Bekendtgørelse om restaurationslokaler i stormagasiner m.v.
BEK nr 451 af 30/08/1974
§ 1
Uanset bestemmelsen om, at virksomhed med servering af stærke drikke ikke må drives i lokaler, der benyttes til anden næringsvirksomhed eller i lokaler, som står i forbindelse med andre salgslokaler, hvortil der ikke er særskilt adgang fra gaden, er det tilladt:
- i lokaler i stormagasiner, supermarkeder og forretninger af lignende størrelse at drive virksomhed med servering af stærke drikke
- i portierloger og lignende steder i hoteller at sælge varer, der - uden for almindelig butiksåbningstid - må sælges i bladkiosker samt toiletartikler, strømper, snørebånd, kraveknapper, manchetknapper og lignende effekter til personlig brug
- i lokaler i hoteller at sælge guld- og sølvvarer, porcelænsvarer, pelsværk, parfumer og lignende gaveartikler samt at udøve frisørvirksomhed
- i lokaler i idrætshaller og i foreninger at forhandle de i 2) omhandlede varer samt sportsrekvisitter og -udstyr, emblemer og lignende.
Ved stormagasiner, supermarkeder m.v. forstås i denne bekendtgørelse forretninger med salgslokaler, hvorfra der sælges til detailkunder, og hvor det samlede gulvareal i salgslokalerne er mindst 800 kvadratmeter.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bekendtgørelse nr. 131 af 25. marts 1970 ophæves.
pre_paragraph I medfør af § 16, stk. 1, i lov nr. 121 af 25. marts 1970 om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. fastsættes:
Handelsministeriet, den 30. august 1974., den 30. august 1974
/P. Nyboe Andersen. P. Thorell./
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1974
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1974