metadata

Type
docType.LOVH
År
1973
Ikrafttrædelsesdato
1. oktober 1997
Lov om landscentral for undervisningsmidler | TheLawyer.sh