Bekendtgørelse om behandling af personer, der anbringes i forvaring (*

Personer, der er dømt til forvaring, anbringes i kriminalforsorgens anstalter efter nærmere regler, der fastsættes af direktoratet for kriminalforsorgen.

Udståelsen kan først iværksættes, når fuldbyrdelsesordre foreligger. Direktoratet fastsætter nærmere regler om iværksættelse af udståelsen m.v. Almindelige regler for institutionsopholdet.

De indsatte har i almindelighed ophold i fællesskab.

Direktoratet fastsætter regler om, i hvilket omfang de kan anbringes i fællesskab med andre kategorier af indsatte.

Når omstændighederne taler derfor, kan institutionens leder bestemme, at den indsatte skal have ophold i enrum. Direktoratet fastsætter nærmere regler om adgangen til anbringelse i enrum.

Indsatte, der ønsker at tilbringe fritiden i enrum, skal - hvor forholdene gør det muligt - have adgang hertil. De indsatte skal så vidt muligt være i enrum om natten.

Kvindelige indsatte kan have deres børn hos sig under udståelsen, indtil børnene er fyldt 1 år. Hvis det må anses for stemmende med barnets tarv, kan institutionens leder give tilladelse til, at barnet forbliver hos den indsatte ud over dette tidspunkt.

Ved indsættelsen skal den indsatte orienteres om forholdene i institutionen og vejledes om reglerne for opholdet.

Den indsatte gøres bekendt med, hvilket inventar og andet udstyr der hører til hans opholdsrum.

Direktoratet fastsætter nærmere regler om udstyr m.v. af de indsattes opholdsrum og om, hvilken beklædning, linned, toiletartikler m.v. der skal udleveres.

Direktoratet fastsætter regler om kostforplejningen og regler om, i hvilket omfang de indsatte har adgang til selv at skaffe sig levnedsmidler.

Institutionen sørger for, at de indsatte undergives lægeundersøgelse, vaccination og andre forebyggende foranstaltninger, som af sundhedsmæssige hensyn findes påkrævet.

Under sygdom behandles de indsatte af institutionens læge. De skal i nødvendigt omfang undergives speciallægebehandling. Såfremt det af lægelige grunde findes tilrådeligt, indlægges de på hospital eller overføres til anden institution under kriminalforsorgen med sygeafdeling eller specialafdeling. Nærmere regler herom fastsættes af direktoratet.

De indsatte skal følge lægens anvisninger, herunder lade udtage blodprøve og lignende i den udstrækning, det findes påkrævet for at gennemføre en behandling eller en almindelig sundhedskontrol.

I tilfælde af alvorlig sygdom skal den indsattes pårørende så vidt muligt underrettes.

Direktoratet udfærdiger regler om de indsattes adgang til tandeftersyn og tandbehandling.

Institutionens leder fastsætter almindelige regler om hygiejniske forhold, således at der opretholdes en forsvarlig hygiejnisk standard.

De indsatte skal have adgang til at deltage i gudstjenester, når sådanne afholdes i institutionen, og til at modtage besøg af en præst, prædikant, menighedsforstander eller lignende. De indsattes beskæftigelse.

De indsatte skal være beskæftiget med arbejde eller uddannelse eller - såfremt det i det enkelte tilfælde findes formålstjenligt - med aktivitet af anden karakter, herunder eventuelt selvforskaffet beskæftigelse, som kan udøves under institutionens tilsyn.

Valget af beskæftigelse træffes i hvert enkelt tilfælde på grundlag af en samlet vurdering af den indsattes forhold. Der tages hensyn til, at den indsattes evner udnyttes rimeligt, og til hans egne ønsker.

De indsatte bør søges motiveret for beskæftigelse, der er egnet til at afbøde manglende skolemæssige kundskaber eller mangel på erhvervsmæssig eller anden uddannelse.

Den tid, som den indsatte skal anvende til beskæftigelse, skal holdes inden for de til enhver tid gældende arbejdstidsnormer på arbejdsmarkedet, herunder eventuelle normer for overarbejde.

Arbejdstiden for indsatte, der er beskæftiget med arbejde, som er nødvendigt for institutionens drift, kan dog henlægges til andre tidsrum, end hvad der i øvrigt gælder for beskæftigelse i institutionen.

Indsatte, hvis trossamfund forbyder dem at være beskæftiget på visse dage, skal fritages herfor. Institutionens leder kan bestemme, at de på anden måde skal opfylde arbejdstidsnormen.

Direktoratet fastsætter nærmere regler for de indsattes beskæftigelse, herunder regler om størrelsen og anvendelsen af arbejdspenge.

Til indsatte, der på grund af helbredstilstanden ikke kan beskæftiges efter de almindelige regler, ydes der dagpenge. Nærmere regler herom fastsættes af direktoratet. Fritiden.

De indsatte skal i fritiden have passende muligheder for at holde sig orienteret ved avislæsning, gennem radio- og fjernsynsudsendelser m.v. Der skal være adgang til lån af bøger og tidsskrifter og så vidt muligt være tilbud om fritidsundervisning og forskellige former for sportsudøvelse.

Institutionens leder fastsætter regler om, hvilke tidsrum de indsatte dagligt kan anvende til fælles fritidsaktiviteter.

De indsatte skal i almindelighed have adgang til dagligt at tilbringe mindst een time i fri luft. På arbejdsfri dage skal der så vidt muligt være adgang til yderligere ophold i fri luft. De indsattes almindelige rettigheder m.v.

De indsatte har gennem valgte repræsentanter eller på anden måde mulighed for at udtale sig om og øve indflydelse på generelle spørgsmål, der angår deres tilværelse i institutionen. Nærmere regler herom fastsættes af direktoratet.

De indsatte har adgang til at udøve deres almindelige borgerlige rettigheder i det omfang, frihedsberøvelsen ikke i sig selv afskærer dem herfra.

De er i institutionen undergivet straffelovgivningens regler og skal overholde alle bestemmelser, som omfattes heraf.

De skal overholde de bestemmelser, som institutionens leder har fastsat af ordens- og sikkerhedshensyn.

De skal i forholdet til personalet og medindsatte anvende en almindelig god omgangstone og følge personalets anvisninger.

Direktoratet kan - i det omfang ordens- og sikkerhedshensyn taler herfor - fastsætte begrænsninger med hensyn til de indsattes brug af egne effekter og deres adgang til at disponere over penge og ejendele i institutionen.

Der kan ikke uden den indsattes samtykke - rettes henvendelse til pårørende eller andre personer uden for kriminalforsorgen, - indhentes oplysninger fra andre offentlige myndigheder end politi og retsvæsenet med det formål at opnå kendskab til den indsattes private forhold.

Direktoratet kan fastsætte regler om, at de indsatte skal lade sig fotografere ved institutionens foranstaltning.

De indsatte har gennem brevveksling og besøg mulighed for at opretholde og styrke forbindelsen med omverdenen. Nærmere regler herom fastsættes af direktoratet.

De indsatte kan nægte at modtage besøg af personer, der ikke kommer som led i udøvelsen af offentligt hverv. De må ikke mod deres ønske medvirke ved gennemførelse af besøg i institutionen, ved radio- og fjernsynsudsendelser eller lignende. De kan forlange sig fritaget for at være til stede i lokaliteter, der beses eller inddrages under sådanne arrangementer. Besøgende kan ikke uden den indsattes tilladelse få adgang til hans opholdsrum.

Direktoratet fastsætter nærmere regler om offentlighedens adgang til kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.

Direktoratet fastsætter regler om udgang. Det skal indgå i institutionens almindelige overvejelser, om der bør gives indsatte, der efter disse regler har mulighed herfor, tilladelse til udgang af hensyn til deres oplæring, uddannelse eller beskæftigelse.

I det omfang, der ikke særskilt er fastsat regler i henhold til § 2, § 4, stk. 1, § 7, stk. 2, § 8, § 9, stk. 2 og 5, § 10, § 15, § 16, stk. 2, § 19, stk. 3, § 20, § 21, § 22, § 23, stk. 2, og § 24, gælder de tilsvarende regler, som direktoratet og institutionens leder har fastsat i henhold til justitsministeriets bekendtgørelse af 21. juni 1973 om fuldbyrdelse af frihedsstraf, tillige for forvarede. Institutionens sagsbehandling.

Spørgsmålet om den indsattes beskæftigelse, om overførsel til anden institution, om ændring eller ophævelse af den idømte foranstaltning og andre væsentlige spørgsmål vedrørende den indsatte skal i almindelighed behandles af et råd, bestående af funktionærer ved institutionen.

Rådet består fortrinsvis af funktionærer, som har særligt kendskab til den indsatte, hvis forhold skal drøftes. I drøftelserne kan endvidere deltage lederne af de enkelte personalegrupper og læger, psykologer, præster m.fl. enten som faste mødedeltagere, eller således at de kan tilkaldes i det omfang, det skønnes af betydning.

Institutionens leder bestemmer, om der ved institutionen skal være et eller flere sådanne råd, og hvilke funktionærer der skal være faste deltagere. Lederen fastsætter tillige de nærmere regler om arbejds- og sagsfordeling og om rådenes virksomhed.

Rådet afgiver indstilling til institutionens leder. Indstillingen skal være udførligt begrundet og gengive eventuelle divergerende synspunkter.

Institutionens leder træffer afgørelse eller afgiver indstilling til direktoratet eller til anklagemyndigheden på grundlag af indstillingerne fra rådet.

Indsatte, hvis forhold behandles i rådet, har adgang til at komme til stede og redegøre for deres synspunkter. Begrundelsespligt, klagevejledning m.v.

De indsatte skal snarest muligt gøres bekendt med de afgørelser, der træffes vedrørende deres forhold, og efter anmodning underrettes om begrundelsen for afgørelsen. På tilsvarende måde skal de orienteres om indstillinger i spørgsmål, som ikke afgøres af institutionen og om begrundelsen for indstillingen.

I forbindelse med afslag skal de indsatte gøres bekendt med adgangen til at forelægge spørgsmålet for direktoratet.

De indsatte har adgang til at få institutionens leder og andre ledende funktionærer i tale. Anmodning om samtaler skal imødekommes snarest muligt.

De skal have adgang til samtale med direktøren for kriminalforsorgen, når denne er til stede i institutionen. Visitation, anvendelse af sikringsmidler m.v.

De indsatte kan undergives visitation, foretaget af institutionens funktionærer. Ved visitation forstås en nøje undersøgelse af, hvilke effekter den pågældende har i sin besiddelse i opholdsrummet eller på sin person. Visitation kan foretages i det omfang, det er nødvendigt af sikkerhedshensyn og til kontrol med, at ordensbestemmelser og andre regler overholdes.

Visitation sker efter regler, der fastsættes af direktoratet.

Såfremt det er nødvendigt for at afværge truende vold, betvinge voldsom modstand eller for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse, kan den indsatte hensættes i særlig sikringscelle, der er godkendt hertil af direktoratet. Hensættelse i sikringscelle må kun anvendes, når forholdene gør det absolut påkrævet, og når andre lempeligere midler, herunder udelukkelse fra fællesskab, har været forsøgt eller åbenbart vil være utilstrækkelige.

Direktoratet fastsætter nærmere regler om anvendelse af sikringsmidler.

Magtanvendelse over for indsatte må kun finde sted, når det er absolut nødvendigt - for at afværge truende vold, betvinge voldsom modstand eller for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse, - for at hindre undvigelse eller standse undvegne i tilfælde, hvor der er grund til at tro, at dette ikke kan gennemføres på anden måde, - for at gennemtvinge en påbudt foranstaltning, hvis øjeblikkelige gennemførelse er nødvendig, i tilfælde, hvor indsatte afviser eller forsætligt undlader at følge personalets anvisninger.

De nærmere regler om magtanvendelse fastsættes af direktoratet. Disciplinærstraf m.v.

Der kan ikendes den indsatte disciplinærstraf - for overtrædelse af § 12, stk. 1, § 19, stk. 2 og 4, og de regler, som direktoratet har fastsat i henhold til § 8, stk. 3, § 20, § 21, stk. 2, § 22 og § 24, - for overtrædelse af ordensbestemmelser m.v., som institutionens leder har fastsat, jfr. § 19, stk. 3, og andre regler, som institutionens leder har udfærdiget i henhold til bestemmelser, fastsat af direktoratet, og - i tilfælde, hvor den indsatte søger at unddrage sig den fortsatte udståelse.

Den disciplinære myndighed er hos intitutionens leder eller den, han bemyndiger til på sit ansvar at udøve den. Den omfatter ikke adgang til at påkende forhold, der vedrører tiden, hvor den indsatte endnu var undergivet reglerne for varetægtsfængslede, eller tidsrum, hvor den indsatte er udleveret til politiet.

Den diciplinære myndighed er ophævet under den indsattes fravær fra institutionen, såfremt udståelsen anses for afbrudt.

Institutionslederens disciplinære myndighed ophører, når den indsatte løslades.

Overføres den indsatte til anden anstalt eller til et arresthus, overgår disciplinærmyndigheden hertil.

Til brug for disciplinærsagens afgørelse skal der foreligge fyldestgørende indberetning om de formodede overtrædelser og foretages de nødvendige undersøgelser i sagen, herunder eventuelle afhøringer. Den indsatte skal have lejlighed til at udtale sig.

Om disciplinærsagers gennemførelse og afgørelse gøres notat i en særlig protokol.

Direktoratet fastsætter nærmere regler om gennemførelsen af disciplinær forfølgning, herunder om den indsattes rettigheder.

Hvis det efter sagens omstændigheder ikke er påkrævet, at en ikendt disciplinærstraf umiddelbart fuldbyrdes, kan det bestemmes, at fuldbyrdelsen af straffen eller en del af denne udsættes, således at et nærmere bestemt tidsrum, eventuelt den resterende del af opholdstiden i institutionen, fastsættes som prøvetid.

Når omstændighederne taler derfor, kan der i stedet for ikendelse af disciplinærstraf tildeles en advarsel.

Direktoratet fastsætter regler om anvendelse og fuldbyrdelse af disciplinærstraffe.

I sager om konfiskation finder reglerne i § 34 og § 35 tilsvarende anvendelse.

Ved konfiskation inddrages det konfiskerede til fordel for statskassen, til nyttiggørelse i institutionen eller destrueres.

Det kan pålægges den indsatte at betale erstatning for skadevoldelse, som han efter almindelige erstatningsregler er ansvarlig for, herunder såvel skade på person som beskadigelser af institutionens bygninger, maskiner, inventar, bøger, arbejds- og undervisningsmaterialer og andre genstande, der tilhører institutionen.

Erstatningsbeløbet indeholdes i den indsattes arbejdspenge, herunder løsladelsesbeløbet.

§ 35 finder tilsvarende anvendelse. Andre bestemmelser.

De regler, som direktoratet har fastsat i henhold til §§ 30-36 i justitsministeriets bekendtgørelse af 21. juni 1973 om fuldbyrdelse af frihedsstraf, gælder tillige for forvarede.

Direktoratet er bemyndiget til, hvor særlige forhold taler derfor, eventuelt for enkelte institutioner, at fravige foranstående regler i det omfang, det må anses for ønskeligt at indføre lempeligere ordninger.

De indsatte skal have adgang til at få udleveret et eksemplar af denne bekendtgørelse og de regler, der er udfærdiget i tilslutning hertil.

Tilsvarende gælder de af Europarådet fastsatte standardminimumregler om behandling af indsatte.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1973.

pre_paragraph I henhold til § 74 i borgerlig straffelov, jfr. lovbekendtgørelse nr. 347 af 15. august 1967, som ændret senest ved lov nr. 320 af 13. juni 1973, fastsættes følgende regler for behandlingen af personer, der anbringes i forvaring, jfr. borgerlig straffelovs § 70. Indledende bestemmelser.

Justitsministeriet, den 21. juni 1973., den 21. juni 1973

/K. Axel Nielsen. J. Waagensen./