TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om overførelse af fødselsanstalten Jylland til Århus amtskommune.

DanmarkdocType.LOVH1975

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

LOV nr 309 af 26/06/1975 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Fødselsanstalten i Jylland overføres med virkning fra 1. april 1975 til Århus amtskommune. Stk. 2. Overførelsen sker vederlagsfrit for amtskommunen.

§ 2

§ 2. I forbindelse med overførelsen ydes der Århus amtskommune et særligt statstilskud på 7 mill. kr.

§ 3

(Stk. 8)

§ 3. Århus amtskommune tilbyder de pr. 31 marts 1975 ved fødselsanstalten i Jylland ansatte statstjenestemænd ansættelse som amtskommunale tjenestemænd fra 1. april 1975 at regne med løn- og pensionsvilkår, der svarer til de for de pågældende tjenestemænd under ansættelsen i staten gældende. Stk. 2. Såfremt en statstjenestemand ved fødselsanstalten ikke måtte ønske at overgå til amtskommunal tjenestemandsansættelse, fortsætter han sin tjeneste ved fødselsanstalten, således at ansættelsesforholdet til staten opretholdes. Stk. 3. De under stk. 2 nævnte statstjenestemænd, der ikke måtte ønske at overgå til ansættelse som amtskommunale tjenestemænd, men opretholder deres ansættelsesforhold til staten, har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af opgaveomlægningen. Stk. 4. De under stk. 2 nævnte statstjenestemænd er pligtige at underkaste sig de forandringer i deres tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som er en følge af opgaveomlægningen. Stk. 5. De i stk. 2 omhandlede statstjenestemænd kan indtil 1. april 1980 søge overgang til amtskommunal tjenestemandsansættelse på vilkår som anført i stk. 1. Stk. 6. Århus amtskommune overtager fra 1. april 1975 pensioneringen af de statstjenestemænd, som i henhold til stk. 1 fra nævnte dato overgår til ansættelse som amtskommunale tjenestemænd, samt af de statstjenestemænd, der i medfør af stk. 5 fra et senere tidspunkt overgår til sådan ansættelse, fra det tidspunkt, hvor overgangen finder sted. Ved udbetaling af pension til de nævnte tjenestemænd fordeles udgifterne hertil mellem staten og Århus amtskommune i forhold til den del af pensionsalderen, som er optjent henholdsvis indtil 1. april 1975 og i tiden fra 1. april 1975. Stk. 7. Staten udbetaler lønning og pension m.v. til de under stk. 2 nævnte statstjenestemænd. Århus amtskommune refunderer fra 1. april 1975 staten lønning for de statstjenestemænd, der fra nævnte dato fortsætter deres tjeneste ved fødselsanstalten. Ved udbetaling af pension til de nævnte statstjenestemænd fordeles udgifterne hertil mellem staten og Århus amtskommune i det i stk. 6, 2. afsnit, angivne forhold. Stk. 8. Staten refunderer Århus amtskommune de i stk. 6, omhandlede pensionsudgifter, der måtte påhvile staten. Århus amtskommune refunderer staten de i stk. 7 omhandlede pensionsudgifter, Der måtte påhvile amtskommunen.

ansættelse
§ 4

§ 4. Lov nr. 134 af 27. maj 1908 om oprettelse af en fødselsanstalt i Jylland ophæves med virkning fra den 1 april 1975. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

GIVET PÅ AMALIENBORG, DEN 26. JUNI 1975. MARGRETHE R.

Metadata

Type
docType.LOVH
År
1975
Ikrafttrædelsesdato
14. februar 2006