TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om et udvidet fredningsbælte ved Sneum å's udløb i havet.

BEK nr 122 af 16/04/1975

DanmarkBekendtgørelse1975

§ 1

Der fastlægges herved et udvidet fredningsbælte uden for Sneum å's udløb i havet, begrænset af følgende retningslinjer: MOD SYD: En båke anbragt 400 m bag diget overet med et punkt, der ligger 7,75 m syd for 700 m mærket på diget. Oven på diget er anbragt en båke, der holdt overet med den bageste båke angiver retningslinjen. MOD ØST: Sneum kirke overet med 2100 m mærket på diget. På forlandet uden for diget er anbragt en båke, der holdt overet med en båke på diget angiver retningslinjen. MOD VEST: Grænsen ligger i en linje trukket mellem 3300 m mærket på diget og Sønderho mølle på Fanø. På forlandet uden for diget er anbragt en båke, der holdt overet med en båke på diget angiver retningslinjen.

Stk. 2

Inden for det i stk. 1 anførte fredningsbælte er alt fiskeri forbudt.

§ 2

Overtrædelse af § 1, stk. 2, straffes med bøde.

§ 3

Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 161 af 21. april 1969 om forbud mod fiskeri i det udvidede fredningsbælte ved Sneum å's udløb i havet.

pre_paragraph I medfør af § 19, stk. 4, og § 33, stk. 3, i lov nr. 195 af 26. maj 1965 om saltvandsfiskeri med senere ændringer fastsættes:


FISKERIMINISTERIET, DEN 16. APRIL 1975.

/P. Dalsager. C. Flensborg./

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1975
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1975
Bekendtgørelse om et udvidet fredningsbælte ved Sneum å's udløb i havet. | TheLawyer.sh