Bekendtgørelse om teologisk kandidateksamen på Københavns Universitet

Under det teologiske hovedområde på Københavns Universitet afholdes en teologisk kandidateksamen, som består af en forprøve og en afsluttende del.

Studiet til den teologiske kandidateksamen er normeret til 5 1/2 år, således at forprøvestudiet er normeret til 1 1/2 år og studiet til den afsluttende del til 4 år.

Målet med det teologiske studium er at give den studerende et sådant kendskab til kristendommens oprindelse, historie og og nutidige problematik, at han får mulighed for selvstændigt at beskæftige sig med den kristne tradition ud fra nutidens situation.

Forprøven.

Forprøven.

Deltagelse i forprøveundervisningen forudsætter sproglige kundskaber som ved klassisk-sproglig studentereksamen eller som anført i stk. 2 og 3.

Studerende med anden sproglig studentereksamen end den klassisk-sproglige må, forinden indstilling til forprøvens sidste prøve finder sted, fremlægge bevis for at have bestået prøve i græsk efter universitetets nærmere bestemmelse.

Studerende med matematisk studentereksamen samt med anden adgangsgivende eksamen må, forinden indstilling til forprøvens sidste prøve finder sted, fremlægge bevis for at have bestået prøver i latin og græsk efter universitetets nærmere bestemmelse.

Prøver i latin og græsk aflægges som prøver efter gymnasiale suppleringskursus.

Forprøven omfatter følgende fag: 1) Det gamle testamentes eksegese, herunder hebraisk.

1. Det nye testamentes eksegese, herunder nytestamentlig græsk.

1. Kirkehistorie.

1. Dogmatik med konfessionskundskab, etik og religionsfilosofi.

1. Filosofiens historie.

Fagenes indhold og sigte er: Herved tilsigtes at sætte den studerende i stand til at følge undervisningen under hovedstudiet og til at arbejde på egen hånd.

1. I det gamle testamentes eksegese, herunder hebraisk, at indføre i tekstens historie, baggrund og samtid samt at læse dele af det gamle testamente på hebraisk;

1. i det nye testamentes eksegese, at indføre i tekstens historie, baggrund og samtid og hovedlinjer i nytestamentlig teologi samt at læse dele af det nye testamente på græsk med eksegese;

1. i kirkehistorie, at indføre i læsning og forståelse af kirkehistoriske kilder og monografier;

1. i dogmatik med konfessionskundskab, etik og religionsfilosofi, at give en oversigt over fagenes hovedproblemer samt at gennemgå centralt teologisk tekstmateriale;

1. i filosofiens historie, at gennemgå et mindre antal filosoffer eller filosofiske hovedproblemer.

Samtlige prøver i fagene under forprøven er skriftlige. Prøverne afholdes to gange årligt, normalt i forlængelse af den meddelte undervisning.

Prøverne afholdes ved lærerne under det teologiske hovedområde uden medvirken af censorer.

Prøverne kan aflægges i vilkårlig rækkefølge.

Der gives bestået/ikke bestået. Prøverne skal bestås hver for sig.

Den afsluttende del.

Den afsluttende del.

Den teologiske kandidateksamens afsluttende del omfatter følgende hovedfag:

1. Det gamle testamentes eksegese.

1. Det nye testamentes eksegese.

1. Kirkehistorie.

1. Dogmatik med konfessionskundskab.

1. Etik og religionsfilosofi.

Fagenes indhold og sigte, jf. § 2, er:

1. I det gamle testamentes eksegese, at gennemgå dele af det gamle testamente og give kendskab til de gammeltestamentlige bifag, herunder religionshistorie;

1. i det nye testamentes eksegese, at gennemgå det nye testamente og give kendskab til de nytestamentlige bifag, herunder religionshistorie;

1. i kirkehistorie, at give et alment kendskab til hele kirkens historie samt fordybelse i et område med monografier og tekster;

1. i dogmatik med konfessionskundskab, at give et alment kendskab til dogmatik og konfessionskundskab samt et grundigt kendskab til Folkekirkens bekendelsesskrifter;

1. i etik og religionsfilosofi, at give et alment kendskab til etik og religionsfilosofi samt et nøjere kendskab til et område inden for nyere filosofi.

Kandidateksamen omfatter endvidere de specielle discipliner, som hører under de i stk. 1 og 2 nævnte hovedfag.

Kandidateksamen kan endelig omfatte fag uden for det teologiske hovedområde efter universitetets nærmere bestemmelse. Universitetet udarbejder en fortegnelse over de fag, der efter praksis kan indgå i kandidateksamen, og afgør i enkelttilfælde ansøgninger om at lade endnu andre fag indgå i kandidateksamen.

Den afsluttende del af den teologiske kandidateksamen aflægges i een eksamenstermin eller delt over to på hinanden følgende eksamensterminer. Når eksamen deles, er fagenes rækkefølge og fordeling valgfri.

Ingen kan indstille sig til prøver under den afsluttende del, før samtlige prøver under forprøven er bestået.

Emneopgaver i henhold til bestemmelserne i § 9, stk. 2, skal være indleveret til bedømmelse senest tre måneder før indtegningsfristen til kandidateksamen, eller - i tilfælde af deling af eksamen - før indtegningsfristen til dennes 1. del.

De studerende, der ønsker det, kan til eksamen opgive speciale inden for fag under det teologiske hovedområde eller efter særlig godkendelse inden for andre fag med tilknytning til det teologiske hovedområde.

Ved bedømmelsen af emneopgaver og specialeafhandlinger, samt ved prøver i de fag, hvori der ikke er afleveret emneopgave(r) eller opgivet speciale, anvendes 13 skalaen efter de herom ved de højere uddannelsesinstitutioner gældende regler.

Ved bedømmelsen af såvel skriftlige som mundtlige prøver under den teologiske kandidateksamens afsluttende del medvirker censorer efter de herom gældende almindelige regler.

Kandidateksamen er kun bestået, hvis der

1. mindst opnås karakteren 6 i hver af de prøver, der bedømmes efter 13-skalaen,

1. mindst opnås karakteren 6 i hver af de indleverede emneopgaver eller specialeafhandlinger,

1. opnås bedømmelsen bestået i hver af de prøver, der ikke bedømmes efter 13-skalaen.

Emneopgaver eller specialeafhandlinger, der ikke bedømmes til mindst karakteren 6, kan ikke i uændret form påny indleveres til bedømmelse.

Såfremt en eller flere af de afsluttende prøver ikke bestås, kan indstilling til ny prøve i disse fag ske i den følgende eksamenstermin. Denne indstilling betragtes som selvstændig ny indstilling til den pågældende eksamen. Bestås prøven eller prøverne ikke, kan den studerende herefter påny indstille sig til den samlede teologiske kandidateksamen, der i så fald ikke kan deles over to eksamensterminer.

Almindelige bestemmelser.

Almindelige bestemmelser.

Københavns Universitet træffer med Århus Universitet aftale om, på hvilke vilkår teologistuderende under studiet kan skifte til det andet universitet. Aftalen offentliggøres for de studerende.

Eksaminer, dele af eksaminer eller prøver i enkelte discipliner, som er bestået på en dansk eller udenlandsk højere uddannelsesinstitution, kan med universitetets godkendelse i hvert enkelt tilfælde træde i stedet for tilsvarende prøver og eksaminer, som er fastsat i denne bekendtgørelse.

Den, der har bestået teologisk kandidateksamen, har ret til at betegne sig teologisk kandidat, candidatus (a) theologiae (cand. theol.).

Direktoratet for de videregående uddannelser kan efter indstilling fra universitetet i særlige tilfælde dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser.

Bekendtgørelsen har virkning for de studerende, der er indskrevet ved studiet efter den 1. juli 1974.

Bekendtgørelse nr. 370 af 5. august 1971 om teologisk kandidateksamen ved Københavns Universitet ophæves.

Forprøve efter de i stk. 2 nævnte bestemmelser afholdes sidste gang i eksamensterminen sommeren 1976, og kandidateksamen efter disse bestemmelser afholdes sidste gang i eksamensterminen sommeren 1981. - Universitetet kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra disse tidsfrister. Undervisningsministeriet den 19. september 1975. Ritt Bjerregaard / Ida Dybdal.