Bekendtgørelse om fjerkrævirksomheder m.v.
BEK nr 442 af 27/07/1973
§ 1
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1. Fjerkræ: levende fjerkræ af arterne høns, gæs, ænder, kalkuner og perlehøns. 2. Kyllinger: levende fjerkræ, hvis vægt ikke overstiger 185 gram af følgende kategorier: 3. Rugeæg: æg af fjerkræ, beregnet til produktion af kyllinger. 4. Virksomhed: virksomhed eller del af en virksomhed inden for hver af følgende aktivitetsområder: 5. Kapacitet: det største antal rugeæg, der på samme tid kan ligge i rugemaskinerne, eksklusive klækkemaskinerne.
§ 2
Undtaget fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse er avlsvirksomheder og formeringsvirksomheder med mindre end 100 dyr og rugerier med en kapacitet på mindre end 1000 rugeæg.
§ 3
Enhver virksomhed skal registreres hos veterinærdirektoratet, Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m. og Landsudvalget for Fjerkræ. Anmodning om registrering rettes til veterinærdirektoratet, der underretter Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m. og Landsudvalget for Fjerkræ. Registreringen er tidsbegrænset. Når registrering er sket, underrettes virksomheden fra Landsudvalget for Fjerkræ om det registreringsnummer, virksomheden har fået.
Bestående virksomheder skal anmeldes inden 14 dage efter bekendtgørelsens ikrafttræden.
§ 4
Efter anmodning fra en avlsvirksomhed kan Landsudvalget for fjerkræ indskrive avlsvirksomhedens populationer som linier.
For at kunne indskrives som linie skal mindst 2 generationer af den pågældende population være til stede på avlsvirksomheden, og avlsvirksomheden skal erklære at være i stand til og at ville drive avl med den pågældende population.
De indskrevne linier tildeles af Landsudvalget for Fjerkræ et indskrivningsnummer bestående af avlsvirksomhedens registreringsnummer og en bogstavbetegnelse.
Avlsvirksomheder, hvis populationer er indskrevet som linier, skal årligt hos Landsudvalget for Fjerkræ anmelde hvilke liniekrydsninger, der agtes solgt/anvendt. De anmeldte liniekrydsninger tildeles af Landsudvalget for Fjerkræ et indskrivningsnummer bestående af avlsvirksomhedens registeringsnummer og en bogstavbetegnelse bestående af bogstavbetegnelserne for de linier, der er anvendt til fremstilling af liniekrydsningerne.
En avlsvirksomheds registrering bortfalder, såfremt avlsarbejdet i de lukkede linier ophører.
En linies indskrivning bortfalder, såfremt:
a) registrering af avlsvirksomheden ophører,
b) avlsarbejdet i linien ophører eller
c) den genetiske sammensætning efter Landsudvalget for Fjerkræs opfattelse er væsentligt ændret.
§ 5
En avlsvirksomhed må ikke tilføres fjerkræ eller rugeæg.
I en avlsvirksomheds rugeri må kun indlægges og udruges rugeæg, såfremt disse stammer fra egen bedrift og fra linier eller liniekrydsninger, der er indskrevet hos Landsudvalget for Fjerkræ.
Fra en avlsvirksomhed må kun sælges/leveres rugeæg, såfremt disse stammer fra egen bedrift og fra linier eller liniekrydsninger, der er indskrevet hos Landsudvalget for Fjerkræ.
Fra en avlsvirksomhed må kun sælges/leveres fjerkræ, såfremt det er udklækket af rugeæg, der opfylder betingelserne i stk. 2.
§ 6
En formeringsvirksomhed må ikke omfatte andet fjerkræ end det, som er erhvervet direkte fra en avlsvirksomhed, og som opfylder betingelserne for salg/levering fra en avlsvirksomhed.
En formeringsvirksomhed må dog have fjerkræ bestemt til produktion af konsumæg, såfremt dette efter Landsudvalget for Fjerkræs skøn kan adskilles tilstrækkeligt fra det i formeringsvirksomheden anvendte fjerkræ.
En formeringsvirksomhed kan dog lade opdrætning af formeringskyllinger indkøbt i overensstemmelse med § 5, stk. 4, foregå på en anden bedrift (opdrætningscentral).
§ 7
I et rugeri må kun indlægges og udruges rugeæg, der stammer fra en registreret avls- eller formeringsvirksomhed.
Et rugeri må kun sælge/levere kyllinger, der er udklækket af rugeæg, som opfylder betingelserne i stk. 1.
I et rugeris lokaler må ikke være fjerkræ eller opbevares andre æg end rugeæg, som opfylder betingelserne i stk. 1.
§ 8
Uanset bestemmelserne i §§ 5, 6 og 7 kan tilførsel af fjerkræ og rugeæg på nærmere af veterinærdirektoratet fastsatte betingelser ske til virksomheder fra Landsudvalget for Fjerkræs avlsstationer eller fra karantænestationer..
§ 9
Rugeæg skal, når de forlader en virksomhed, transporteres i fuldstændig rene pakninger, der kun må indeholde rugeæg fra samme fjerkræart, -kategori, og -type fra een virksomhed og som er forsynet med påtegningen »rugeæg«, »eggs for hatching«, »Bruteier«, »oeufs a couver«, »uova da cova« eller »broedeiren«.
Emballagen skal være påsat en grøn banderole, der med sort farve (mærkeblæk) er påført produktionsvirksomhedens registreringsnummer samt oplysning om, hvilken fjerkræart æggene stammer fra. Typerne for disse angivelser, skal være mindst 20 millimeter høje og 10 millimeter brede, og have en stregbredde på mindst 1 millimeter. Banderolen skal være påsat således, at ingen af oplysningerne på emballagen helt eller delvis skjules, og således, at den brydes ved åbning af emballagen.
Umærkede rugeæg og de i overensstemmelse med § 15 i denne bekendtgørelse mærkede rugeæg, der udtages af en rugemaskine, skal destrueres, eller skal, dersom de bringes i handlen som industriæg, forsynes med en grøn ring med en diameter på mindst 12 millimeter i tværsnit og med en stregtykkelse på mindst 3 millimeter.
§ 10
Kyllinger skal emballeres efter fjerkræart, -kategori og -type. Emballagen må udelukkende indholde kyllinger fra eet rugeri og skal være forsynet med rugeriets registreringsnummer.
§ 11
For hver sending rugeæg eller kyllinger skal udfærdiges et ledsagedokument, der mindst skal indeholde følgende oplysninger:
a) virksomhedens navn eller firma og adresse samt dens registreringsnummer,
b) antallet af rugeæg eller af kyllinger, opdelt efter fjerkræart, -kategori og -type,
c) liniebetegnelsen for de pågældende rugeæg og/eller kyllinger,
d) afsendelsesdatoen og
e) modtagerens navn og adresse.
§ 12
Hvert rugeri skal føre en rugerijournal, hvori der efter art, kategori (avls-, formerings- eller brugskyllinger) og efter type (slagtekylllinger, læggekylllinger eller kyllinger til blandet anvendelse) indføres:
a) datoen for indlæggelse i rugemaskinen og antallet af indlagte rugeæg, registreringsnummeret for den virksomhed hvor rugeæggene er blevet produceret samt antallet af ikke mærkede rugeæg, der er taget ud af rugemaskinen,
b) udklækningsdatoen, antallet af udklækkede kyllinger samt antallet af kyllinger, som faktisk er bestemt til brug.
Hvert rugeri skal til Landsudvalget for Fjerkræ senest 5 dage efter udløbet af hver nærmere fastsat 4 (5)-ugers periode sende indberetning over rugeriets omsætning, jfr. stk. 1, samt nærmere oplysning om anvendelsen af fralyste rugeæg. De nævnte indberetninger og oplysninger skal gives på blanketter, der udleveres af Landsudvalget for Fjerkræ.
§ 13
Indførsel her til landet af rugeæg må kun finde sted, såfremt der for hver enkelt forsendelse til toldvæsenet afleveres en af Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m. efter forhandling med veterinærdirektoratet udstedt passerseddel, der indeholder angivelse af importørens navn og adresse, antal æg, udførselsland, samt hvor æggene agtes udruget. Passersedlen skal inden 3 dage efter kontrol og afstempling tilbagesendes til Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m.
§ 14
Enhver sending rugeæg, der indføres her til landet, skal være ledsaget af et dokument, der mindst skal indeholde følgende oplysninger:
a) navn eller firma og adresse samt registreringsnummer på den virksomhed, der har produceret rugeæggene,
b) antallet af rugeæg opdelt efter fjerkræart, -kategori og -type,
c) afsendelsesdatoen og
d) modtagerens navn og adresse.
For sendinger af rugeæg fra tredjelande skal i stedet for virksomhedens registreringsnummer angives oprindelsesland.
§ 15
Rugeæg fra lande tilsluttet Det europæiske økonomisk Fællesskab skal være emballeret i overensstemmelse med bestemmelserne i § 9, stk. 1 og mærket i overensstemmelse med bestemmelserne i § 9, stk. 2. Dog kan der i stedet for den i § 9, stk. 2, nævnte banderolering benyttes mærkning af hvert enkelt æg med produktionsvirksomhedens registreringsnummer i overensstemmelse med art. 2, stk. 1, i kommissionsforordning nr. 2335/72 af 31. oktober 1972.
§ 16
Rugeæg fra tredjelande må kun indføres, såfremt de med mindst 3 millimeter høje bogstaver angiver navnet på oprindelseslandet og er påtrykt betegnelsen »rugeæg«, »hatching«, »Brutei«, »a couver«, »cova« eller »broedei«.
De enkelte pakninger må kun indeholde rugeæg af samme fjerkræart, -kategori og -type fra eet oprindelsesland og fra een afsender. Pakningerne skal mindst være forsynet med følgende oplysninger:
a) de angivelser, der står på æggene,
b) den fjerkræart, hvorfra æggene stammer, og
c) afsenderens navn eller firma og adresse.
§ 17
Indførsel her til landet af kyllinger må kun finde sted, såfremt der for hver enkelt forsendelse til toldvæsenet afleveres en af veterinærdirektoratet udstedt passerseddel, der indeholder angivelse af: Passersedlerne skal inden 3 dage efter kontrol og afstempling tilbagesendes til veterinærdirektoratet.
a) navn eller firma og adresse samt registreringsnummer på den virksomhed, der har produceret kyllingerne,
b) antallet af kyllinger opdelt efter fjerkræart, -kategori og -type.
c) afsendelsesdato og
d) modtagerens navn og adresse.
Enhver sending kyllinger, der indføres her til landet, skal være ledsaget af et dokument, der mindst skal indeholde følgende oplysninger:
a) navn eller firma og adresse samt registreringsnummer på den virksomhed, der har produceret kyllingerne,
b) antallet af kyllinger opdelt efter fjerkræart, -kategori og -type,
c) afsendelsesdato og
d) modtagerens navn og adresse.
For sendinger af kyllinger fra tredjelande skal i stedet for virksomhedens registreringsnummer angives oprindelsesland.
§ 18
Kyllinger fra lande tilsluttet Det europæisk økonomiske Fællesskab skal emballeres i overensstemmelse med § 10.
§ 19
Kyllinger fra tredjelande skal emballeres efter fjerkræart, -kategori og -type. Kartonerne må udelukkende indeholde kyllinger fra eet oprindelsesland og fra een afsender og skal mindst være forsynet med følgende oplysninger:
a) oprindelseslandets navn,
b) den fjerkræart, hvortil kyllingerne hører, og
c) afsenderens navn eller firma og adresse.
§ 20
Ved udførsel af rugeæg og kyllinger her fra landet skal kopi af det i § 11 nævnte ledsagedokument afleveres til toldvæsenet. Dokumentet skal inden 3 dage efter kontrol og afstempling sendes til Landsudvalget for Fjerkræ.
§ 21
For at være i overensstemmelse med de i visse importerende tredjelande gældende forskrifter kan rugeæg samt pakninger for rugeæg og kyllinger forsynes med andre oplysninger end de i denne bekendtgørelse fastsatte, såfremt de ikke giver anledning til forveksling med disse eller med dem, som er fastsat i rådsforordning nr. 1619/68 af 15. oktober 1968 og i dennes gennemførelsesforordninger.
§ 22
Ethvert rugeri skal løbende indbetale afgift for anvendte kyllinger. Afgiften beregnes på grundlag af antallet af anvendte kyllinger i nærmere fastsatte 4 (5)-ugersperioder. Inden 3 uger efter udløbet af hver sådan periode skal ethvert rugeri på særlige dertil indrettede giroblanketter, som udleveres af Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m., indberette antallet af anvendte kyllinger i vedkommende periode og samtidig indbetale de dertil svarende afgifter.
§ 23
Ved eksport af rugeæg skal der til Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m. betales en afgift pr. rugeæg.
§ 24
Størrelsen af de i §§ 22 og 23 omhandlede afgifter fastsættes af landbrugsministeren efter indstilling af Landsudvalget for Fjerkræ og afgifterne anvendes dels til delvis dækning af udgifterne ved kontrollen med overholdelsen af denne bekendtgørelse og dels efter forhandling med ægeksportudvalget og Landsudvalget for fjerkræ til delvis dækning af udgifter ved oplysningsarbejde til forbedring af hønseavlen og ægproduktionen og til fremme af afsætningen af æg.
Samtlige afgifter vil i tilfælde af manglende betaling kunne inddrives ved udpantning.
§ 25
Landsudvalget for Fjerkræ udarbejder efter nærmere af landbrugsministeriet fastsatte regler månedlig en oversigt over antallet af indlagte og udtagne rugeæg, udklækkede og anvendte kyllinger samt ind- og udførte kyllinger.
§ 26
Tilsyn med bestemmelserne i §§ 3, 9, 10, 11, 12, 22 og 23 føres af Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m.
Tilsyn med bestemmelserne i §§ 4-8 føres af Landsudvalget for Fjerkræ og tilsyn med bestemmelserne i §§ 13-21 føres af toldvæsenet.
De tilsynsførende kan indenfor deres tilsynsområde forlange adgang til de af denne bekendtgørelse omfattede virksomheder.
§ 27
De i denne bekendtgørelse påbudte oplysninger skal påføres på en klart læselig måde og skal være affattet på mindst et af Det europæiske økonomiske Fællesskabs sprog.
§ 28
De i § 11, stk. 1, og § 17, stk. 2, nævnte ledsagedokumenter skal opbevares af modtageren, sålænge de modtagne rugeæg og kyllinger er tilstede hos denne.
Landsudvalget for Fjerkræ kan forlange kopier af ledsagedokumenterne udleveret.
§ 29
Overtrædelse af § 3, § 5, § 6, stk. 1, § 7, §§ 9-23, § 26, stk. 3, § 27 og § 28 straffes med bøde i medfør af bestemmelserne i § 13 i lov om forhandling, udførsel og indførsel af æg og ægprodukter m.m., jfr. lovbekendtgørelse nr. 49 af 16. februar 1966 som ændret ved lov nr. 580 af 13. december 1972.
§ 30
Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 273 af 26. oktober 1956 om udførsel af levefjerkræ og rugeæg.
pre_paragraph Med henvisning til rådsforordning nr. 1349/72 af 27. juni 1972 som ændret ved rådsforordning nr. 225/73 af 31. januar 1973 og til kommissionsforordning nr. 2335/72 af 31. oktober 1972, kommissionsforordning nr. 142/73 af 29. december 1972 og kommissionsforordning nr. 375/73 af 31. januar 1973 og i medfør af § 1, stk. 1 i lov nr. 595 af 22. december 1972 om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., § 10, stk. 1, § 11, § 12 og § 13 i lov om forhandling, udførsel og indførsel af æg og ægprodukter m.m., jfr. lovbekendtgørelse nr. 49 af 16. februar 1966 som ændret ved lov nr. 580 af 13. december 1972, § 1 i lov nr. 188 af 1. maj 1923 om tillæg til lov af 14. april 1920 om smitsomme sygdomme hos husdyrene og §§ 1, 2 og 3 i lov nr. 131 af 13. april 1954 om udførsel og indførsel af levende dyr m.v., fastsættes følgende.
a)brugskyllinger: kyllinger af en af følgende typer: i) slagtekyllinger: kyllinger til opfedning som slagtes før kønsmodningen; ii) læggekyllinger: kyllinger til opdræt med henblik på produktion af konsumæg; iii) kyllinger til blandet anvendelse: kyllinger bestemt til æglægning eller til slagtning; b)formeringskyllinger: kyllinger bestemt til produktion af brugskyllinger; c)avlskyllinger: kyllinger bestemt til produktion af formeringskyllinger.
a) avlsvirksomhed: virksomhed, hvis aktivitet består i produktion af rugeæg bestemt til produktion af avlskyllinger, formeringskyllinger eller brugskyllinger; b) formeringsvirksomhed: virksomhed, hvis aktivitet består i produktion af rugeæg bestemt til produktion af brugskyllinger; c) rugeri: virksomhed, hvis aktivitet består i indlægning og udrugning af rugeæg samt i levering af kyllinger.
Landbrugsministeriet, den 27. juli 1973., den 27. juli 1973
/Ib Frederiksen. Thorkild Christensen./
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1973
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1973