TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om indførsel og transit af hunde og tamkatte

BEK nr 181 af 07/05/1975

DanmarkBekendtgørelse1975

§ 1

Indførsel af hunde og tamkatte må kun finde sted på nedennævnte betingelser eller på særlige betingelser, der fastsættes af veterinærdirektoratet.

§ 2

Indførsel af hunde og tamkatte kan finde sted, såfremt

  1. hvert enkelt dyr er ledsaget af en dyrlægeattest, udstedt på en af veterinærdirektoratet godkendt formular, af hvilken det fremgår, at dyret er vaccineret mod rabies mindst 1 måned og højst 12 måneder forud for indførslen, og
  1. dyrene findes sunde ved et sundhedseftersyn, der foretages af den i § 4, stk. 1, nævnte grænsedyrlæge umiddelbart efter ankomsten.
Stk. 2

Indførsel af hunde og tamkatte, der ledsager personer på rejse, kan finde sted, såfremt en dyrlægeattest som den i stk. 1, nummer 1, nævnte forevises toldvæsenet ved indførslen.

Stk. 3

Hunde og tamkatte, der ledsager personer på rejse, kan frit indføres direkte fra Finland, Færøerne, Island, Norge Sverige, Storbritannien, Irland, Japan, New Zealand og Australien.

§ 3

Transit af hunde og tamkatte er kun tilladt på betingelse af, at dyrene forsendes i kasse, kurv eller anden efter toldvæsenets skøn betryggende emballage. Transitten skal ske uden unødigt ophold undervejs, og dyrene må ikke komme i berøring med danske dyr.

§ 4

Indførsel af hunde og tamkatte i henhold til § 2, stk. 1, skal finde sted over toldgrænsesteder, hvortil der er knyttet en dyrlæge, der er autoriseret af landbrugsministeriet til at foretage sundhedseftersyn ved indførsel og udførsel af levende dyr m.v.

Stk. 2

Indførsel af hunde og tamkatte i henhold til § 2, stk. 2 og 3, samt transit kan finde sted over samtlige danske toldgrænsesteder.

§ 5

Overtrædelse af §§ 1 og 3 straffes med bøde.

§ 6

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 1975.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 54 af 19. februar 1970 om ændring af bekendtgørelse om indførsel af husdyr og rå produkter af disse m.m. ophæves.

pre_paragraph I medfør af § 3 i lov nr. 131 af 13. april 1954 om udførsel og indførsel af levende dyr m.v. fastsættes:


Landbrugsministeriet, den 7. maj 1975., den 7. maj 1975

/P. Dalsager. Thorkil Christensen./

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1975
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1975