TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Fredericia Vildtreservat.

BEK nr 14001 af 23/09/1974

DanmarkBekendtgørelse1974

§ 1

Vildtreservatet omfatter: a. Den del af søterritoriet, der mod vest afgrænses af den gamle Lillebæltsbro og mod øst af en ret linie fra det vestligste punkt af Strib Odde til det syd-østligste punkt af Skanseodde. b. Skanseodden, havneanlæget ved Fredericia, samt den del af kyststrækningen, der ligger mellem det under a nævnte vandområde og den fra Fredericia i vestlig og derpå i sydlig retning førende landevej til Erritsø bæk ved Sanddal.

§ 2

På vildtreservatet er det forbudt uden Jagtrådets tilladelse at udøve jagt på eller på anden måde at ombringe, indfange eller forjage pattedyr eller fugle.

Stk. 2

På vildtreservatets vandområde er færdsel med ladt skydevåben forbudt.

§ 3

Overtrædelse af bestemmelserne i § 2 straffes i medfør af jagtlovens § 51, stk. 1, med bøde, for så vidt strengere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1974.

Stk. 2

Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 182 af 31. juli 1936 om fredning af fuglelivet på et vandareal syd for Fredericia havn m.m., ophæves.

pre_paragraph Efter indstilling af Vildtnævnet fastsætter Landbrugsministeriet i medfør af § 35 i lov nr. 221 af 3. juni 1967 om jagten nedennævnte bestemmelser for Fredericia vildtreservat, der omfatter en del af Lillebælt med tilstødende landarealer i Vejle amt.


Landbrugsministeriet, den 23. september 1974., den 23. september 1974

/Vald. Hornslet Henny Bloch-Nielsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1974
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1974