Bekendtgørelse om dagpenge som lån mod overdragelse af krav mod Lønmodtagernes Garantifond.
BEK nr 407 af 12/08/1975
§ 1
Et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der mener at have krav på udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond af løn m.v. ved og som derfor ikke har ret til dagpenge, kan ved henvendelse til arbejdsløshedskassen få et til dagpenge svarende beløb udbetalt som lån.
- arbejdsgiverens konkurs,
- arbejdsgiverens død, såfremt boet behandles efter skiftelovens kapitel 3,
- likvidation af et aktieselskab, såfremt likvidationen sker efter reglerne om insolvente selskaber, eller
- virksomhedens ophør, såfremt det godtgøres, at arbejdsgiveren er ude af stand til at betale kravet,
§ 2
Det er en betingelse for udbetaling af dagpenge som lån, at medlemmet ville være berettiget til dagpenge, hvis han ikke havde krav på erstatning for afbrydelse af arbejdsforholdet. Han skal derfor på sædvanlig måde afgive ledighedserklæring og være tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.
§ 3
Før udbetaling af dagpenge som lån afgiver medlemmet til sikkerhed for lånet en erklæring på særlig blanket om overdragelse til kassen af sit krav på løn og andet vederlag, erstatning for afbrydelse af arbejdsforholdet, eller godtgørelse i forbindelse med opsigelse eller afbrydelse af arbejdsforholdet. Samtidig bemyndiger medlemmet arbejdsløshedskassen til på sine vegne at modtage feriegodtgørelse i form af Ferie- Postgiro-anvisning (feriemærkebog).
§ 4
Dagpenge som lån udbetales mod særlig kvittering ugevis eller månedsvis bagud efter de for kassen gældende regler for udbetaling af dagpenge. Ved udbetalingen fradrages det beløb, som kassen skulle have indbetalt i kildeskat, såfremt der ikke var tale om lån.
§ 5
Dagpenge som lån udbetales tidligst fra tidspunktet for medlemmets tilmeldelse til arbejdsformidlingen som arbejdssøgende. Udbetaling af dagpenge som lån kan ikke ske udover det tidsrum, for hvilket Lønmodtagernes Garantifond foretager udbetaling af godkendte krav på erstatning for afbrydelse af arbejdsforholdet. Udbetalingen afbrydes efter reglerne for dagpenge, f.eks. hvis medlemmet får arbejde.
§ 6
Kassen fremsender meddelelse om udbetalingen til Lønmodtagernes Garantifond med angivelse af tidspunktet for låneperiodens begyndelse. Medlemmets anmeldelsesblanket og overdragelseserklæring vedlægges.
§ 7
Beløb, som arbejdsløshedskassen modtager fra Lønmodtagernes Garantifond, anvendes til tilbagebetaling af de som lån udbetalte dagpenge. Overskydende beløb udbetales til medlemmet.
Hvis udbetalingen fra Lønmodtagernes Garantifond ikke dækker lånet, omkonterer kassen det udækkede beløb til dagpenge og foretager sædvanlig afregning af kildeskat i forhold hertil.
§ 8
En arbejdsløshedskasses afgørelse vedrørende ydelse af lån kan af medlemmet inden 4 uger indbringes for arbejdsdirektøren, jfr. lovens § 98, stk. 2.
§ 9
En af arbejdsdirektøren efter § 8 truffet afgørelse kan inden 4 uger indbringes for ankenævnet for arbejdsløshedsforsikring, jfr. lovens § 99, stk. 1.
§ 10
Det påhviler arbejdsdirektøren med bistand af arbejdsformidlingskontorerne at føre tilsyn med udbetaling og afvikling af dagpenge som lån.
§ 11
Denne bekendtgørelse træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende og finder anvendelse på krav, der ved bekendtgørelsens ikrafttræden eller senere er anmeldt til Lønmodtagernes Garantifond.
pre_paragraph I henhold til § 57, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 389 af 28. juni 1973, som ændret ved lov nr. 271 af 26. juni 1975, fastsættes:
Arbejdsministeriet, den 12. august 1975., den 12. august 1975
/Erling Dinesen. H. Winther./
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1975
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1975