TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om stadslægeembedet i København.

BEK nr 475 af 19/09/1974

DanmarkBekendtgørelse1974

§ 1

Embedsområdet for stadslægeembedet er Københavns kommune.

§ 2

Stadslægeembedet består af stadslægen og en eller flere embedslæger, der under stadslægens ansvar varetager de denne pålagte forretninger. Ansættes der ved stadslægeembedet underordnede læger, udfører disse samtlige de embedet påhvilende forpligtelser i henhold til denne instruks under stadslægens ansvar.

§ 3

Stadslægeembedet hører i faglig henseende under sundhedsstyrelsen, hos hvem embedet kan søge vejledning i spørgsmål af sundhedsmæssig art.

GENERELT OM STADSLÆGEEMBEDETS OPGAVER.

GENERELT OM STADSLÆGEEMBEDETS OPGAVER.

§ 4

Stadslægeembedet er rådgiver for statslige myndigheder i lægelige, hygiejniske, miljømæssige og social-medicinske forhold.

§ 5

Stadslægeembedet skal følge sundhedsforholdene i Københavns kommune, påse at sundhedslovgivningen overholdes, samt henlede myndighedernes opmærksomhed på mangler ved de sundhedsmæssige foranstaltninger og fremkomme med forslag til forbedringer.

§ 6

Ved stadslægeembedets rådgivning og bistand til statslige myndigheder påhviler det embedet at afgive erklæringer, deltage i møder og udvalgsarbejde m.v. samt i tilsyns- og kontrolarbejde.

MILJØMÆSSIGE, HYGIEJNISKE OG SOCIALMEDICINSKE FORHOLD.

MILJØMÆSSIGE, HYGIEJNISKE OG SOCIALMEDICINSKE FORHOLD.

§ 3

Indenrigsministeren fastsætter efter forhandling med arbejdsministeren og Københavns Magistrat regler om stadslægeembedets pligter i forhold til det stedlige arbejdstilsyn og til direktoratet for arbejdstilsynet.

§ 7

Statslægeembedet yder bistand til de i lovgivningen om miljøbeskyttelse, vandløb, vandforsyning, levnedsmidler, bygning, boligbyggeri, boligtilsyn, fysisk planlægning og naturfredning nævnte myndigheder.

§ 9

Stadslægeembedet bistår statslige myndigheder ved disses planlægning og gennemførelse af sociale og sundhedsmæssige opgaver i Københavns kommune.

Stk. 2

Stadslægeembedet bistår de i § 23, stk. 2 og 4, i lov om sygesikring nævnte udvalg.

STADSLÆGEEMBEDETS OPGAVER FOR SUNDHEDSSTYRELSEN.

STADSLÆGEEMBEDETS OPGAVER FOR SUNDHEDSSTYRELSEN.

§ 10

Stadslægeembedet fører på sundhedsstyrelsens vegne tilsyn med den virksomhed, der udøves i Københavns kommune af apotekere og apotekspersonale samt med læger, tandlæger, jordemødre, sygeplejersker, sygehjælpere, terapiassistenter m.fl. (medicinalpersonalet).

Stk. 2

Tilsynet med apoteker, hospitalsapoteker samt med apoteksudsalg sker i samarbejde med de farmaceutiske visitatorer.

§ 11

Stadslægeembedet skal holde sig underrettet om de i Københavns kommune virkende uautoriserede helbrederes virksomhed, jfr. lægelovens Kap. VI.

§ 12

Finder stadslægeembedet, at der bør indledes politimæssig undersøgelse eller rejses tiltale mod en af de i §§ 10 og 11 omhandlede personer i anledning af dennes virksomhedsudøvelse, afgiver embedet indstilling herom til sundhedsstyrelsen.

§ 13

Finder stadslægeembedet, at en medicinalperson kan være farlig for sine medmennesker under udøvelse af sin virksomhed, jfr. lovgivningen om sundhedsvæsenets centralstyrelse og de enkelte grupper af medicinalpersonale, eller i øvrigt er helt eller delvist uskikket til at udøve sin gerning, indberetter embedet efter stedfunden undersøgelse forholdet til sundhedsstyrelsen.

§ 14

Efter nærmere af sundhedsstyrelsen fastsatte regler påhviler det stadslægeembedet at: a) indberette om de sundhedsmæssige forhold i Københavns kommune b) indsamle og bearbejde medicinalstatistiske oplysninger c) give orientering om væsentlige forhold af sundhedsmæssig betydning og medvirke ved myndighedernes sundhedsoplysende virksomhed over for befolkningen eller grupper af denne i Københavns kommune. d) virke for samarbejde mellem de forskellige grupper af medicinalpersoner e) forsyne medicinalpersoner med gældende bestemmelser m.v. f) føre fortegnelse over medicinalpersonalet g) deltage i planlægningen af befolkningens forsyning med lægemidler.

§ 15

Stadslægeembedet skal foranledige, at medicinalpersoner afgiver de anmeldelser og indberetninger, som de er pligtige at afgive, samt indberette til sundhedsstyrelsen, såfremt pålæg herom ikke efterkommes.

RETSMEDICINSKE FORHOLD.

RETSMEDICINSKE FORHOLD.

§ 16

Stadslægeembedet yder bistand til rets- og politimyndighederne i følgende tilfælde: a) godkendelse af tvangsindlæggelse af sindssyge, jfr. § 2, stk. 2, 2. pkt. i lov nr. 118 af 13. april 1938 om sindssyge personers hospitalsophold, i forening med overlægen ved justitsministeriets psykiatriske undersøgelsesklinik. b) vurdering af lægeattester til brug ved erhvervelse eller fornyelse af førerbevis, jfr. § 3 i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 258 af 28. juni 1966 om førerprøver, førerbeviser m.v. c) foretagelse af ligsyn, jfr. ligsynsloven og ligbrændingsloven.

IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSE.

IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSE.

§ 17

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1974. Samtidig ophæves justitsministeriets instruks af 28. august 1922 for stadslægen i København for så vidt angår hans statslige funktioner.


INDENRIGSMINISTERIET, DEN 19. SEPTEMBER 1974.

/Jacob Sørensen. Ebbe Sørensen./

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1974
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1974
Bekendtgørelse om stadslægeembedet i København. | TheLawyer.sh