Lov om ændring af forskellige arvelove

§ 1. I arvelov nr. 215 af 31. maj 1963, som ændret ved lov nr. 222 af 8. juni 1966 og lov nr. 258 af 4. juni 1969, indsættes efter § 80: »§ 80 a. Regeringen kan indgå overenskomst med andre stater om forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om testamenters gyldighed. Med de øvrige nordiske lande kan regeringen tillige indgå overenskomst om andre spørgsmål vedrørende forholdet mellem danske og andre nordiske landes regler om arv. De i 1. og 2. punktum nævnte overenskomster finder anvendelse her i riget efter bekendtgørelse i overensstemmelse med de gældende regler. Stk. 2. justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om forholdet mellem danske og andre nordiske landes regler om arv.«

§ 2. I forordning af 21. maj 1845 indeholdende nogle forandringer i lovgivningen om arv, som ændret bl.a. ved lov af 4. januar 1854, lov nr. 120 af 20. april 1926 og lov nr. 134 af 7. maj 1937, indsættes efter § 30: »§ 30 a. Regeringen kan indgå overenskomst med andre stater om forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om testamenters gyldighed. Med de øvrige nordiske lande kan regeringen tillige indgå overenskomst om andre spørgsmål vedrørende forholdet mellem danske og andre nordiske landes regler om arv. De i 1. og 2. punktum nævnte overenskomster finder anvendelse her i riget efter bekendtgørelse i overensstemmelse med de gældende regler. Stk. 2. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om forholdet mellem danske og andre nordiske landes regler om arv.«

§ 3. I arvelov for Grønland nr. 154 af 27. maj 1964 indsættes efter § 42: »§ 42 a. Regeringen kan indgå overenskomst med andre stater om forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om testamenters gyldighed. Med de øvrige nordiske lande kan regeringen tillige indgå overenskomst om andre spørgsmål vedrørende forholdet mellem danske og andre nordiske landes regler om arv. De i 1. og 2. punktum nævnte overenskomster finder anvendelse her i riget efter bekendtgørelse i overensstemmelse med de gældende regler. Stk. 2. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om forholdet mellem danske og andre nordiske landes regler om arv.«