TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer m.v. (*

BEK nr 480 af 22/08/1973

DanmarkBekendtgørelse1973

§ 1

Anerkendelse i medfør af færdselslovens § 66 til at tegne ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer, herunder knallerter, meddeles af Centralregisteret for motorkøretøjer.

§ 2

For de erstatningsforpligtelser, et forsikringsselskab har pådraget sig i henhold til de af selskabet tegnede lovpligtige ansvarsforsikringer, hæfter samtlige øvrige anerkendte selskaber solidarisk for et beløb på 500.000 kr.

§ 3

Anerkendelsen kan til enhver tid tilbagekaldes af justitsministeriet. Ved tilbagekaldelsen bortfalder alle i selskabet tegnede lovpligtige ansvarsforsikringer, og betalte præmier for den resterende forsikringstid tilbagebetales.

Stk. 2

Den i § 2 omhandlede solidariske hæftelse for selskabets forpligtelser vedvarer for så vidt angår erstatningskrav opstået som følge af skade, der er indtrådt inden anerkendelsens tilbagekaldelse.

Almindelige regler om amerkendte selskabers virksomhed.

Almindelige regler om amerkendte selskabers virksomhed.

§ 4

Forsikringsaktieselskaber er forpligtet til at overtage forsikring for enhver forsikringspligtig, der vil underkaste sig selskabets forsikringsbetingelser fastsat i overensstemmelse med den risiko, som overtages.

§ 5

Forsikringen skal, medmindre en anden senere ikrafttrædelsestid forlanges af forsikringstageren, træde i kraft fra det tidspunkt, da den underskrevne forsikringsbegæring er modtaget af selskabet eller af dets repræsentant.

§ 6

Selskabet skal tegne forsikringen således, at ethvert forsikringsansvar i forhold til tredjemand påhviler selskabet, og at den omstændighed, at forsikringstageren på noget punkt handler imod eller ikke efterkommer sine forpligtelser over for selskabet, ikke berettiger dette til over for en erstatningsberettiget at nægte betaling.

Stk. 2

Det kan mellem selskabet og forsikringstageren aftales, at forsikringstageren helt eller delvis skal bære risikoen for de under forsikringen hørende skader, men en sådan vedtagelse har ingen indflydelse på tredjemands retsstilling.

§ 7

Policen skal indeholde en gengivelse af reglen i færdselslovens § 66, stk. 6, om selskabets ret til regres.

§ 8

Om forsikring af motorkøretøjer, der er registreret til udlejning uden fører, gælder ud over denne bekendtgørelse reglerne i justitsministeriets bekendtgørelse om motorkøretøjer, der udlejes uden fører.

Stk. 2

Policer for andre motorkøretøjer skal indeholde en bestemmelse om, at selskabet har fuld regresret mod forsikringstageren for alle skader, der indtræder, medens køretøjet er udlejet uden fører i strid med den nævnte bekendtgørelse, medmindre det godtgøres, at skadens indtræden eller omfang ikke skyldes, at køretøjet er udlejet i strid med bekendtgørelsen.

§ 9

Forsikringsansvaret for udenlandske køretøjer, der midlertidigt benyttes her i landet uden at være registreret her, dækkes, hvis anden forsikringsdækning ikke foreligger, af Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring.

Tegning og ophør af forsikring for registreringspligtige køretøjer

Tegning og ophør af forsikring for registreringspligtige køretøjer

§ 10

Forsikring af et registreringspligtigt motordrevet køretøj må ikke tegnes, såfremt forsikringstageren for en tidligere forsikring vedrørende samme køretøj skylder præmie, der er forfalden inden for de sidste 2 år.

Stk. 2

Forsikringstageren skal ved personlig underskrift på det i § 11, stk. 1, nævnte forsikringsbevis afgive erklæring om, at han ønsker forsikringen tegnet i det pågældende selskab. Såfremt han tidligere har haft køretøjet forsikret, skal han tillige afgive erklæring om, at han ikke for den tidligere forsikring skylder præmie, der er forfalden inden for de sidste 2 år, samt at han er indforstået med, at forsikringen ikke yder dækning, såfremt erklæringen er urigtig.

§ 11

Ved registrering af et motordrevet køretøj skal det godtgøres, at der i overensstemmelse med færdselslovens forskrifter er en forsikring i kraft for det pågældende køretøj. Dette sker ved, at der til motorkontoret afleveres en meddelelse udstedt af vedkommende anerkendte forsikringsselskab på en særlig blanket (forsikringsbevis).

Stk. 2

Forsikringsbevis kræves ikke ved flytning eller ved omregistrering som følge af ændring af den for køretøjet betalte registreringsafgift eller ændring af køretøjets konstruktion eller udstyr, bortset fra påmontering af tilkoplingsanordning, jfr. herom stk. 3.

Stk. 3

Såfremt et motordrevet køretøj er forsynet med tilkoplingsanordning for sættevogn, påhængsvogn, påhængsredskab eller blokvogn, skal forsikringsbeviset tillige dække kørsel med tilkoblet køretøj.

Stk. 4

Forsikres et køretøj i et andet selskab end det, i hvilket køretøjet hidtil har været forsikret, skal køretøjets ejer (bruger) indsende nyt forsikringsbevis til Centralregistret for motorkøretøjer, således at beviset er dette i hænde senest den dag, køretøjets hidtidige forsikring udløber.

§ 12

Når et registret motordrevet køretøj skifter ejer (bruger), dækker dets hidtidige forsikring den nye ejer (bruger) i 14 dage, medmindre køretøjet forinden er afmeldt, eller ny forsikring er tegnet.

§ 13

Viser det sig, at en forsikring af et registret motordrevet køretøj er tegnet i strid med bestemmelsen i § 10, stk. 1, ophører forsikringen straks. Selskabet sender straks ophørsmeddelelse til Centralregistret for motorkøretøjer i henhold til § 15.

§ 14

Ophører en forsikring af et registreret, motordrevet køretøj på grund af præmierestance vedrørende den pågældende forsikring, må ophørsmeddelelse i henhold til § 15 tidligst afsendes således, at den er Centralregistret for motorkøretøjer i hænde 2 1/2 måned efter, at præmien er forfalden til betaling.

Stk. 2

Meddelelse i henhold til stk. 1 kan ikke med retsvirkning, jfr. § 16, gives, hvis forsikringen oprindelig er tegnet for et andet køretøj, og restancen er opstået, inden forsikringen er overført til det nye køretøj.

§ 15

Ophører en forsikring af et registret motordrevet køretøj af anden grund and selskabsskift, sender selskabet meddelelse herom til Centralregistret for motorkøretøjer.

Stk. 2

Ophører en forsikring af anden grund end præmierestance, må meddelelse i henhold til stk. 1 dog tidligst afsendes, således at den er Centralregistret for motorkøretøjer i hænde 14 dage før forsikringens ophør.

Stk. 3

Meddelelse i henhold til stk. 1 må ikke gives, når centralregistret har underrettet selskabet om, at køretøjet er blevet forsikret andetsteds eller er slettet af registret.

§ 16

Når Centralregistret for motorkøretøjer har modtaget meddelelse i henhold til § 15, stk. 1, og det konstateres, at køretøjet ikke er afmeldt, og at ny fyldestgørende forsikring ikke foreligger, inddrages køretøjets nummerplader.

Stk. 2

Uanset forsikringens ophør vedbliver selskabet i forhold til tredjemand at hæfte for enhver skade, der indtræffer indtil 4 uger efter ophøret, medmindre anden fyldestgørende forsikring er tegnet. Såfremt forsikringen er ophørt, inden Centralregistret for motorkøretøjer har modtaget oplysning i henhold til § 15, stk. 1, vedvarer selskabets hæftelse indtil 4 uger fra meddelelsens modtagelse.

§ 17

De meddelelser, der er nævnt i §§ 10, 11 og 15, afgives på særlige blanketter, hvis indhold og udformning fastsættes af Centralregistret for motorkøretøjer. Blanketterne skal være udfyldt med maskin- eller blokskrift. Meddelelser, der ikke er korrekt affattet på den godkendte blanket, er uden retsvirkning og skal afvises.

§ 18

Reglerne i §§ 10-17 finder tilsvarende anvendelse på forsikring af faste prøveskilte samt af traktorer, der skal godkendes i henhold til færdselslovens § 12, stk. 3.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser.

§ 19

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. september 1973.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 198 af 14. maj 1970, som ændret ved bekendtgørelse nr. 118 af 14. april 1972 og bekendtgørelse nr. 459 af 19. oktober 1972, ophæves.

Stk. 3

Ansvarsforsikringer tegnet før denne bekendtgørelses ikrafttræden ændres i overensstemmelse med bekendtgørelsens regler, uden at ældre policer behøver at forsynes med påtegning herom.

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1. Anerkendelse af

ansvarsforsikringsselskaber. § 1. Anerkendelse i medfør af færdselslovens § 66 til

at tegne ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer, herunder knallerter,

meddeles af Centralregisteret for motorkøretøjer. § 2. For de erstatningsforpligtelser, et

forsikringsselskab har pådraget sig i henhold til de af selskabet tegnede

lovpligtige ansvarsforsikringer, hæfter samtlige øvrige anerkendte selskaber

solidarisk for et beløb på 500.000 kr.

Stk. 2

Når forsikringstageren eller den

erstatningsberettigede anmelder, at selskabet trods påkrav ikke har

fyldestgjort et forfaldent forsikringskrav, og selskabet ikke inden en af

justitsministeriet fastsat frist godtgør, at forpligtelsen er opfyldt, kan

justitsministeriet i henhold til den solidariske hæftelse kræve det skyldige

beløb indfriet af en forening (Dansk Forening for International

Motorkøretøjsforsikring), hvoraf samtlige anerkendte selskaber skal være

medlemmer. § 3. Anerkendelsen kan til enhver tid tilbagekaldes

af justitsministeriet. Ved tilbagekaldelsen bortfalder alle i selskabet tegnede lovpligtige

ansvarsforsikringer, og betalte præmier for den resterende forsikringstid

tilbagebetales.

Stk. 2

Den i § 2 omhandlede solidariske hæftelse for

selskabets forpligtelser vedvarer for så vidt angår erstatningskrav opstået

som følge af skade, der er indtrådt inden anerkendelsens tilbagekaldelse.

Kapitel 2. Almindelige regler om amerkendte selskabers

virksomhed. § 4. Forsikringsaktieselskaber er forpligtet til at

overtage forsikring for enhver forsikringspligtig, der vil underkaste sig

selskabets forsikringsbetingelser fastsat i overensstemmelse med den risiko,

som overtages.

Stk. 2

Selskaber med gensidigt ansvar er på samme måde

forpligtet til som medlem at optage enhver forsikringspligtig inden for den

kreds, som selskabet er bestemt til at virke i. § 5. Forsikringen skal, medmindre en anden senere

ikrafttrædelsestid forlanges af forsikringstageren, træde i kraft fra det

tidspunkt, da den underskrevne forsikringsbegæring er modtaget af selskabet

eller af dets repræsentant. § 6. Selskabet skal tegne forsikringen således, at

ethvert forsikringsansvar i forhold til tredjemand påhviler selskabet, og at

den omstændighed, at forsikringstageren på noget punkt handler imod eller

ikke efterkommer sine forpligtelser over for selskabet, ikke berettiger dette

til over for en erstatningsberettiget at nægte betaling.

Stk. 2

Det kan mellem selskabet og forsikringstageren

aftales, at forsikringstageren helt eller delvis skal bære risikoen for de

under forsikringen hørende skader, men en sådan vedtagelse har ingen

indflydelse på tredjemands retsstilling. § 7. Policen skal indeholde en gengivelse af reglen i

færdselslovens § 66, stk. 6, om selskabets ret til regres. § 8. Om forsikring af motorkøretøjer, der er

registreret til udlejning uden fører, gælder ud over denne bekendtgørelse

reglerne i justitsministeriets bekendtgørelse om motorkøretøjer, der udlejes

uden fører.

Stk. 2

Policer for andre motorkøretøjer skal indeholde

en bestemmelse om, at selskabet har fuld regresret mod forsikringstageren for

alle skader, der indtræder, medens køretøjet er udlejet uden fører i strid

med den nævnte bekendtgørelse, medmindre det godtgøres, at skadens indtræden

eller omfang ikke skyldes, at køretøjet er udlejet i strid med

bekendtgørelsen. § 9. Forsikringsansvaret for udenlandske køretøjer,

der midlertidigt benyttes her i landet uden at være registreret her, dækkes,

hvis anden forsikringsdækning ikke foreligger, af Dansk Forening for

International Motorkøretøjsforsikring.


Justitsministeriet, den 22. august 1973., den 22. august 1973

/K. Axel Nielsen. P. Wiese./

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1973
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1973