TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om overførelse af filialer af udenlandske anpartsselskaber fra handelsregistrene til aktieselskabs-registret

BEK nr 643 af 18/12/1973

DanmarkBekendtgørelse1973

§ 1

De af anpartsselskabslovens § 117 omfattede udenlandske selskaber, der har filialer optaget i handelsregistrene, skal i overensstemmelse med bestemmelserne i lovens § 121, stk. 1 og 2, anmelde filialen til aktieselskabs-registeret. Anmeldelsen sker på blanketterne til anmeldelse om oprettelse af filialer og skal angive det handelsregister, hvori filialen er optaget.

§ 2

Samtidig med, at en filial af et udenlandsk anpartsselskab efter anmeldelse i henhold til § 1 optages i aktieselskabsregisteret, meddeler dette det handelsregister, hvori filialen hidtil har været registreret, at filialen kan slettes af handelsregisteret.

§ 3

Handelsregisterføreren gennemgår handelsregisterets afdeling C og opstiller på grundlag heraf en fortegnelse over filialer, som efter hans skøn kan omfattes af anpartsselskabslovens § 117. Fortegnelsen sendes inden den 1. januar 1975 til aktieselskabsregisteret, tillige med en fuldstændig registerudskrift for hver filial.

Stk. 2

Såfremt overregistrator finder, at en på fortegnelsen opført filial omfattes af anpartsselskabslovens § 117, meddeler han handelsregisterføreren, at såfremt filialen ikke den 1. januar 1977 er slettet i medfør af § 2, skal registerføreren pr. denne dato slette filialen af handelsregisteret. Overregistrator giver samtidig filialen meddelelse om afgørelsen med tilkendegivelse af, at filialen ikke efter anpartsselskabslovens § 117 og § 121, stk. 4, kan drive virksomhed her i landet efter den 1. januar 1977, forinden registrering i aktieselskabs-registeret er sket.

§ 4

Udenlandske selskaber, der efter denne bekendtgørelse overføres uændret til aktieselskabs-registeret, betaler et gebyr på 200 kr.

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1974.

pre_paragraph I medfør af §§ 117 og 138 i lov nr. 371 af 13. juni 1973 om anpartsselskaber fastsættes:


Handelsministeriet, den 18. december 1973., den 18. december 1973

/O. Mueller. K. Skjødt./

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1973
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1973