Regulativ for statens søfartsskoler
BEK nr 504 af 22/09/1975
§ 1
Ved hver søfartsskole ansættes en forstander, en inspektør, det fornødne antal lærere samt det for skolens drift i øvrigt fornødne personale.
Forstanderen, inspektøren, de fastansatte lærere samt de til skolen knyttede særlige faglærere og øvrige faste personale ansættes af handelsministeriet.
Midlertidige lærere ansættes af direktøren for søfartsuddannelsen (i det følgende kaldet direktøren) efter indstilling af forstanderen. Andet midlertidigt personale ansættes af forstanderen efter bemyndigelse af direktøren.
§ 2
Forstanderen er med hensyn til ledelsen af skolen undergivet direktøren.
Forstanderen påser, at den fastsatte undervisningsplan og øvrige bestemmelser for skolens virksomhed gennemføres på rette måde. Han underviser selv i den udstrækning, der er foreneligt med hans øvrige tjenestepligter.
Forstanderen fører skolens regnskab og protokoller i overensstemmelse med de af direktøren givne direktiver.
§ 3
Inspektøren skal foruden at undervise bistå forstanderen i alle forhold vedrørende skolens ledelse. Han er forstanderens stedfortræder og handler på dennes vegne, når forstanderen ikke er til stede.
Lærerne står i alt, hvad der angår undervisning og skolernes indre ordning, umiddelbart under forstanderen og er pligtige at lede undervisningen i overensstemmelse med undervisningsplanen og de af forstanderen givne forskrifter.
Lærerne fører efter forstanderens nærmere bestemmelse tilsyn med eleverne. Det påhviler lærerne endvidere at føre tilsyn med skolens inventar og undervisningsmidler m.v.
§ 4
Ved hver skole skal der være et lærerråd, der består af forstanderen, inspektøren og de lærere på skolen, som er tjenestemænd eller overenskomstansatte. Andre lærere, som i det pågældende skoleår har en beskæftigelse ved skolen, der svarer mindst til halv stilling, er ligeledes medlemmer af rådet.
Direktøren fastsætter nærmere regler om lærerrådets kompetence og virke.
§ 5
Eleverne skal ved indtrædelse på skolen undersøges i overensstemmelse med reglerne i handelsministeriets bekendtgørelse om syns- og høreprøve for søfarende.
Har en elev bestået prøven, stemples hans søfartsbog »Skikket til udkig«; har han ikke bestået denne prøve, stemples bogen »Uskikket til udkigstjeneste«.
§ 6
Eleverne skal overholde skolens ordensregler.
Grove forseelser imod skolens ordensregler indberettes til direktøen, som træffer bestemmelse om, hvorvidt den pågældende elev skal bortvises, og om eleven efter omstændighederne for et vist tidsrum ikke skal have adgang til søfartsskolerne.
Under ganske særlige omstændigheder kan forstanderen efter indstilling fra lærerrådet bortvise en elev med øjeblikkelig virkning, men skal da omgående afgive indberetning til direktøren om bortvisningen.
§ 7
Ved afslutningen af hvert kursus fremlægges de af eleverne udførte arbejder, ligesom der gives eleverne lejlighed til at vise deres færdigheder og kundskaber. Desuden udleveres der eleven et af den pågældende skole udfærdiget bevis, hvis form fastsættes af direktøren.
§ 8
Regulativet træder i kraft den 1. oktober 1975.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 23 af 24. januar 1968 af regulativ for statens sømandsskoler.
pre_paragraph I medfør af § 13 i lov nr. 70 af 15.marts 1967 som ændret ved lov nr. 339 af 26. juni 1975 om søfartsuddannelse fastsættes herved følgende:
Handelsministeriet, den 22. september 1975., den 22. september 1975
/Erling Jensen. Sven Lunddahl./
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1975
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1975