TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i banker og sparekasser (*

BEK nr 585 af 29/11/1974

DanmarkBekendtgørelse1974

§ 1

Revisionen af banker og sparekassers resultatopgørelse og status (balance) skal foretages i overensstemmelse med god revisionsskik.

Stk. 2

Det påhviler herunder de valgte revisorer at

  1. føre tilsyn med bankens eller sparekassens regnskabs- og kontrolmæssige organisation,
  1. kontrollere den daglige bogførings pålidelighed, herunder at overvåge, at periodisk udsendelse af saldomeddelelser finder sted på revisionsmæssig betryggende måde,
  1. foretage eftersyn af beholdninger af enhver art, herunder at overvåge, at periodisk udsendelse af depotmeddelelser finder sted på revisionsmæssig betryggende måde,
  1. påse, at lovgivningens bestemmelser er opfyldt.

§ 2

Det påhviler endvidere de valgte revisorer at foretage en vurdering af bankens eller sparekassens aktiver samt nøje at gennemgå årsregnskabet og herunder påse at

  1. det er i overensstemmelse med bankens eller sparekassens bogføring og affattet i overensstemmelse med bestemmelserne i lovgivningen og vedtægterne,
  1. alle bankens eller sparekassens aktiver og forpligtelser er medtaget,
  1. indtægter og udgifter, der henhører til det pågældende år, er rigtigt optaget i resultatopgørelsen.

§ 3

I det omfang de valgte revisorer skønner det hensigtsmæssigt, kan revisionsarbejde udføres af en i banken eller sparekassen oprettet intern revisionsafdeling, jfr. § 4. Det påhviler dem i så fald at overvåge, at den interne revisions arbejdsmetode og arbejde er betryggende og i overensstemmelse med en af dem godkendt revisionsinstruks.

§ 4

Ansættelse og afskedigelse af lederen af den i § 3 nævnte interne revisionsafdeling kan alene foretages af bankens eller sparekassens bestyrelse. Lederen og personalet i revisionsafdelingen må ikke deltage i andet arbejde i banken eller sparekassen end revisionsarbejde. Det påhviler lederen af revisionsafdelingen at føre en særskilt revisionsprotokol, som skal forelægges for og underskrives af bestyrelsen og af de valgte revisorer.

§ 5

De valgte revisorer skal efter hver revision foretage indførsel derom i revisionsprotokollen og i protokollatet vedrørende regnskabsafslutningen gøre rede for den udførte revision samt for alle væsentlige forhold, herunder angagementer, der har givet anledning til bemærkninger.

§ 6

Ud over det i § 3 i handelsministeriets bekendtgørelse nr. 293 af 28. juni 1967 om statsautoriserede revisorers virksomhed krævede skal de valgte revisorer i revisionsprotokollen oplyse,

  1. HVORVIDT den interne revision, idet omfang de har bygget på denne, har fungeret tilfredsstillende,
  1. HVORVIDT bankens eller sparekassens forretningsgang sikkerhedsmæssigt er betryggende,
  1. AT vurderingen af bankens eller sparekassens aktiver er foretaget i overensstemmelse med god regnskabsskik,
  1. AT de anser status og resultatopgørelse for at være et korrekt udtryk for bankens eller sparekassens stilling og resultat af driften for den pågældende regnskabsperiode.

§ 7

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1975.

§ 8

Bekendtgørelse nr. 71 af 28. februar 1949 om bankrevisorers virksomhed og bekendtgørelse nr. 466 af 4. december 1950 om sparekasserevisorers virksomhed ophæves.

pre_paragraph I medfør af § 36, stk. 3, i lov nr. 199 af 2. april 1974 om banker og sparekasser fastsættes:


Handelsministeriet, den 29. november 1974., den 29. november 1974

/P. Nyboe Andersen. J. Nørgaard./

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1974
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1974
Bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i banker og sparekasser (* | TheLawyer.sh