Lov om international buskørsel
Transportministeriet
LOV nr 254 af 22/05/1974 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. Til kørsel med motorkøretøjer, der er indrettet eller benyttes til befordring af 9 personer eller derover foruden føreren, kræves en tilladelse efter denne lov, når kørslen foregår i forbindelse med kørsel i udlandet, medmindre andet følger af:
- bestemmelser fastsat af De europæiske Fællesskaber,
- aftaler mellem Danmark og en eller flere fremmede stater eller
- bestemmelser fastsat af ministeren for offentlige arbejder.
(Stk. 2)
§ 2. Tilladelse i henhold til § 1 meddeles af ministeren for offentlige arbejder eller i henhold til ministerens bemyndigelse af direktoratet for vejtransport. Stk. 2. Ministeren for offentlige arbejder fastsætter de vilkår, der kan stilles for tilladelserne.
§ 3. Ministeren for offentlige arbejder fastsætter de regler, der er nødvendige for gennemførelsen af De europæiske Fællesskabers forordninger og direktiver om international buskørsel samt af aftaler om international buskørsel med en eller flere fremmede stater.
(Stk. 3)
§ 4. Ved grov eller oftere gentagen overtrædelse af vilkårene for en tilladelse, udstedt i medfør af denne lov, kan tilladelsen tilbagekaldes. Stk. 2. I forskrifter, der fastsættes i medfør af § 3, kan det bestemmes, at en tilladelse, der er udstedt i henhold til De europæiske Fællesskabers forordninger om international buskørsel eller i henhold til aftaler med en eller flere fremmede stater, kan tilbagekaldes, såfremt indehaveren af tilladelsen ikke længere opfylder betingelserne for at udføre buskørsel inden for landets grænser eller gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse af vilkårene for den pågældende tilladelse. Stk. 3. Beslutning om tilbagekaldelse træffes af den myndighed, der har udstedt tilladelsen.
§ 5. En af direktoratet for vejtransport truffet afgørelse i henhold til § 1 og § 4 kan af ansøgeren eller af tilladelsens indehaver påklages til ministeren for offentlige arbejder. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Når der er særlig grund hertil, kan ministeren for offentlige arbejder dog tillade sagens indbringelse, selv om anmodning herom fremkommer efter udløbet af den nævnte frist, men inden 3 måneder efter, at afgørelsen er truffet.
(Stk. 3)
§ 6. Overtrædelse af § 1 i denne lov eller af vilkår, der er fastsat i en tilladelse i medfør af § 2, stk. 2, straffes med bøde. Stk. 2. I forskrifter, der fastsættes i medfør af § 3, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne og i de fællesskabsforordninger, de vedrører. Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
(Stk. 3)
§ 7. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. Lov nr. 131 af 23. marts 1948 med senere ændringer (lovbekendtgørelse nr. 319 af 10. juli 1967) om international omnibuskørsel m.v. ophæves. Stk. 3. Tilladelser udstedt i henhold til den i stk. 2 nævnte lov forbliver i kraft.
§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Givet på Christiansborg slot, den 22. maj 1974., den 22. maj 1974 MARGRETHE R.
Metadata
- Type
- docType.LOVH
- År
- 1974
- Ikrafttrædelsesdato
- 16. marts 2007