Bekendtgørelse om statshusmandsbrug m.m. og jordrente

Pantebreve for lån i henhold til lov nr. 339 af 9. juni 1948 med tillægslove - statshusmandsloven - eller de ældre jordlove bevarer deres prioritetsstilling, og de i pantebrevene fastsatte bestemmelser om lånenes forrentning, amortisation og forfald, om renteefterbetaling, jfr. § 6, stk. 4, tilbagerykning, udpantning m.m. gælder uændret. Om indfrielse eller overtagelse af lånene ved ejerskifte og om konvertering af lån ved ejerskifte gælder dog i alle tilfælde bestemmelserne i §§ 5 og 6.

Pantebreve, der er udfærdiget i medfør af statshusmandsloven, og som indeholder bestemmelse om, at de på nærmere vilkår står tilbage for kredit- og hypotekforeningslån samt for sparekasselån, ydet alene mod pant i ejendommen, står på tilsvarende måde tilbage for lån af Dansk Landbrugs Realkreditfond.

Statens jordlovsudvalg kan efter ansøgning fra ejeren tillade, at lån, der er ydet i henhold til de i stk. 1 nævnte love, og som er omfattet af de før 1. april 1960 gældende lånevilkår, konverteres efter reglerne i § 6.

Servitutter og andre rådighedsindskrænkninger, der påhviler ejendomme i henhold til statshusmandsloven eller de ældre jordlove, bevarer deres gyldighed.

Ejeren er forpligtet til at give den eller dem, som statens jordlovsudvalg bemyndiger dertil, adgang til at føre tilsyn med, at de i stk. 1 nævnte servitutter og andre rådighedsindskrænkninger overholdes.

Hvis der konstateres væsentlige mangler ved ejendommen eller dennes drift, eller hvis de nævnte servitutter og andre rådighedsindskrænkninger, herunder forpligtelsen til at tegne forsikringer for ejendommen med besætning og inventar m.v., ikke overholdes, er ejeren pligtig til inden en af statens jordlovsudvalg fastsat frist at afhjælpe manglerne eller at overholde servitutterne m.v.

Overtræder ejeren nogen af de pålagte servitutter og andre rådighedsindskrænkninger, eller oversiddes en af statens jordlovsudvalg efter stk. 3 fastsat frist, træffer statens jordlovsudvalg afgørelse om, hvorledes der vil være at gå frem mod ejeren. De i ejendommen indestående statsmidler - bortset fra eventuel jordrente - kan af staten opsiges helt eller delvis med et halvt års varsel til indfrielse i en juni eller december termin eller, for så vidt det er hjemlet i de for lånene tinglyste pantebreve, betragtes som straks forfaldne til betaling.

Kræves lånene ikke indfriet, kan statens jordlovsudvalg bestemme, at de statslån, der indestår i ejendommen, herunder påløbet tilsvar for renteefterbetaling, jfr. § 6, stk. 4, konverteres til et samlet lån efter reglerne i § 6, stk. 1, og at lånevilkårene skærpes efter reglerne i § 5, stk. 2.

De i henhold til statshusmandsloven eller de ældre jordlove foretagne noteringer i matrikel og tingbog opretholdes.

Indfries de i en ejendom indestående lån af statskassen eller jordfonden, fritages ejendommen for de forpligtelser, der er pålagt i henhold til statshusmandsloven eller de ældre jordlove, bortset fra de af en eventuel jordrenteforpligtelse flydende, jfr. §§ 13, 15 og 16, og den i stk. 1 omhandlede notering i matrikel og tingbog slettes ved statens jordlovsudvalgs foranstaltning med undtagelse af den eventuelle notering om jordrenteforpligtelse. Samtidig noteres ejendommen som landbrugsejendom, for så vidt den opfylder betingelserne herfor efter lovgivningen om landbrugsejendomme.

Når lån, der er omfattet af de før 1. april 1960 gældende lånevilkår, konverteres efter reglerne i § 6, jfr. § 1, stk. 3, § 2, stk. 5, og § 33, stk. 1, slettes den i stk. 1 omhandlede notering i matrikel og tingbog ved statens jordlovsudvalgs foranstaltning med undtagelse af den eventuelle notering om jordrenteforpligtelse. Samtidig noteres ejendommen som landbrugsejendom, for så vidt den opfylder betingelserne herfor efter lovgivningen om landbrugsejendomme.

Afløses jordrenten i en ejendom, fritages ejendommen for de af jordrenten flydende forpligtelser, og noteringen om jordrenteforpligtelse slettes ved statens jordlovsudvalgs foranstaltning.

For renter og afdrag og andre krav vedrørende de i § 1 og kap. II, afsnit C, omhandlede lån og for jordrenteydelser efter reglerne i kap. II, afsnit A, har staten udpantningsret.

For årlige pengeydelser af ældre husmandsbrug til embeder eller bestillinger, offentlige stiftelser eller kirker, som er prioriteret forud for statslånet, haves også udpantningsret. Ydelserne betales halvårsvis på samme tid og samme sted som ydelserne til staten.

Ved ejerskifte kan statens jordlovsudvalg tillade, at den nye ejer overtager de i § 1, stk. 1, omhandlede lån, såfremt han opfylder betingelserne i § 15 i lovbekendtgørelse nr. 250 af 9. maj 1973, dog med de ændringer i lånevilkårene, som følger af reglerne i stk. 2 og § 6, stk. 1-5. Hvis ejendommen overgår til et barn, herunder adoptivbarn, eller svigerbarn eller et barns livsarvinger, kan der bortses fra aldersbetingelserne.

Når lån overtages af den nye ejer, kan statens jordlovsudvalg med virkning straks eller fra et nærmere fastsat tidspunkt bestemme, at lånebeløb, som hidtil har været rentefri, fremtidig forrentes, at lånebeløb, som hidtil har henstået afdragsfri, fremtidig afdrages, at renten forhøjes, herunder undtagelsesvis, at den forhøjede rente ændres fra konjunkturbestemt rente til fast rente, samt at halvårsydelserne forhøjes ud over den forhøjelse, der følger af fornævnte skærpelse.

Ved overdragelse kan køberen ikke bindende i forhold til sælgeren overtage tilsvar for statslån, for jordrenteforpligtelse (kapitaliseret til den ved overdragelsen gældende jordrenteværdi) eller for renteefterbetaling, jfr. § 6, stk. 4, ud over de beløb, som i overdragelsesdokumentet er angivet herfor af den vedtagne købesum for ejendommen. Hvad køberen herefter måtte have erlagt for meget, kan han efter eget valg kræve refunderet af sælgeren ved kontant betaling eller ved afskrivning på gældsmellemværende.

Når lån, der er omfattet af de før 1. april 1960 gældende lånevilkår, ved ejerskifte overtages af den nye ejer, ændres lånevilkårene således, at restlånene, herunder tillige hæftelse for renteefterbetaling, jfr. stk. 4, som måtte være overtaget fra den tidligere ejer, konverteres til et samlet lån, der afvikles ved faste halvårlige ydelser, idet lånet forrentes med 6 1/2 pct. p.a., hvortil kommer et bidrag på 0,2 pct. p.a. af resthovedstolen til dækning af administrationsudgifter, og afdrages over en periode, der ikke væsentligt overstiger 30 år fra det oprindelige låns anvisning. Pantebrevet for det konverterede lån skal have samme prioritetsstilling som pantebrevet for det oprindelige lån. Pantebrevet står dog tilbage for kredit- og hypotekforeningslån, for lån af Dansk Landbrugs Realkreditfond samt for sparekasselån, ydet alene mod pant i ejendommen, for så vidt lånet er sikret inden for ejendomsværdien ved sidste vurdering med tillæg af 10 pct. af ejendomsværdien. Landbrugsministeren kan ved bekendtgørelse ændre dette procenttillæg, og landbrugsministeren kan i særlige tilfælde bringe den automatiske tilbagerykning til ophør. Hvis det lån, der konverteres, er ydet til oprettelse af et selvstændigt gartneri, rykker pantebrevet kun efter særlig tilladelse tilbage for de foran omhandlede kreditforeningslån m.m. Fra de anførte regler om konvertering gælder de nedenfor under litra a-d anførte fravigelser:

a) Hvis der før konverteringen har været svaret konjunkturbestemt rente af lånet, vil renterne af konverteringslånet være at erlægge efter reglerne i § 31. stk. 2-5.

b) Den del af de overtagne hæftelser, som har henstået rente- og afdragsfri hos den hidtidige ejer, forbliver indestående hos den nye ejer som en rente- og afdragsfri del af lånet, medmindre andet fastsættes i henhold til § 5, stk. 2. For så vidt denne del af lånet herefter ville overstige 2/5 af det samlede overtagne lån, kan det overskydende beløb kvitteres ved nedskrivning af overtagen hæftelse for renteefterbetaling, for så vidt forholdene taler derfor.

c) Hvis halvårsydelserne til renter og afdrag vil stige over det dobbelte af de hidtidige halvårsydelser, skal der i almindelighed ske en forlængelse af afdragsperioden og dermed nedsættelse af halvårsydelserne.

d) Lånevilkårene kan i øvrigt skærpes efter reglerne i § 5, stk. 2.

De servitutter, der før konverteringen har påhvilet ejendommen i henhold til statshusmandsloven eller de ældre jordlove, aflyses i forbindelse med konverteringen, og i stedet optages bestemmelserne i denne bekendtgørelses § 28 i konverteringspantebrevet. Disse bestemmelser skal ikke tinglyses servitutstiftende på ejendommen.

Om slettelse af notering i matrikel og tingbog henvises til § 3, stk. 3.

Ved renteefterbetaling, jfr. § 1, stk. 1, § 2, stk. 5, § 5, stk. 3, og § 6, stk. 1, forstås betaling af forskellen mellem det rentebeløb, der er betalt af lånet, og det, der ville have været at betale, såfremt lånet skulle have været forrentet fuldt ud. Ved beregning af renteefterbetaling finder reglerne i kapitel III ikke anvendelse.

Når ganske særlige forhold taler derfor, kan statens jordlovsudvalg tillade en ny ejer, som ikke opfylder betingelserne i § 15 i lovbekendtgørelse nr. 250 af 9. maj 1973, helt eller delvis at overtage indestående statslån i ejendommen, dog kun på vilkår, som er væsentligt skærpede efter reglerne i § 5, stk. 2, og § 6, stk. 1.

Afgår ejeren ved døden, og overtages ejendommen af den efterlevende ægtefælle enten i forbindelse med skifte af afdødes bo eller i forbindelse med boets udlevering til hensidden i uskiftet bo, kan ægtefællen overtage de i ejendommen indestående statslån på uændrede vilkår, uanset om ægtefællen opfylder betingelserne i § 15 i lovbekendtgørelse nr. 250 af 9. maj 1973 eller ikke. Det samme gælder, hvis ejendommen overtages af ægtefællen ved skifte mellem ægtefællerne i levende live.

De ifølge forordning af 13. maj 1769 § 5 og senere bestemmelser gældende regler om selvejerbønders testationsret finder også anvendelse med hensyn til testamentariske dispositioner over de heromhandlede selvstændige ejendomme med tilbehør.

Såfremt staten efter foretagen retsforfølgning vil sælge en ejendom, kan denne bortsælges fri for de rådighedsindskrænkninger, der er pålagt i henhold til statshusmandsloven eller de ældre jordlove.

Bestemmelser vedrørende jordrente.

Bestemmelser vedrørende jordrente.

For arealer, hvorpå der hviler jordrente i henhold til statshusmandsloven, gælder reglerne i §§ 12-17.

Om arealer, hvorpå der hviler jordrente i henhold til de ældre jordlove, henvises til § 18.

Jordrenten, der betales hver 11. juni og 11. december termin, er 2 pct. af jordens grundværdi ved den seneste vurdering (almindelig vurdering eller årsomvurdering) efter lov om vurdering af landets faste ejendomme, jfr. dog reglerne i kapitel III.

Er der fastsat et mindstebeløb for beregning af jordrenten, beregnes jordrenten af dette beløb, for så vidt loddens grundværdi er eller bliver ansat lavere.

Efter hver vurdering betales jordrenten af den ny grundværdi, første gang i den termin, der følger nærmest efter den pågældende vurderings ikrafttræden.

Jordrenten vedbliver at påhvile ejendommen uanset ejerskifte. Afløsning af jordrenten kan finde sted efter reglerne i afsnit B.

En ejendom, hvortil der henlægges et jordrentepligtigt areal, behandles efter bestemmelsen i § 24 i lov nr. 111 af 31. marts 1926 om tinglysning, således at tinglyste hæftelser i hovedparcellen har prioritet efter jordrenten i tillægsparcellen.

Hvis der foretages ekspropriation af nogen del af en jordrentelod, oppebærer jordfonden den del af erstatningen for arealet, dog mindst dettes grundværdi, som ikke hidrører fra en værdiforøgelse, der skyldes ejerens arbejde eller kapitalindsats, medens erstatning for ulemper, driftstab o.lign. tilfalder ejeren. Til ekspropriationen og taksationen skal statens jordlovsudvalg indkaldes. Til mindelig fastsættelse af erstatning for arealet kræves statens jordlovsudvalgs godkendelse.

Når et selvstændigt brug søges overdraget til en person, der ikke er den hidtidige ejers efterlevende ægtefælle eller ejerens livsarving eller adoptivbarn eller den pågældendes ægtefælle, har staten ret til at overtage hele bruget mod fuld erstatning under hensyn til de begrænsninger af ejendomsretten, der er pålagt ejendommen i forbindelse med jordrenteforpligtelsen.

Hvis der på et selvstændigt brugs arealer opstår byggegrundsværdier, eller arealet af andre grunde får betydeligt større værdi end til landbrugsdrift og havebrugsdrift, har jordfonden ret til at overtage hele bruget mod fuld erstatning under hensyn til de begrænsninger af ejendomsretten, der er pålagt ejendommen i forbindelse med jordrenteforpligtelsen.

Når en jordrentelod eller en del af denne ved udlejning, ved udvinding af materialer i jorden til salg eller industriel udnyttelse eller ved bebyggelse eller indretning til særlige formål tages i anvendelse til anden og væsentlig mere udbyttegivende udnyttelse end landbrugsdrift, gartneridrift og havebrugsdrift, kan statens jordlovsudvalg kræve, at ejeren til jordfonden indbetaler en afgift af det herved indvundne merudbytte. I de i § 16 omhandlede tilfælde skal tilladelse til den påtænkte anvendelse af arealet forud indhentes. Afgiften skal normalt andrage halvdelen af, hvad den pågældende udnyttelse må forventes at indbringe ejeren netto i årligt udbytte. Ejeren er forpligtet til at meddele jordlovsudvalget alle oplysninger, der er nødvendige for afgiftens fastsættelse. Afgiften kan enten fastsættes til en fast halvårlig ydelse eller til en vis procent af det årlige bruttoudbytte eller til et bestemt beløb pr. leveret materialeenhed. I de to sidstnævnte tilfælde kan afgiften kræves indbetalt med et fast halvårligt beløb, som senere reguleres efter behørig regnskabsaflæggelse. Såfremt der ikke mellem jordlovsudvalget og ejeren kan opnås enighed om merudbyttets størrelse, beregningsmåden, regnskabsaflæggelsen og de nødvendige kontrolforanstaltninger, afgøres disse spørgsmål af personer, som udpeges dertil af retten. Såvel jordlovsudvalget som ejeren kan kræve spørgsmålet om afgiftens størrelse taget op til fornyet afgørelse, såfremt de forhold, som ligger til grund for afgiftens fastsættelse, væsentlig ændres.

Ejeren af en jordrentelod er uberettiget til på denne at foretage foranstaltninger, hvorved jordens dyrkningsværdi varigt forringes, såsom destruktion af jordoverfladen, udgravning af ler, kalk, tørv m.v. Statens jordlovsudvalg kan dog meddele tilladelse til foretagelsen af sådanne foranstaltninger og fastsætter da vilkårene herfor.

Overtrædelse af bestemmelserne i stk. 1 straffes med bøde. Endvidere kan ejeren idømmes tvangsbøder, regnet fra en i dommen fastsat frist og løbende, indtil det i dommen angivne ulovlige forhold er afhjulpet.

Er den efter bestemmelserne i stk. 1 ulovlige foranstaltning iværksat eller opretholdt af en tidligere ejer, kan også denne straffes med bøde.

Indestår deri et selvstændigt jordrentebrug lån, der er ydet i henhold til statshusmandsloven, og som forrentes og afdrages efter de før 1. april 1960 gældende regler, må bruget ikke uden tilladelse fra statens jordlovsudvalg pantsættes for et større beløb, end hvad der svarer til de ved brugets oprettelse ydede statslån, bortset fra et eventuelt etableringslån. Forbudet omfatter ejendommens jord, bygninger og tilhørende driftsinventar og driftsmateriel samt besætning, afgrøder og andre frembringelser, som ikke udskilles ifølge en regelmæssig drift af ejendommen. Undtaget fra forbudet er dog pantsætning for aftægt samt pantsætning for lån eller ydelser, som i følge lovgivningen har fortrinsret efter reglerne i tinglysningslovens § 4 eller i loven om fortrinsret i høsten.

I en sådan ejendom med tilbehør kan der heller ikke uden tilladelse fra statens jordlovsudvalg foretages retsforfølgning for nogen ejeren personligt påhvilende gæld, bortset fra udpantning for forfaldne personlige skatter med respekt af jordrente og tinglyst pantegæld.

Begrænsningerne efter stk. 1 og 2 bortfalder, når statslånene konverteres efter reglerne i § 6, jfr. § 1, stk. 3, § 2, stk. 5, og § 33, stk. 1.

Sættes et selvstændigt brug til tvangsauktion, kan hammerslag kun meddeles med respekt af statens forkøbsret, jfr. § 14.

Jordrente, der påhviler ejendomme eller parceller i henhold til lov nr. 537 af 4. oktober 1919 med tillægslove eller lov nr. 557 af samme dato med tillægslove, svares som hidtil i overensstemmelse med de tinglyste bestemmelser. Indtil videre vil der ved fremtidige omvurderinger til jordrentesvarelse være at bortse fra den værdiforøgelse, der gennem ejerens arbejde eller kapitalanvendelse er tilført jorden siden første vurdering. Disse omvurderinger foretages som hidtil i forbindelse med de almindelige ejendomsvurderinger i henhold til lov om vurdering af landets faste ejendomme, men omvurdering kan på begæring tillige finde sted, når ejendommene er undergået arealforandring ved udstykning eller sammenlægning. I tilfælde af ejerskifte foretages de fremtidige omvurderinger efter reglerne i § 12 i denne bekendtgørelse.

Jordrente, der påhviler ejendomme eller arealer i henhold til lov nr. 163 af 14. maj 1934 med tillægslove eller lov nr. 150 af 29. marts 1943 med tillægslove, svares efter reglerne i § 12 i denne bekendtgørelse.

For ejendomme og parceller, hvorpå der hviler jordrente i henhold til de ældre jordlove, gælder - udover de i henhold til de nævnte love pålagte servitutter, jfr. § 2, stk. 1, - bestemmelserne i § 13, stk. 1 og 3, § 14, § 15, stk. 2, § 16 og § 17, stk. 4. Endvidere finder § 17, stk. 2, anvendelse, sålænge der på ejendommen hviler lån, der er ydet i henhold til de ældre jordlove, og som ikke er konverteret efter reglerne i statshusmandsloven eller denne bekendtgørelse. B. Afløsning af jordrente.

Ejere af ejendomme og arealer, hvorpå der hviler jordrente til jordfonden, herunder ejendomme og arealer, hvoraf jordrenten tidligere har været svaret til et præsteembede, kan over for statens jordlovsudvalg kræve jordrenten afløst mod en afløsningssum, der fastsættes efter reglerne i §§ 20-23.

Afløses jordrenten, har ejeren ret til med samme prioritetsstilling straks eller senere at tinglyse lån af offentlige eller private midler til et beløb svarende til en afløsningssum beregnet efter reglerne i § 20, stk. 1 og 2, for så vidt angår de i § 20, stk. 2, nævnte tilfælde uden tillægget på 25 pct. Tinglysning kan ske uden samtykke fra andre rettighedshavere i ejendommen, jfr. dog med hensyn til renter tinglysningslovens § 40, stk. 5. Tinglysningslovens § 40, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

Tillæg til jordrenten i henhold til § 7, stk. 1, i lov nr. 326 af 5. juli 1949 skal uanset jordrentens overførelse fra præsteembedet til jordfonden og uanset eventuel afløsning af jordrenten fortsat betales til vedkommende præstelønningskasse. Afløses jordrenten, beregnes tillægget på grundlag af afløsningssummen.

Afløsningssummen er grundværdien efter fradrag for forbedringer, således som denne er fastsat for ejendommen eller arealet på tidspunktet for afløsningsbegæringens indgivelse. Dette beløb gælder for begæringer, der indgives i tiden fra vurderingstidspunktet for en almindelig vurdering til udløbet af det følgende finansår. For begæringer, der indgives i hvert af de følgende finansår indtil vurderingstidspunktet for den næste almindelige vurdering, reguleres beløbet ved et i procent angivet tillæg eller fradrag, der beregnes efter prisudviklingen for bebyggede landbrugsejendomme på 10-60 ha, der er solgt i almindelig fri handel i landzoner uden for Københavns, Roskilde og Frederiksborg amtskommuner. Tillægget eller fradraget beregnes som den procentvise ændring i forholdet mellem ejendomsværdi og handelsværdi for jord og bygninger for de ejendomme, der er solgt i det kalenderår, hvori almindelig vurdering har fundet sted, beregnet af statens ligningsdirektorat, og forholdet mellem ejendomsværdi og handelsværdi for jord og bygninger for de ejendomme, der er solgt i det kalenderår, der ligger forud for begyndelsen af det finansår, i hvilket begæringen fremsættes, beregnet af Danmarks Statistik. Ved beregningen afrundes procentbeløbet nedefter til nærmeste hele tal. Procentbeløbet beregnes af Danmarks Statistik og bekendtgøres af landbrugsministeren inden finansårets begyndelse.

For arealer, for hvilke der er fastsat mindstebeløb, jfr. § 12, stk. 2, er afløsningssummen dette beløb med tillæg af 25 pct., medmindre en fastsættelse efter reglerne i stk. 1 sammenholdt med stk. 3 og §§ 21-23 medfører en højere afløsningssum.

Såvel ejeren som statens jordlovsudvalg kan gøre indsigelse mod, at afløsningssummen fastsættes efter reglerne i stk. 1. Fremsættes sådan indsigelse, gælder reglerne i §§ 22 og 23.

Statens jordlovsudvalg kan forlange,

1. at de fradrag i grundværdien for forbedringer, der gælder ifølge § 2 i lov nr. 224 af 4. juni 1965, jfr. lovbekendtgørelse nr. 305 af 1. august 1960 § 18, stk. 2, kun tages i betragtning ved afløsningssummens beregning, for så vidt de kunne være foretaget efter sidstnævnte paragrafs stk. 1,

1. at afløsningssummen fastsættes til grundværdien (efter fradrag for forbedringer) under hensyntagen til muligheden for en økonomisk bedre anvendelse af jorden end landbrug, gartneri o.lign., selv om dette ikke er sket ved den sidste vurdering.

I tilfælde, hvor der er fremsat indsigelse efter § 20, stk. 3, eller i de i § 21 nævnte tilfælde kan ejeren, hvis der ikke opnås overenskomst om afløsningssummens størrelse, anmode vurderingsrådet om at foretage en vurdering til brug ved afløsningssummens fastsættelse. Anmodningen kan fremsættes gennem statens jordlovsudvalg. Vurderingen sker i overensstemmelse med reglerne i vurderingsloven, jfr. dog § 21. Grundværdien ansættes efter prisforholdene på tidspunktet for anmodningens indgivelse.

Vurderingsrådenes ansættelser kan af statens jordlovsudvalg og ejeren indbringes for skyldrådene og landsskatteretten efter reglerne i vurderingsloven.

Er indsigelse i henhold til § 20, stk. 3, fremsat af ejeren, skal han betale udgiften ved vurderingen, medmindre denne fører til lavere afløsningssum. I øvrigt afholdes udgiften af statens jordlovsudvalg.

Ejeren kan kræve afløsningssummen fastsat efter den i § 22 nævnte vurdering. Meddelelse herom skal være statens jordlovsudvalg i hænde inden 4 uger efter, at ejeren har modtaget meddelelse om resultatet af vurderingen.

Medfører en sag, der er indbragt for vurderingsmyndighederne, ikke afløsning af jordrente, kan ny afløsningssag først indbringes for disse efter den følgende almindelige vurdering. Landbrugsministeren kan gøre undtagelse fra denne regel. C. Lån til afløsning af jordrente.

Der kan af jordfonden ydes lån til hel eller delvis berigtigelse af afløsningssummen for landbrugsejendomme, gartnerier og havebrug eller arealer under disse, såfremt ejeren opfylder betingelserne i § 15 i lovbekendtgørelse nr. 250 af 9. maj 1973. Lån kan dog ydes, selvom ejeren er umyndig eller over 55 år.

Når ganske særlige forhold taler derfor, kan der ydes lån til berigtigelse af afløsningssummen

1. for ejendomme, hvis ejere i øvrigt ikke opfylder betingelserne i nævnte § 15,

1. for andre ejendomme end landbrugsejendomme, gartnerier og havebrug.

Lånebeløb, der ikke sikres efter reglen i § 19, stk. 2, skal sikres med betryggende panteret i ejendommen, oprykkende efter bestående hæftelser. Lån efter § 24. stk. 1, skal som hovedregel være pantsikret inden for 120 pct. af pantets ejendomsværdi og lån efter § 24, stk. 2, som hovedregel inden for ejendomsværdien. Lån efter § 24, stk. 1, står tilbage for kredit- og hypotekforeningslån, for lån af Dansk Landbrugs Realkreditfond samt for sparekasselån, ydet alene mod pant i ejendommen, for så vidt lånet er sikret inden for 120 pct. af pantets ejendomsværdi.

Lån efter § 24, stk. 1, forrentes med 2 1/2 pct. halvårlig fra lånets anvisning. Renter og afdrag betales med faste halvårsydelser.

Såfremt der før afløsningen svares konjunkturbestemt jordrente, finder reglerne i kap. III tilsvarende anvendelse.

Af lån efter § 24, stk. 1, til ejere af landbrugsejendomme, gartnerier eller havebrug, der er oprettet på jordrentevilkår eller afhændet som stamparceller på sådanne vilkår, er 1/5 rente- og afdragsfri. I de i stk. 3 omtalte tilfælde omfatter denne rente- og afdragsfrihed dog kun 1/5 af den del af lånet, der svarer til et beløb beregnet efter § 20, stk. 1 og 2. Halvårsydelsen beregnes således, at lånets rente- og afdragspligtige del er afviklet ca. 60 år efter ejendommens oprettelse eller stamparcellens afhændelse, dog at afviklingstiden fastsættes til mindst 40 år.

Andre lån efter § 24, stk. 1, afvikles over ca. 40 år.

Såfremt der ydes lån til berigtigelse af en afløsningssum, der er fastsat efter reglerne i §§ 21 og 22, og som under hensyn til byggegrundsværdier eller lignende værdier væsentligt overstiger en afløsningssum, beregnet efter reglerne i § 20, kan der indrømmes afdragsfrihed helt eller delvis for det overskydende lånebeløb. Sådan afdragsfrihed kan dog kun ydes, hvor forholdene taler derfor, herunder navnlig for ejendomme og arealer, der er beliggende i landzone i nærheden af byzone eller sommerhusområde. De nærmere vilkår for afdragsfriheden fastsættes i pantebrevet. Renter af det afdragsfri lånebeløb henstår, til dette lånebeløb forfalder.

Når lånets rente- og afdragspligtige del er indfriet, dog tidligst 40 år efter, at lånet er ydet, kan debitor forlange, at lånebeløb, som henstår rente- og afdragsfri efter stk. 1 eller afdragsfri efter stk. 3, herunder påløbne renter, skal afskrives.

Ejeren af en ejendom, hvori der indestår statslån i henhold til § 24, stk. 1, er forpligtet til at holde ikke blot de til ejendommen hørende bygninger, men også besætning og inventar, driftsmateriel m.v. forsikret mod brandskade for den fulde værdi, for bygningernes vedkommende i et af staten anerkendt brandforsikringsselskab.

Ejeren er forpligtet til på samme måde at holde markens afgrøde forsikret mod haglskade, ejendommens bygninger forsikret mod stormskade og glas i drivhuse og mistbænke m.m. forsikret mod haglskade og stormskade.

Ejeren skal selv drive ejendommen forsvarligt. Er ejendommen forsynet med beboelse, er ejeren forpligtet til selv at bebo den, medmindre landbrugsministeren meddeler dispensation.

Bestemmelserne i stk. 1-3 optages som pantebrevsvilkår.

Vilkårene for lån i henhold til § 24, stk. 2, fastsættes af statens jordlovsudvalg. Der skal i almindelighed fastsættes højere rente og kortere afviklingstid end for lån efter § 24, stk. 1.

De i nærværende afsnit omhandlede lån kan af debitor til enhver tid opsiges med 3 måneders varsel til indfrielse i en juni eller december termin. Ved indfrielsen forfalder eventuelle rente- eller afdragsfrie dele af lånet samt eventuelt påløbet rentetilsvar, jfr. § 32, stk. 2, 2. pkt.

Lånene forfalder til betaling ved ejerskifte. Statens jordlovsudvalg kan efter reglerne i § 5 tillade, at lån overtages af den nye ejer.

Konjunkturbestemt rente.

Konjunkturbestemt rente.

Hvis der af lån, der er ydet i henhold til statshusmandsloven eller de ældre jordlove, svares konjunkturbestemt rente, eller hvis jordrente, der er pålagt i henhold til de nævnte love, svares som en konjunkturbestemt ydelse, gælder reglerne i stk. 2-5.

Rentefoden nedsættes eller forhøjes efter følgende regler: Når landbrugets forrentningsprocent udgør over 3 1/2 % til og med 4 %, nedsættes rentefoden med 1 % - 3 - - - - 3 1/2 - - - - 1 1/2 - - 2 1/2 - - - - 3 - - - - 2 - 2 1/2 % eller derunder - - - 2 1/2 - mindst 5 %, men under 5 1/2 %, forhøjes rentefoden med 1/2 % - 5 1/2 - - - 6 - - - - 1 - - 6 - - - 6 1/2 - - - - 1 1/2 - - 6 1/2 - eller derover - - - 2 -

Den konjunkturbestemte rente kan dog ikke stige mere end 50 pct. over eller falde mere end 50 pct. under den oprindeligt i lov eller vedtagelse fastsatte normale rente.

Landbrugets forrentningsprocent udregnes af Landøkonomisk Driftsbureau i forhold til landbrugskapitalen, ansat til bogført værdi for landbrugsejendomme med grundværdi ved 14. almindelige vurdering på mindst 19.000 kr., men under 59.000 kr. I hver december termin fastsættes renten efter den således for det sidste regnskabsår udregnede forrentningsprocent, som ligeledes gælder for den efterfølgende juni termin med de ændringer, der følger af de af Danmarks Statistik opgivne priser og produktionsmængder for kalenderåret. Efter hver almindelig vurdering lægges dog den nye ejendomsværdi til grund ved opgørelsen af bogført landbrugskapital ved udregningen af forrentningsprocenten til fastsættelsen af renten i den førstkommende juni termin, og ved fastsættelsen af renten for den følgende december termin lægges såvel nævnte vurdering som de på grundlag af denne pålignede ejendomsskatter til grund.

De nærmere regler for forrentningsprocentens beregning fastsættes af landbrugsministeren.

Dette kapitels bestemmelser får ingen indflydelse på reglerne for afdrags betaling, idet afdragene betales efter de for lånene fastsatte regler, som om renten ikke var konverteret i overensstemmelse med dette kapitel.

Den, der svarer konjunkturbestemt rente efter reglerne i dette kapitel, kan ikke kræve adgang til at indfri sine lån eller betale større afdrag end oprindelig fastsat. Er bruget oprettet inden den 1. april 1954, kan indfrielse dog tillades på betingelse af, at der indbetales det beløb, hvormed de renter, der skulle have været betalt, såfremt renteomregning ikke havde fundet sted, overstiger de siden renteomregningen betalte renter.

Det i stk. 2, 2. pkt., omhandlede beløb vil ligeledes være at efterbetale i tilfælde af, at låneforholdet bringes til ophør på grund af ejendommens ekspropriation, eller i tilfælde af lånets indfrielse efter opsigelse fra kreditors side som følge af debitors misligholdelse eller ejendommens overdragelse til en ny ejer.

Ejeren af en ejendom, af hvilken renterne svares efter de i nærværende kapitel omhandlede regler, har ikke adgang til at få renteformen ændret til fast rente. Undtagelse herfra kan dog gøres for gartnerier, som efter hidtil gældende regler er underkastet konjunkturbestemt rentesvarelse, på betingelse af, at det i § 32, stk. 2, 2. pkt., omhandlede beløb efterbetales, samt at statslånene konverteres efter reglerne i § 6.

Når en ejendom, af hvilken der svares jordrente efter de i dette kapitel omhandlede regler, tages i anvendelse til anden udnyttelse end jordbrugsdrift, kan det bestemmes, at jordrenten svares som fast rente.

Når renterne er omregnet som foran anført, finder reglerne i § 17, stk. 1-3, tilsvarende anvendelse på selvstændige brug uden jordrenteforpligtelse.

Jordfonden skadesløsholder præstelønningskasserne for det tab, som disse lider ved renteomregning af det i § 19, stk. 3, omhandlede tillæg til jordrenten. Disse udlæg refunderes jordfonden af det overskud, der fremkommer, når indtægten ved den i henhold til fornævnte bestemmelser ændrede rente overstiger den normale renteydelse.

Bestemmelse om forkøbsret.

Bestemmelse om forkøbsret.

Forkøbsret, der er pålagt landbrugsejendomme eller landbrugsjord og udyrkede arealer efter reglerne i statshusmandsloven, bevarer sin gyldighed. Forkøbsretten udøves efter reglerne i §§ 20-26 i lovbekendtgørelse nr. 250 af 9. maj 1973.

Administration og ikrafttrædelse.

Administration og ikrafttrædelse.

Ved administrationen af denne bekendtgørelse bistås landbrugsministeren foruden af statens jordlovsudvalg, jfr. § 32 i lovbekendtgørelse nr. 250 af 9. maj 1973, af de i lovens § 33 omhandlede jordbrugskommissioner.

Afgørelser, der træffes af statens jordlovsudvalg i henhold til bestemmelserne i denne bekendtgørelse, kan inden 4 uger indbringes for landbrugsministeren.

Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.

Landbrugsministeriet, den 15. oktober 1973., den 15. oktober 1973

/Ib Frederiksen. Chr. Jørgensen./

Bilag.

Fortegnelse over de ældre jordlove.

Lov nr. 39 af 24. marts 1899, jfr. lov nr. 105 af 4. april 1928.

Lov nr. 101 af 22. april 1904, jfr. lov nr. 97 af 6. april 1906 og lov nr. 105 af 4. april 1928.

Lov nr. 94 af 30. april 1909.

Lov nr. 127 af 13. juni 1914.

Lov nr. 323 af 22. juni 1917 med tillægslove nr. 78 af 19. februar 1918, nr. 60 af 12. februar 1919, nr. 157 af 14. april 1920, nr. 277 af 6. maj 1921 og nr. 362 af 7. august 1922.

Lov nr. 81 af 29. marts 1924 med tillægslove nr. 149 af 1. juli 1927, nr. 107 af 4. april 1928, nr. 150 af 15. april 1930 og nr. 90 af 25. marts 1933 §§ 1-2.

Lov nr. 557 af 4. oktober 1919 med tillægslove nr. 328 af 28. juni 1920, nr. 278 af 6. maj 1921, nr. 363 af 7. august 1922, nr. 85 af 29. marts 1924, nr. 59 af 2. april 1927, nr. 134 af 1. juni 1929, nr. 132 af 15. april 1930 og nr. 90 af 25. marts 1933 §§ 3-6.

Lov nr. 91 af 25. marts 1933 med tillægslov nr. 137 af 13. april 1938.

Lov nr. 162 af 11. maj 1933 afsnit I.

Lov nr. 163 af 14. maj 1934 med tillægslove nr. 75 af 31. marts 1936, nr. 136 af 13. april 1938, nr. 452 af 22. december 1939, nr. 67 af 19. februar 1941 og nr. 357 af 26. august 1941.

Lov nr. 168 af 18. maj 1937.

Lov nr. 150 af 29. marts 1943 med tillægslove: lovanordning nr. 51 af 6. marts 1944 (opretholdt ved lov nr. 320 af 7. juli 1945), lov nr. 423 af 11. september 1945, nr. 314 af 14. juni 1946, nr. 186 af 4. juni 1947 og nr. 198 af 7. maj 1948.

Vedrørende præstegårdsjord:

Lov nr. 537 af 4. oktober 1919, jfr. lov nr. 283 af 30. juni 1922 § 2, stk. 2, lov nr. 33 af 3. marts 1926 og lov nr. 418 af 12. juli 1946 § 38.