Bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsanlæg og med forurening af vandområder
BEK nr 177 af 29/03/1974
§ 2
Amtsrådet fører tilsyn med forureningstilstanden i vandløb, søer og i de kystnære dele af søterritoriet.
§ 3
I Københavns, Frederiksborg og Roskilde amtskommuner samt i Københavns og Frederiksberg kommuner varetages amtsrådets opgaver efter denne bekendtgø2.27e af hovedstadsrådet. Spildevandsanlæg og -udledninger.
§ 4
Tilsynsmyndigheden, jfr. § 1, fører tilsyn med, at spildevandsanlæg etableres, drives og vedligeholdes i overensstemmelse med det i udledningstilladelsen (vandløbsretskendelsen) fastsatte, herunder at vilkår om driftskontrol overholdes. Der føres endvidere tilsyn med, at de til spildevandsanlæggene hørende rensningsanlæg, herunder overfaldsbygværker og udløbsledninger, fungerer tilfredsstillende og med, at spildevandsudledningen ikke ændres på en måde, der forudsætter tilladelse efter lovens § 18.
§ 5
Ved offentlige spildevandsanlæg, større private fælles spildevandsanlæg for husspildevand samt spildevandsanlæg med særskilt udledning fra virksomheder, der er omfattet af lovens kapitel 5, lader tilsynsmyndigheden, jfr. § 1, normalt 2 gange årligt foretage besigtigelse af recipienten omkring udløbsstedet. Der udtages samtidig prøver af tilløb til og afløb fra det til spildevandsanlægget hørende rensningsanlæg.
For så vidt angår andre spildevandsanlæg med særskilt udledning end de i stk. 1 nævnte, lader tilsynsmyndigheden i fornødent omfang foretage besigtigelse af recipienten omkring udløbsstedet med udtagelse af prøver af udledningen.
§ 6
Tilsynsmyndigheden bestemmer, hvem der skal foretage prøveudtagningen, hvornår og hvorledes prøveudtagningen skal foregå, og hvem der skal foretage undersøgelse af vandprøverne.
Meddelelse om undersøgelsesresultaterne sendes til den, der er ansvarlig for spildevandsanlæggets drift og vedligeholdelse, samt til embedslægeinstitutionen. Forureningstilstanden i vandområderne.
§ 7
Amtsrådet fører tilsyn med forureningstilstanden i vandløb, søer og i de kystnære dele af søterritoriet og kontrollerer, at de i medfør af lovens § 61 fastsatte kvalitetskrav opnås og fastholdes. Amtsrådet koordinerer det tilsyn, der efter miljøministeriets bekendtgørelse nr. 170 af 29. marts 1974 af reglement om miljøbeskyttelse påhviler kommunalbestyrelserne med hensyn til badevandskvaliteten.
Såfremt et vandløbssystem er beliggende i mere end en amtskommune, varetages tilsynet i fællesskab efter nærmere aftale.
§ 8
Amtsrådet udarbejder oversigter over hver enkelt recipients forureningstilstand, over art og mængde af udledt spildevand samt over de kvalitetskrav, der er fastsat under hensyntagen til den planlagte anvendelse af de enkelte recipienter. Vedkommende kommunalbestyrelse og miljøstyrelsen gøres bekendt med oversigterne.
§ 9
Kommunalbestyrelsen påser, at fristerne for udførelse af private spildevandsanlæg i henhold til den af kommunalbestyrelsen udarbejdede spildevandsplan overholdes, jfr. lovens § 23.
Amtsrådet påser, at fristerne i de kommunale spildevandsplaner for udførelse af spildevandsanlæg overholdes. Amtsrådet påser endvidere, at planerne til stadighed revideres i overensstemmelse med udviklingen i bebyggelses- og erhvervsstrukturen m.v., jfr. lovens § 21, stk. 3, og § 24. Beslutninger og klage.
§ 10
Finder tilsynsmyndigheden, at de foretagne undersøgelser m.v. giver anledning til foranstaltninger med hensyn til spildevandsanlægget, tager den initiativ til, at sådanne foranstaltninger iværksættes, herunder ved meddelelse af påbud i medfør af lovens § 25.
Konstateres der i forbindelse med tilsynet med vandløb, søer og de kystnære dele af søterritoriet forhold, der efter tilsynsmyndighedens skøn enten klart strider mod lovens § 17, stk. 1, eller må anses som en grov overtrædelse af givne forbud, påbud eller vilkår, kan tilsynsmyndigheden anmelde forholdet til politiet, jfr. lovens § 83.
§ 11
Kommunalbestyrelsens, amtsrådets og hovedstadsrådets afgørelser vedrørende tilsynet kan indbringes for miljøstyrelsen efter reglerne i lovens kapitel 11. Ikrafttræden.
§ 12
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1974. Samtidig ophæves landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 252 af 4. juni 1970 om tilsyn med vandløb og kontrol med forurening af vandområder.
pre_paragraph I medfør af § 45, stk. 3, § 50, stk. 2, og § 56 i lov nr. 372 af 13. juni 1973 om miljøbeskyttelse fastsættes: Myndighederne: § 1: Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med private spildevandsanlæg og med, at de i medfør af miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og i landvæsensretskendelser fastsatte beskyttelsesforanstaltninger i relation til vandforsynsanlæg overholdes.
Amtsrådet fører tilsyn med offentlige spildevandsanlæg.
Miljøstyrelsen fører tilsyn med spildevandsanlæg, der drives og/eller vedligeholdes af amtsrådet eller hovedstadsrådet.
Miljøministeriet, den 29. marts 1974., den 29. marts 1974
/Holger Hansen. Niels Borre./
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1974
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1974