TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om forretningsområdet for statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet.

BEK nr 648 af 20/12/1973

DanmarkBekendtgørelse1973

§ 1

Til statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet henlægges for hele landet forretningerne vedrørende økonomiske forbrydelser, herunder navnlig sager, der kan formodes at indeholde en overtrædelse af straffelovens §§ 278-284, § 289 og kapitel 29 eller en overtrædelse af erhvervs-, bolig-, afgifts- og skattelovgivningen, når der kan være grund til at antage, at overtrædelsen har et særlig betydeligt omfang, er et led i organiseret kriminalitet, er udført ved anvendelsen af særegne forretningsmetoder eller på anden måde er af særlig kvalificeret karakter.

Stk. 2

Andre forretninger fordeles i overensstemmelse med justitsministeriets bekendtgørelse nr. 255 af 29. september 1956, som ændret ved bekendtgørelse nr. 132 af 31. marts 1960.

§ 2

Opstår der tvivl, om en sag henhører under statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, afgøres spørgsmålet af rigsadvokaten.

§ 3

Embedskontoret for statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet er i København.

§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft straks.

pre_paragraph I medfør af § 102, stk. 3, i lov om rettens pleje, jfr. lovbekendtgørelse nr. 609 af 19. december 1969, fastsættes følgende:


Justitsministeriet, den 20. december 1973., den 20. december 1973

/Nathalie Lind. Niels Larsen./

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1973
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1973