TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om ansættelse af deltidsbeskæftigede undervisningsassistenter og hjælpelærere ved de højere uddannelsesinstitutioner

BEK nr 184 af 14/05/1975

DanmarkBekendtgørelse1975

§ 1

Beslutning om ansættelse, genansættelse og afskedigelse af personer, der er omfattet af denne bekendtgørelse, træffes af studienævn i overensstemmelse med nedenstående bestemmelser.

Stk. 2

Beslutning om afskedigelse uden varsel kræver dog rektors godkendelse.

§ 2

Ved deltidsbeskæftigede undervisningsassistenter forstås personer, der aflønnes efter reglerne om timelønnet undervisningsassistance, og som varetager selvstændig undervisning inden for vedkommende fag.

Stk. 2

Ved hjælpelærere forstås personer, der bistår ved undervisningen, men som ikke har selvstændig undervisning. Hjælpelærere må kun ansættes i det omfang, der med undervisningsministeriets godkendelse er afsat særlige beløb til aflønning af disse.

Stk. 3

Studienævnets beslutninger tilstilles rektor, der gennem institutionens personaleadministration påser, at der er fornøden bevilling, og at de formelle betingelser for ansættelse, genansættelse og afsked er opfyldt, og som udfærdiger ansættelsesbrev, giver meddelelse om afsked og fastsætter aflønningsvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler og overenskomster mellem staten og de respektive faglige organisationer.

§ 3

Ledige stillinger skal ved personaleadministrationens foranstaltning bekendtgøres ved opslag i vedkommende institutions officielle meddelelsesorgan samt i fagblade. Hjælpelærerstillinger kan dog efter omstændighederne opslås alene i institutionens meddelelsesorgan. Opslag kan undlades, hvis der kun er tale om enkelte timer.

Stk. 2

Opslag skal angive de kvalifikationer, der skal være opfyldt for ansættelse, og give oplysninger om undervisningens art og område, eventuelt timetal, holdstørrelse samt om den periode, for hvilken ansættelse skal finde sted. Opslag skal endvidere indeholde oplysning om det vederlig, undervisningen honoreres med.

Stk. 3

Opslag skal offentliggøres, så vidt muligt samlet, i god tid inden et semesters afslutning med henblik på antagelse fra det påfølgende semesters begyndelse.

§ 4

Som undervisningsassistenter, jfr. § 2, stk. 1, kan kun ansættes personer, der har bestået afsluttende universitetseksamen eller har en afgangseksamen fra en anden højere uddannelsesinstitution eller, såfremt der er tale om områder, hvor en formaliseret uddannelse ikke findes, på anden måde kan dokumentere særlige faglige kvalifikationer. I ekstraordinære tilfælde kan undervisningsministeriet dispensere fra denne bestemmelse, jfr. dog tillige § 8, stk. 2, om overgangsordning.

Stk. 2

Til varetagelse af hjælpelæreropgaver, jfr. § 2, stk. 2, kan studerende ansættes.

Stk. 3

Ved valg mellem flere ansøgere, der i øvrigt må anses for lige egnede, skal den ansøger foretrækkes, der i undervisningsmæssig henseende må anses for bedst kvalificeret.

Stk. 4

Et studienævn skal ved at indhente udtalelser fra den eller de nærmest fagkyndige, heltidsbeskæftigede lærere undersøge, om en ansøger har de fornødne faglige kvalifikationer. Henviser en ansøger til en bestemt institution eller person, skal nævnet anmode om en udtalelse derfra. Ansættelserne skal ske på grundlag af de indhentede udtalelser og øvrige oplysninger i sagen.

§ 5

Undervisningsassistenter, jfr. § 2, stk. 1, kan i tilfælde, hvor der medvirker ekstern censor, fungere som eksaminatorer, såfremt den nærmest fagkyndige lærer godkender det. I andre tilfælde kræves, at såvel den nærmest fagkyndige lærer som fakultets- eller fagråd meddeler tilladelse hertil. Hjælpelærere kan ikke eksaminere.

§ 6

Studienævnenes behandling af ansættelsessager skal ske for lukkede døre. I sådanne sager har studienævnets medlemmer tavshedspligt.

Stk. 2

Et studienævn kan, forinden beslutning om ansættelse træffes, bemyndige et eller flere af dets medlemmer og/eller lærere i faget til at indkalde ansøgere til en orienterende samtale. Et fortroligt referat af denne samtale skal vedlægges ansættelsessagen.

Stk. 3

Studienævnsafgørelser i ansættelsessager skal begrundes. Begrundelsen optages i et fortroligt referat af det møde, hvor sagen behandles.

Stk. 4

Ansøgere skal snarest efter sagens afgørelse have meddelelse om ansættelse eller ikke-ansættelse, jfr. herved § 2, stk. 3.

Stk. 5

Studienævnets afgørelse kan af ansøgeren eller et medlem af studienævnet eller den eller de lærere, der har udtalt sig i henhold til § 4, stk. 4, indbringes for det centrale studienævn.

§ 7

Ansættelse efter denne bekendtgørelse er tidsbegrænset. Et studienævn kan træffe bestemmelse om, at genansættelse uden opslag kan fine sted, dog ikke ud over det 6. semester. Den pågældende skal snarest efter studienævnets beslutning have meddelelse om genansættelse eller ikke-genansættelse.

§ 8

Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende med virkning for ansættelser gældende fra efterårssemesteret 1975 henholdsvis undervisningsåret 1975-76. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 468 af 8. august 1973 om regler for ansættelse af deltidsbeskæftigede undervisningsassistenter, herunder manuduktører og instruktorer m.v. ved højere uddannelsesinstitutioner.

Stk. 2

Som en overgangsordning gældende indtil udgangen af forårssemestret 1976 kan studerende, der har bestået 1. del eller en dertil svarende prøve, uden særlig godkendelse fra undervisningsministeriet ansættes som undervisningsassistenter, jfr. § 2, stk. 1, i tilfælde, hvor der efter opslag i fagblade ikke har meldt sig kandidater som ansøgere.

pre_paragraph I henhold til § 14, stk. 7, i lov nr. 362 af 13. juni 1973 om styrelse af de højere uddannelsesinstitutioner fastsættes følgende:


Undervisningsministeriet, den 14. maj 1975., den 14. maj 1975

/Ritt Bjerregaard. E. Paludan-M ller./

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1975
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1975