Lov om oprettelse af en fond til midlertidig finansieringsbistand til konjunkturramte erhvervsvirksomheder
Erhvervsministeriet
LOV nr 315 af 26/06/1975 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. Der oprettes en fond, som indtil 1. juli 1977 kan yde finansiel bistand til konjunkturramte erhvervsvirksomheder i overensstemmelse med § 3.
§ 2. Fonden er en selvejende institution, hvis kapital tilvejebringes ved et indskud af statskassen på 100 millioner kroner. Handelsministeren bemyndiges til at træffe aftale med Danmarks Nationalbank og med de private pengeinstitutter om yderligere indskud i Fonden fra disses side.
(Stk. 2)
§ 3. Fondens formål er at yde finansiel bistand til virksomheder af særlig betydning for erhverv og beskæftigelse, der som følge af konjunkturnedgang rammes af midlertidige afsætningsvanskeligheder, som
- nødvendiggør en ekstraordinær kapitaltilførsel for at sikre virksomhedens videreførelse, eller
- giver anledning til en sådan nedgang i virksomhedens egenkapital, at denne vil blive utilstrækkelig for virksomhedens fortsættelse. Stk. 2. Det er en forudsætning for bistand efter stk. 1, at der efter fondsbestyrelsens skøn er grundlag for at antage, at virksomhedens fortsatte beståen herved kan sikres, og at mulighederne for yderligere kapitaltilførsel fra de private pengeinstitutter er udtømt.
(Stk. 2)
§ 4. Fondens finansielle bistand kan ydes i form af ansvarlig lånekapital eller som lån, i begge tilfælde til markedsrente. Endvidere kan der ydes garantier for kapitalindskud eller for lån. Stk. 2. Bistanden ydes i en sådan form og på sådanne vilkår, at den bedst muligt bidrager til virksomhedens fortsatte beståen.
§ 5. Fonden bestyres af Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S.
§ 6. Fondens vedtægter fastsættes af handelsministeren. Vedtægterne skal indeholde en bestemmelse om, at finansieringsinstituttets bestyrelse afgiver en årlig beretning til handelsministeren om fondens virksomhed.
§ 7. Tidspunktet for lovens ikrafttræden bestemmes af handelsministeren.
§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Givet på Amalienborg, den 26. juni 1975., den 26. juni 1975 MARGRETHE R.
Metadata
- Type
- docType.LOVH
- År
- 1975
- Ikrafttrædelsesdato
- 30. november 2001