TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om iværksættelse af De europæiske Fællesskabers forordning om fællesskabskontingentet for godstransport ad landevej mellem medlemsstaterne

BEK nr 373 af 21/07/1975

DanmarkBekendtgørelse1975

§ 1

Denne bekendtgørelse omfatter godstransport ad landevej for fremmed regning mellem De europæiske Fællesskabers medlemsstater, udført på grundlag af en af Kommissionen udstedt fællesskabstilladelse (EF-tilladelse).

§ 2

EF-tilladelser uddeles af direktoratet for vejtransport efter forelæggelse for ministeren for offentlige arbejder på grundlag af oplysninger om den enkelte transportudøvers mulighed for at udnytte tilladelserne i overensstemmelse med deres formål.

§ 3

EF-tilladelser kan alene uddeles til transportudøvere, der i henhold til § 3 i lov nr. 293 af 23. maj 1973 om godstransport med motorkøretøjer har tilladelse til at udføre godskørsel for fremmed regning.

§ 4

De i forordningens artikel 5, stk. 1, nævnte kørselsrapporter udleveres af direktoratet for vejtransport, og tilbagesendes til dette.

§ 5

Ved tyveri eller bortkomst af EF-tilladelser og kørselsrapporter skal der straks gives meddelelse herom til direktoratet for vejtransport. Tyveri eller bortkomst af EF-tilladelser skal endvidere straks anmeldes til politiet.

§ 6

EF-tilladelser kan tilbagekaldes af direktoratet for vejtransport, såfremt indehaveren af en sådan tilladelse overtræder vilkårene for denne eller bestemmelserne i forordningens artikel 5, stk. 1., jfr. forordningens bilag II.

Stk. 2

EF-tilladelsen inddrages, såfremt indehaveren fortaber retten til at udføre godskørsel for fremmed regning, jfr. § 18 i lov nr. 293 af 23. maj 1973 om godstransport med motorkøretøjer.

§ 7

Direktoratet for vejtransport påser overholdelsen af vilkårene for de udleverede tilladelser samt af de i forordningens artikel 5, stk. 1., jfr. forordningens bilag II, anførte bestemmelser. Fra de kompetente kontrolmyndigheder modtager direktoratet i denne anledning indberetning om konstaterede overtrædelser.

§ 8

En af direktoratet for vejtransport truffet afgørelse i henhold til § 6, stk. 1, kan af tilladelsens indehaver påklages til ministeren for offentlige arbejder. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Når der er særlig grund hertil, kan ministeren for offentlige arbejder dog tillade sagens indbringelse, selv om anmodning herom fremkommer efter udløbet af den nævnte frist, men inden 3 måneder efter, at afgørelsen er truffet.

§ 9

Overtrædelse af vilkårene for en EF-tilladelse, af bestemmelserne i forordningens artikel 5, stk. 1., jfr. forordningens bilag II, eller af § 5 i denne bekendtgørelse straffes med bøde.

§ 10

Denne bekendtgørelse træder i kraft ved bekendtgørelsen i lovtidende.

pre_paragraph I henhold til § 3, jfr. §§ 4 og 6 i lov nr. 257 af 22. maj 1974 om international godstransport med motorkøretøjer samt til artikel 7 i Rådets forordning (EØF) nr. 2829/72 af 28. december 1972 om fællesskabskontingentet for godstransport ad landevej mellem medlemsstaterne, bestemmes herved følgende:


Ministeriet for offentlige arbejder, den 21. juli 1975., den 21. juli 1975

/Niels Matthiasen. K. Junge Pedersen./

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1975
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1975