Bekendtgørelse om basisuddannelser på Roskilde Universitetscenter

Inden for bekendtgørelsens og studieordningens ramme fastlægges basisuddannelsen for hver ny årgang studerende i en toårsramme.

Forslag til toårsramme udarbejdes, medmindre andet er angivet i særbestemmelserne, på initiativ af studienævnet af lærere valgt af og blandt hovedområdets lærere. Forslag sendes til høring blandt hovedområdets lærere, forinden toårsrammen endeligt vedtages af studienævnet. Senest ved udgangen af det foregående semester sendes den af studienævnet vedtagne toårsramme censorerne til orientering. Censorerne underrettes om eventuelle justeringer af toårsrammen under toårsforløbet og om baggrunden for justeringen.

Om eventuelle særlige krav til toårsrammen ved den enkelte basisuddannelse henvises til særbestemmelserne.

Inden udløbet af det foregående semester fastlægges der for hvert basishus, jfr. § 7, stk. 1, en semesterplan for det kommende semester i overensstemmelse med toårsrammen for husets basisstuderende. Semesterplanen udarbejdes af husets/husklyngens lærere, jfr. § 7, og skal godkendes af studienævnet. Semesterplanen sendes censorerne til orientering.

Semesterplanerne indeholder bestemmelser om både projektarbejde og kurser, seminarer m.v. Om eventuelle særlige krav til semesterplanerne ved den enkelte basisuddannelse henvises til særbestemmelserne.

Der udarbejdes en studievejledning for hver basisuddannelse. Studievejledningen skal indeholde en bredere redegørelse for basisuddannelsen og give anvisning på, hvordan de studerende kan opfylde de faglige krav i denne. Den skal give oplysning om undervisningens og arbejdets tilrettelæggelse og andre forhold af betydning for de studerende.

Bekendtgørelsen og studieordningen udleveres som bilag til studievejledningen.

Studievejledningen udarbejdes af studienævnet og sendes censorerne til orientering.

Indenfor bekendtgørelsens rammer fastsætter konsistorium efter høring af studienævnene de praktisk-administrative bestemmelser om den eksterne evaluering - herunder om fremsendelse af projektrapporter m.v. til censorerne, afleveringsfrister og andre tidsfrister - i en eller flere eksamensordninger. Formandskabet for censorerne skal høres om eksamensordninger eller ændringer af sådanne, inden de vedtages.

En eksamensordning kan indeholde hjemmel til at dispensere fra eksamensordningens bestemmelser. I så fald angives dispensationsmyndigheden og så vidt muligt dispensationsgrundlaget.

Ændres en eksamensordning væsentligt, skal der fastsættes overgangsbestemmelser, så de studerende har rimelig tid til at forberede sig på ændringerne. Det angives i eksamensordningen, hvornår den træder i kraft.

Centret udsteder bevis for bestået basisuddannelse.

Projektarbejdet har til formål at give de studerende personlige erfaringer fra arbejde med problemstillinger, herunder komplekse og normalt af samfundsmæssig relevans, der involverer matematiske eller naturvidenskabelige teorier og metoder. Hver studerende gennemfører et projekt i hvert semester. Projektarbejdet centreres om problemer i tilknytning til de nedennævnte emner og fordeles på de enkelte semestre i den angivne rækkefølge:

Formålet med kursusarbejdet er dels at give de studerende sådanne almene indføringer i matematiske og naturvidenskabelige discipliner, teorier og metoder som kræver en systematisk fremstilling dels at give de studerende sådanne sammenhængende fremstillinger af faglige områder, som kan være til støtte for projektarbejdet.

Kurserne inddeles i tre grupper (kursusgruppe I, II og III), som omfatter: Kursusgruppe I: 2 kurser indenfor matematik (matematik A og matematik B) og 1 kursus inden for hvert af følgende 6 områder: Fysik, kemi, fysik-kemi, almen biologi, populationsbiologi, geologi. Kursusgruppe II: 1 kursus i hvert af følgende 3 områder: Kemisk laboratorieteknik, elektronik, datalogi. Kursusgruppe III: Kurser, der oprettes til dækning af de behov, som konstateres efter organiseringen af projektarbejdet i hvert semester, herunder eventuelt som introduktion til de i § 39, stk. 1, nævnte emner, og kurser af alment indførende art inden for karakteristiske dele af naturvidenskaberne, der ikke falder under gruppe I eller gruppe II.

Om kursusgruppernes formål og de enkelte kursers indhold henvises til § 41. Kurserne i grupperne I og II afholdes hvert år; matematik A og matematik B afholdes i hver sit semester. Hvert kursus optager 1/4 af arbejdstiden i et semester.

Kursusudbudet i gruppe I og II overvejes - og justeres eventuelt - med 2 års mellemrum. Antallet af kurser i hver gruppe er dog uændret, og gruppe I omfatter altid 2 matematikkurser.

Hver studerende skal gennemføre 2 kurser i hvert semester, i alt 8 kurser i basisuddannelsen.

Mindst 3 kurser vælges fra gruppe I og mindst 1 fra gruppe II. Et af matematik kurserne A og B skal vælges i uddannelsens første år.

Formålet med kurserne i matematik i gruppe I er især at give de studerende kundskaber og færdigheder, som er relevante ved matematiske beskrivelser af bl. a. naturvidenskabelige forhold, og herudover at give et første indblik i spørgsmål om opbygning af matematiske teorier. Formålet med de øvrige kurser i gruppe I er at give de studerende indsigt i rene naturvidenskabelige problemstillinger, i naturvidenskabelige metoder (bl.a. forholdet mellem teori og eksperiment) og i aktuelle problemstillinger og resultater inden for de nævnte videnskabsgrene.

Hvert kursus i gruppe I skal ligge inden for et af de i § 40, stk. 2, anførte 7 hovedområder. Ved bekendtgørelsens ikrafttræden skal der være følgende kursusplan, hvor hvert kursus omfatter et eller flere af de nævnte delemner. Matematik A: Statistik og sandsynlighedsregning. Matematik B: Funktioner af flere variable, differentialligninger, matrixregning, vektorrum. Fysik: Urelativistisk og relativistisk mekanik, feltbegrebet (herunder særlig elektromagnetisme), bølger og bølgemekanik, atomkerne- og elementarpartikelfysik. Kemi: Det periodiske system, kemisk binding, organisk kemi baseret på de funktionelle gruppers reaktioner, elementær fysisk kemi. Fysik-kemi: Termodynamik, statistisk mekanik, atom og molekylfysik, stoffernes natur. Almen biologi: Biokemi, biofysik, fysiologi, cellebiologi, molekylær genetik. Populations-biologi: Økologi, populationsgenetik, evolutionslære. Geologi: Petrologi, sedimentologi, tektonik, alment geologiske processer. Ved eventuel justering efter § 40, stk. 4, skal kursusplanen stadig have samme karakter som denne plan. Den nærmere fastlæggelse af indholdet inden for planen foretages af læreren/lærerne ved planlægningen af kurset og meddeles studienævnet og censorerne.

Formålet med hvert af kurserne i gruppe II er at give den studerende færdighed i at anvende en række grundlæggende hjælpemidler, som typisk indgår ved behandlingen af naturvidenskabelige problemstillinger. Eksamen.

Det er en betingelse for indstilling til eksamen, at den studerende har opnået attest efter § 21 på 4 projekter og 8 kurser, svarende til kravene i henholdsvis § 39, stk. 1, og § 40, stk. 5 og 6, samt at kravene i § 39, stk. 2, om eksperimentelt/praktisk arbejde er opfyldt. Attesterne herfor fremlægges ved indstillingen.

Prøven foregår dels som en samtale mellem den/de studerende, læreren og censorerne om det valgte projekt i dets helhed, dels som en samtale mellem hver enkelt studerende, læreren og censorerne om et for den pågældende nøjere afgrænset område i tilknytning til projektet. Meddelelse om det nøjere afgrænsede område kan af den enkelte studerende afhentes på studiekontoret fra 72 timer før eksaminationens begyndelse.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på, om den studerendes arbejde har været tilfredsstillende i forhold til formålet med basisuddannelsen og med indholdet af denne som beskrevet foran.

Projektrapporten og fremlagte attester sendes til censorerne inden eksamen.

Generelle bestemmelser om uddannelserne og disses planlægning m.v.

Generelle bestemmelser om uddannelserne og disses planlægning m.v.

Roskilde Universitetscenter forhandler med andre institutioner for videregående uddannelser om, på hvilke vilkår studerende med bestået basisuddannelse kan fortsætte deres uddannelse der efter bestemmelserne for de pågældende institutioner.

Inden for bekendtgørelsens rammer udarbejdes for hver basisuddannelse en studieordning med uddybende og bindende bestemmelser for studieaktiviteterne, der er de projekter, kurser, seminarer m.v. og det selvstændige arbejde, hvormed en studerende opfylder basisuddannelsens formål.

Studieordningen, der vedtages af studienævnet, skal konkretisere basisuddannelsens indhold gennem: 1. Redegørelse for de faglige elementer, der skal eller kan indgå i projektarbejdet efter bestemmelserne nedenfor, 2. nærmere beskrivelse af indholdet af de kurser, centret skal tilbyde efter særbestemmelserne om de enkelte basisuddannelser, jfr. dog § 41, og 3. beskrivelse af eventuelle andre kurser og lignende studieaktiviteter, der tilbydes af centret.

Studieordningen skal angive fristen for udarbejdelse og vedtagelse af toårsrammen, semesterplaner og andre planer for uddannelsen.

Studieordningen kan indeholde andre bestemmelser, der sigter mod opfyldelsen af den pågældende basisuddannelses formål. Den skal sikre, at de studerende har mulighed for at tilegne sig normalforudsætningerne for de overbygninger, den pågældende basisuddannelse er indledning til.

En studieordning kan indeholde hjemmel til at dispensere fra studieordningens bestemmelser. I så fald angives dispensationsmyndigheden og så vidt muligt dispensationsgrundlaget.

Ændres en studieordning væsentligt, skal der fastsættes overgangsbestemmelser. De studerende skal normalt kunne afslutte basisuddannelsen efter den studieordning, de er begyndt under. Studieordninger og ændringer heraf træder i kraft ved et semesters begyndelse medmindre undervisningsministeriet, direktoratet for de videregående uddannelser, tillader ikrafttræden på et andet tidspunkt.

Formandskabet for censorerne ved basisuddannelsen skal høres om studieordningen og om ændringer af den, inden de vedtages. Studieordningen (og ændringer) sendes censorerne og direktoratet for de videregående uddannelser til orientering.

Studiernes organisation m.v.

Studiernes organisation m.v.

De studerende i hver basisuddannelse fordeles på større enheder, huse. Husene kan indgå i husklynger, jfr. dog § 45. I så fald omfatter husklyngen mindst 2 basishuse med studerende fra 1. og 2. basisår (fordelt årgangsvis på husene) inden for samme basisuddannelse og et eller flere overbygningshuse med uddannelser inden for samme hovedområde som basisuddannelsen. De nærmere regler for oprettelse og opløsning af huse/husklynger fastsættes af konsistorium, som tillige godkender oprettelse og opløsning.

Lærerne knyttes til huset. Når der er oprettet en husklynge, knyttes lærerne til denne og er fælles for husene i husklyngen. Lærerne skal dog også vejlede og undervise studerende fra andre huse/husklynger, når der er behov for det. Fordelingen af lærere på huse og husklynger kan indbringes for konsistorium.

Huse/husklynger kan - foruden de opgaver, der er tillagt husets/husklyngens lærere ved bekendtgørelsen eller ved studieordningen - varetage den praktiske tilrettelæggelse af undervisningen efter bemyndigelse fra studienævnet for den pågældende basisuddannelse og på studienævnets vegne. Huset/husklyngen kan nedsætte et forretningsudvalg til varetagelse af sådanne opgaver. Husets/husklyngens lærere fordeler arbejdsopgaverne mellem sig.

De studerende har ret til at arbejde på centret og få vejledning og undervisning efter bestemmelserne om den basisuddannelse, de er tilmeldt, d.v.s. de har studieplads.

Studiepladsen bortfalder 2 1/2 år efter optagelsen på centret. For studerende, der er eller har været medlemmer af centrets styrende organer, bortfalder studiepladsen dog først 3 år efter optagelsen. Direktoratet for de videregående uddannelser kan dog tillade, at studiepladsen bevares i yderligere 1/2 år - afgørelsen træffes efter indstilling fra centret.

Rektor kan fratage en studerende studiepladsen. Det er en betingelse herfor, at den studerende i udstrakt grad og uden rimelig grund har undladt at udnytte studiepladsen ved gruppearbejde, individuelt arbejde eller deltagelse i andre studieaktiviteter. Rektor kan give en sådan studerende studiepladsen igen. I så fald forlænges tidsfristen i basisuddannelsen med fratagelsestiden, dog ikke med brøkdele af et semester.

Fratagelse af studieplads sker efter indstilling fra studienævnet bilagt skriftlige udtalelser fra den studerendes lærere.

Studerende, der har mistet studiepladsen, har ret til at indstille sig til eksamen, hvis de opfylder betingelserne herfor.

Rektor kan give en studerende orlov fra basisuddannelsen for 1 semester ad gangen. Orlovstiden medregnes ikke ved beregning af tidsfrister i basisuddannelsen. Orlov gives normalt forud for et semester.

Arbejdsformer m.v.

Arbejdsformer m.v.

Arbejdet i basisuddannelserne foregår dels som projektarbejde under vejledning af husets/husklyngens lærere eller andre lærere, dels i form af kurser, seminarer og ved lignende studieaktiviteter. Mindst halvdelen af det samlede arbejde er projektarbejde. Om særlige krav til projektarbejde og kurser m. v. i den enkelte basisuddannelse henvises til særbestemmelserne.

Projektarbejdet er problemorienteret, således at emnet for det enkelte projekt er et nærmere afgrænset problem eller problemkompleks. Arbejdet afsluttes med en projektrapport, hvori der skal redegøres for projektets mål, tilrettelæggelse, udførelse og resultater.

Projektarbejdet foregår normalt i grupper, men de studerende har ret til i stedet at arbejde individuelt. Det første projekt i basisuddannelsen er altid et gruppeprojekt. Studienævnet kan dispensere fra dette krav, når der foreligger særlige omstændigheder, som begrunder dette.

Projektarbejdet foregår normalt inden for rammen af et eller flere temaer for hvert semester. Hvis temaerne ikke følger af særbestemmelserne nedenfor, fastsættes de ved toårsramme/semesterplan.

Lærerne ved huset/husklyngen udarbejder inden for rammen af det eller de fastsatte temaer en liste over projektemner, der skal tilbydes, med angivelse af de fagkyndige lærere, som skal vejlede ved de enkelte projekter.

De enkelte studerende vælger efter samråd med vejlederne ved de tilbudte projekter, hvilke af disse de vil arbejde med i det kommende semester.

Valg af andre projekter end de foreslåede kan inden for temarammen godkendes af husets/husklyngens lærere, hvis den nødvendige vejledning kan skaffes blandt centrets fagkyndige lærere.

Projektvalgene skal godkendes af husets/husklyngens lærere ud fra en vurdering af dels de enkelte studerendes muligheder for at opfylde basisuddannelsens krav i løbet af den normerede studietid dels konsekvenserne for vejledningsmulighederne.

Den nærmere udformning af det valgte projekt fastsættes i samarbejde mellem gruppen (eller den studerende) og vejlederen ved projektet.

I forbindelse med fastlæggelsen af temaerne i toårsramme/semesterplan, jfr. særbestemmelserne, bestemmes det i det omfang, det er muligt, hvilke kurser, seminarer og lignende studieaktiviteter der skal tilbydes de studerende i tilknytning til projektarbejde.

Om kurser m. v. uden direkte tilknytning til det aktuelle projektarbejde henvises til særbestemmelserne og til eventuelle bestemmelser i studieordning.

Planer over kurser (med angivelse af de lærere, der skal undervise) medtages i det omfang, det er muligt, i toårsrammen. Kursusplaner udarbejdes og bekendtgøres for et helt basisår ad gangen og optages i semesterplanerne.

Studienævnet kan herudover arrangere kurser m.v. som støtte for projektarbejdet, hvis der opstår behov for det i semestrets løb.

Husets/husklyngens lærere vejleder ved projektarbejdet og varetager undervisningen på kurser, seminarer m.v.

Lærerne rådgiver de enkelte studerende ved deres planlægning og gennemførelse af basisuddannelsen og ved valg af overbygning.

Studiejournal m.v.

Studiejournal m.v.

Centrets studiekontor fører en studiejournal for hver enkelt studerende. I studiejournalen medtages: og

1. Oplysning om projekter og kurser, for hvilke den studerende har fået attest efter § 21 og særbestemmelserne,

1. studieforløbsbeskrivelse, jfr. § 50, stk. 2,

1. vurderingen ved prøven efter 1. basisår

1. resultatet af eksamen ved basisuddannelsens slutning.

Studiejournalen opbevares af centret i 20 år efter den studerendes afgang fra centret og kan derefter afgives til arkiv.

Der afgives et eksemplar til studiekontoret af følgende materiale: Materialet registreres af studiekontoret.

1. Alle projektrapporter.

1. Andet materiale efter særbestemmelserne eller centrets bestemmelse.

Alle projektrapporter og andet materiale efter stk. 1 opbevares af centret i mindst 5 år efter basisuddannelsens afslutning og kan derefter tilintetgøres.

Studiekontoret registrerer og opbevarer: Materialet opbevares i 20 år og kan herefter afgives til arkiv.

1. Studieordninger, toårsrammer, semesterplaner samt kursusplaner (herunder indholdsbeskrivelse af afholdte kurser og disses evalueringsgrundlag) tillige med ændringer og justeringer heraf og

1. andet materiale (seminarbeskrivelser, kompendier, litteraturlister m. v.), der har været anvendt i undervisningen, og som ikke indgår i det i nr. 1 nævnte materiale, efter centrets nærmere bestemmelse herom.

Studiejournal, projektrapporter og studiemateriale m.v., der opbevares efter §§ 15, 16 og 17, kan anvendes af centret som led i dets uddannelsesplanlægning og kan rekvireres af undervisningsministeriet, når ministeriet finder det har betydning for dets behandling af en sag, herunder sager om uddannelsesplanlægning i almindelighed.

Ønsker centret eller ministeriet at anvende materiale efter stk. 1, skal studiekontoret udlevere kopier, hvor de studerendes navne er slettet, medmindre de pågældende studerende skriftligt frafalder dette.

Det materiale, der i henhold til § 15, stk. 1, opbevares i studiejournalen, og studiemateriale i øvrigt efter stk. 1 med navn/navne kan dog bruges ved afgørelsen af en konkret sag, der vedrører den pågældende eller en af de pågældende studerende.

Der foretages en intern evaluering af de enkelte studerendes deltagelse i projektarbejde og kurser. Den interne evaluering tjener til vejledning for den studerende og som grundlag for lærernes rådgivning efter §§ 12 og 14. Den indgår i grundlaget for arbejds- og undervisningsplanlægningen.

Før arbejdet med et projekt begynder, vejleder læreren de studerende om, hvordan kravene for projektarbejdet - i almindelighed og eventuelt i det pågældende semester - kan opfyldes. Der foregår en løbende evaluering af arbejdsprocessen og efter denne en afsluttende evaluering ved et fremlæggelsesseminar, hvor projektrapporten i sin endelige form fremlægges til drøftelse. Ved den afsluttende evaluering medvirker mindst een lærer, der ikke har vejledet den/de pågældende studerende under projektarbejdet.

Ved begyndelsen af et kursus afgør læreren (den lærer der har ansvaret for kursets gennemførelse), på hvilket grundlag det efter kursets gennemførelse skal konstateres, om mål og indholdskrav for kurset er opfyldt (evalueringsgrundlaget). Afgørelsen træffes efter samtale med de studerende og - hvis der er flere lærere ved kurset efter drøftelse med de andre lærere. Når kurset er afsluttet, vurderes dets forløb på dette grundlag. Evalueringsgrundlaget skal kunne anvendes for hver enkelt studerende.

Hvis det efter særbestemmelserne er en betingelse for, at de studerende kan indstille sig til eksamen, at der fremlægges attest for tilfredsstillende deltagelse i et projekt eller gennemførelse af et kursus, tages der stilling hertil for hver enkelt studerende i forbindelse med den afsluttende interne evaluering af projektet/kurset. Afgørelsen træffes af læreren/lærerne, herunder for projektarbejdets vedkommende den eller de andre medvirkende lærer(e). Er der flere lærere ved et kursus, træffes afgørelsen af den, der har ansvaret for kurset, efter drøftelse med de andre lærere.

Umiddelbart efter fastlæggelsen, jfr. § 20, stk. 3, af evalueringsgrundlaget for et kursus, for hvilket der skal fremlægges attest, afgiver læreren en skriftlig beskrivelse af evalueringsgrundlaget til studiekontoret og censorerne.

Efter vurderingen efter stk. 1 meddeler læreren studiekontoret, hvilke studerende der på tilfredsstillende måde har deltaget i et projekt, henholdsvis et kursus, der skal fremlægges attest for. Studiekontoret udsteder attesten for projektet/kurset til de pågældende studerende.

De studerende kan højst 3 gange deltage i et projekt eller et kursus, de skal fremlægge attest for.

Studienævnet kan tillade, at en studerende, der ikke har fået attest på et kursus, 2. eller 3. gang aflægger prøve i kursets indhold.

For en studerende, der ikke har fået attest på et projekt, kan studienævnet 3. gang afholde en særlig prøve, hvor det undersøges, om arbejdet har været tilfredsstillende.

Ved prøver som nævnt i stk. 5 og stk. 6 foretages bedømmelsen af de pågældende lærere.

Den 3. gang en studerende søger attest for et projekt eller et kursus, kan han forlange prøve afholdt med en censor udefra.

Efter basisuddannelsens første år foretages en evaluering for hver enkelt studerende ved en prøve i samme form som eksamen ved basisuddannelsens slutning. Der medvirker en eller flere lærere ved centret og 2 censorer udefra, der udpeges blandt censorerne ved basisuddannelsen efter bestemmelserne i kap. 6. Der fremlægges materiale som ved eksamen efter 2. basisår i det omfang, sådant materiale foreligger på det pågældende tidspunkt. Materialet sendes censorerne inden prøven.

Prøven er vejledende for den studerende, lærerne og andre studerende. Lærerens/lærernes og censorernes overvejelser foregår åbent. Der gives en begrundet vurdering af den enkelte studerendes muligheder for at gennemføre basisuddannelsen på den normerede tid.

Vurderingen og begrundelsen formuleres kort af lærer(e) og censorer og afgives til studiekontoret og den studerende.

Det er en betingelse for fortsættelse på 2. basisår, at den studerende har deltaget i prøven.

Ved basisuddannelsens slutning foretages der en ekstern evaluering for hver enkelt studerende ved en eksamen. Der holdes en mundtlig prøve, som tager udgangspunkt i et af den studerendes projekter i basisuddannelsen. Projektet vælges af den studerende blandt projekter i basisuddannelsen bortset fra det projekt, der har været udgangspunkt for prøven efter 1. basisår, jfr. dog § 36, stk. 2.

Er projektet individuelt, prøves den studerende alene. Er det et gruppeprojekt, prøves deltagerne samtidig, for så vidt de har valgt samme projekt (gruppeprøve). Dog indgår der altid individuel eksamination af de enkelte studerende. Antallet af studerende ved en gruppeprøve skal godkendes af censorerne. Om eksamensformen og grundlaget for bedømmelsen henvises i øvrigt til særbestemmelserne. Bedømmelsen er individuel.

Der medvirker 2 censorer udefra ved eksamen og en eller flere lærere ved centret.

Der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Er der uenighed om bedømmelsen, træffes afgørelsen ved stemmeflerhed. Bedømmelsen Ikke bestået skal ledsages af en skriftlig begrundelse.

Censorerne har hver een stemme. Medvirker der flere lærere ved bedømmelsen, har de tilsammen een stemme. Lærerbedømmelsen er Bestået, når mindst halvdelen af lærerne er enige herom.

En studerende kan indstille sig til eksamen, når han: 1. Har arbejdet med basisuddannelsens fagområder i 2 år, 2. har særlig attest for projekter og kurser i det omfang, det kræves i særbestemmelserne, og 3. opfylder andre særlige krav til studieforløbet eller basisuddannelsens indhold, som stilles i særbestemmelserne. Studiekontoret påser, at krav, der ikke har kunnet opfyldes inden for indstillingsfristen, er opfyldt, før den studerende går til eksamen.

Studieaktiviteter, som en studerende har fulgt på en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution, og som kan dokumenteres ved fremlæggelse af eksamensbevis, kursusbevis eller anden attestation fra uddannelsesinstitutionen, kan godkendes af studienævnet som helt eller delvist ækvivalerende studieaktiviteter, som kræves efter særbestemmelserne for hver basisuddannelse. I sådanne tilfælde kan studienævnet tillade, at den studerende indstiller sig til eksamen tidligere end angivet i stk. 1, nr. 1.

De studerende skal indstille sig til eksamen senest 2 1/2 år efter optagelsen på basisuddannelsen. Studienævnet kan tillade senere.indstilling, hvis der foreligger særlige grunde. Sådanne tilladelser indberettes til direktoratet.

En studerende, der ikke har bestået, kan indstille sig igen efter næste semester eller - efter centrets bestemmelse inden begyndelsen af dette.

En studerende kan højst indstille sig 3 gange til eksamen. Studienævnet kan dog tillade indstilling en 4. gang, hvis der foreligger usædvanlige forhold, som begrunder dette. Der må kun gå eet semester mellem indstillingerne.

Den studerende kan vælge samme projektrapport som udgangspunkt for eksamen flere gange.

Censorerne ved basisuddannelserne.

Censorerne ved basisuddannelserne.

Der oprettes et censorkorps for hver basisuddannelse. Hvert censorkorps vælger et formandskab på 3 censorer, der varetager de nedenfor angivne opgaver og sådanne opgaver, som efter andre gældende bestemmelser påhviler censorformænd og -næstformænd. Formandskabet vælger censorformanden.

Censorerne beskikkes af direktoratet for de videregående uddannelser efter indstilling fra formandskabet for de enkelte censorkorps, der forinden forhandler med centret gennem rektor. Direktoratet bestemmer, hvordan der gives indstilling om den første beskikkelse.

Censorerne beskikkes for 3 år ad gangen. Der kan ikke beskikkes censorer, der er fyldt 70 år.

Efter samråd med centret fordeler formandskabet censorerne til de enkelte censoropgaver.

Censorkorpsene skal omfatte personer med erfaring fra arbejde med de grundlæggende fagområder, som indgår i den pågældende basisuddannelse og de overbygninger, den er indledning til. Censorerne kan være dels erfarne lærere ved videregående uddannelser på andre institutioner, dels andre personer, som i længere tid har beskæftiget sig med de pågældende fagområder og deres anvendelse i centrale praktiske erhvervsfunktioner. De pågældende skal så vidt muligt have erfaring som censorer.

Hver basisuddannelse skal i videst muligt omfang have censorer fælles med de overbygninger, den er indledning til, og med andre videregående uddannelsesinstitutioner.

Formandskabet kan tage initiativ til drøftelse med centret dels af bestemmelser og planer, som censorerne efter bekendtgørelsen skal høres eller orienteres om, dels for at sikre en hensigtsmæssig og ensartet bedømmelse af de studerende. Kontakten sker gennem formandskabet.

Formandskabet for et censorkorps skal underrette centret og direktoratet, hvis censorerne konstaterer væsentlige mangler i basisuddannelserne i forhold til de gældende bestemmelser eller i forhold til de andre uddannelser på samme niveau. Formandskabet giver indberetning til centret og direktoratet efter slutningen af hver eksamenstermin om de afholdte eksaminer. Formandskabet kan foreslå ændringer i bekendtgørelsen.

Den humanistiske basisuddannelse.

Den humanistiske basisuddannelse.

Formålet er på et videnskabeligt grundlag

1. at udvikle en sammenhængende opfattelse af sprog og kultur inden for såvel det danske som andre samfund,

1. at udvikle en forståelse af de humanistiske videnskabers rolle i samfundet,

1. at kvalificere de studerende i tilrettelæggelse og gennemførelse af projektorganiserede studier af tværfaglig karakter under hensyntagen til de overbygninger, basisuddannelsen er indledning til, og

1. at kvalificere de studerende til en kritisk stillingtagen til de erhvervsfunktioner i samfundet, som basisuddannelsen er et led i forberedelsen til, og således give dem et relevant grundlag for erhvervsvalg.

De studerende skal

1. tilegne sig viden om forskellige teorier, metoder og begreber inden for 4 humanistiske videnskabsområder (de fire dimensioner):

a) Filosofi og videnskabsteori,

b) kommunikations- og tekstvidenskab (herunder sprog- og litteraturvidenskab),

c) historie og sociologi samt

d) pædagogik og psykologi.

1. opøve færdighed i problemformulering ud fra en tværfaglig synsvinkel,

1. opøve færdighed i at forbinde teori og praksis og herunder i at vurdere videnskabelige teorier og metoder og

1. opøve færdighed i formidling af opnåede resultater til forskellige målgrupper såvel inden for som uden for centret.

Projekter svarende til mindst eet semesters arbejde skal omhandle fremmedsprogede og/eller fortidige samfund. De studerende skal have beskæftiget sig med et eller flere emner, der kræver indsigt i betingelserne for historisk erkendelse, herunder tolkning af historiske forløb, og/eller emner, der kræver indsigt i betingelserne for analyse af en fremmedsproget kultur. Emnerne skal omhandle historiske forhold fra tiden før 1945 eller forhold uden for Skandinavien.

I løbet af basisuddannelsen skal de studerende vedligeholde og uddybe deres sprogfærdigheder, således at de ved overbygningens begyndelse kan arbejde med faglitteratur og kildemateriale på moderne norsk og svensk samt på mindst eet af sprogene engelsk, fransk eller tysk. De studerende skal i hvert semester følge mindst eet fremmedsprogkursus.

Hver studerende udarbejder hvert semester en skriftlig arbejdsplan hvori der redegøres for: Redegørelsen udarbejdes i forbindelse med introduktionsseminaret, jfr. § 33. Frist for udarbejdelsen fastsættes i studieordningen.

1. Hvilke faglige mål den studerende har med sit arbejde i det pågældende semester,

1. hvorledes disse mål forholder sig til hans hidtidige studiearbejde og til hele basisuddannelsen,

1. hvilke emneområder i forhold til semestrets tema og toårsrammen han vil behandle og

1. ud fra hvilke dimensioner behandlingen skal finde sted.

I arbejdsplanen for 4. semester redegøres der for, hvordan målet for semestrets studium forholder sig til den studerendes videregående uddannelsesmål.

Temaer for basisuddannelsens 3 første semestre fastlægges i toårsrammen (semestertemaerne). Semestertemaerne skal tilsammen sikre en sammenhængende, tværfaglig behandling af sprog og kultur inden for såvel det danske som andre samfund. Hvert semestertema skal kunne behandles ud fra alle 4 dimensioner og skal muliggøre opfyldelsen af § 30.

Projektemnerne vælges hvert semester af de studerende inden for de tilbudte forslag, jfr. dog § 12, stk. 4, og valgene begrundes ved en argumentation ud fra de enkelte studerendes arbejdsplan. Projektvalg foretages i forbindelse med introduktionsseminaret. I projekterne anvendes teorier og metoder inden for de 4 dimensioner.

For 4. semester fastlægges der ikke et tema, men projektforslagene udarbejdes i samråd med de studerende og vælges af disse ud fra deres respektive uddannelsesmål.

Der henvises i øvrigt til § 12 om godkendelse af projektvalg m.v.

Hvert semester indledes med et introduktionsseminar af 14 dages varighed. I 1. semester afholdes yderligere en pædagogisk introduktion til studierne af 1 uges varighed.

Der afholdes kurser og seminarer, der skal give de studerende dels basale færdigheder i kildebehandling, tekstanalyse, litteraturbenyttelse m.v., dels elementær viden om de emneområder, der indgår i arbejdet og den hidtidige udforskning af dem.

Kurser og seminarer fastlægges i toårsrammen ud fra følgende principper:

1. Introduktionsseminarer skal belyse forskellige teoriers indfaldsvinkler til semestertemaet ud fra alle 4 dimensioner.

1. Seminarer skal afholdes omkring teoretiske emner, der bestemmes i forhold til semestertema og husets/husklyngens projekter.

1. Kurser over metodiske og metodologiske problemer skal afholdes under hensyntagen til semestertema og husets/husklyngens projekter med særlig vægt på hypotese- og teoridannelse, tolkning, selektion og analyse af kilder og data samt formidling af forskningsresultater.

1. Fremmedsprogkurser skal udbydes i et omfang, der tilgodeser dels § 30, dels normalforudsætningerne for fremmedsprogene i overbygningen.

Studienævnet tilbyder vejledende prøver, der giver de studerende mulighed for at vurdere, om de opfylder bestemte færdighedskrav, der indgår i normalforudsætningerne for de overbygninger, den humanistiske basisuddannelse er indledning til. Eksamen.

Det er en betingelse for indstilling til eksamen, at der fremlægges attest for, at projekter og kurser/seminarer er tilfredsstillende gennemført i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel.

Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, læreren og censorerne, jfr. § 23, stk. 2, 2. og 3. pkt. Samtalen tager udgangspunkt i projektrapporten og har til formål at prøve dybden i den studerendes arbejde i forhold til basisuddannelsens formål som beskrevet foran.

Projektrapporten skal være fra et af de 2 nærmest forudgående semestre. Projektrapporten og fremlagte attester sendes til censorerne inden eksamen.

Den naturvidenskabelige basisuddannelse.

Den naturvidenskabelige basisuddannelse.

Formålet er at sætte de studerende i stand til kritisk og metodisk at analysere og arbejde med naturvidenskabelige problemstillinger, der placeres i samfundsmæssig sammenhæng.

De studerende skal især:

1. tilegne sig naturvidenskabelige teorier og metoder,

1. opnå et indledende kendskab til de erhvervsfunktioner - og deres samfundsmæssige placering - som basisuddannelsen sammen med de tilhørende overbygningsuddannelser forbereder til. Herunder specielt få indblik i, hvordan kendskab til matematisk-naturvidenskabelig teori og metode spiller ind ved udførelsen af disse funktioner,

1. træne sig i problemformulering og i at angribe formulerede problemer ud fra en tværfaglig synsvinkel,

1. træne sig i at forbinde teori og praksis og derved opnå et indblik i, hvordan anvendelse af videnskabelige teorier og metoder kan vurderes i relation til samfundsmæssige behov og

1. træne sig i formidling af opnåede arbejdsresultater, herunder til ikke-fagfolk.

Basisuddannelsens indhold (kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og principper) tilegnes ved et samspil mellem projektarbejde og kursusarbejde. Arbejdet tilrettelægges ud fra følgende aspekter: 1. Beskæftigelse med indre matematisknaturvidenskabelige forhold. 2. Beskæftigelse med eksempler på anvendelse af matematikken og naturvidenskaberne. 3. Beskæftigelse med forskellige af de perspektiver (historiske, samfundsmæssige, pædagogisk-psykologiske, erkendelsesteoretiske), som kan anlægges på matematikken og naturvidenskaberne og deres anvendelser.

Følgende fagområder indgår i basisuddannelsen: Matematik, fysik, kemi, bio-fag, geo-fag, datalogi.

Toårsrammen for den naturvidenskabelige basisuddannelse er fastlagt gennem reglerne for projektarbejdet (§ 39) og for kursusarbejdet (§ 40). 1. semester: Arbejdsmiljøforhold, energiforhold, ressourceforhold, forureningsforhold. Projektarbejdet skal belyse samspillet mellem natur og samfund og anvendelsen af matematiske og naturvidenskabelige teorier til regulering af dette samspil og dets komponenter. 2. semester: Indre naturvidenskabelige forhold. Projektarbejdet skal belyse egentligt naturvidenskabelige problemstillinger; herunder kan de studerende både studere udviklingen af og strukturen i konkrete naturvidenskabelige områder og beskæftige sig med løsningen af konkrete naturvidenskabelige problemer. 3. semester: Projektarbejdet skal belyse spørgsmålet vedrørende formidling af matematik eller naturvidenskab; herunder kan indgå fagdidaktiske overvejelser om samspillet mellem mål, indhold og virkemidler, fagenes erkendelsesmæssige (bevidsthedsdannende) aspekter og den vekslende værdi, man fra samfundets side tillægger kendskab til fagene (fagenes kvalifikationsgivende aspekter). 4. semester: Valgfrit for den studerende.

Alle projekterne skal have klar forbindelse til matematikken eller naturvidenskaberne. Mindst to af en studerendes 4 projekter i basisuddannelsen skal indeholde eksperimentelt/praktisk arbejde, og i mindst eet af disse skal dette arbejde have karakter af målinger eller observationer.

Ved udstedelse af attest på et projekt foranlediger læreren, at attesten oplyser, om projektet har indeholdt eksperimentelt/praktisk arbejde og i bekræftende fald om dette arbejde har haft karakter af målinger eller observationer.

Den samfundsvidenskabelige basisuddannelse.

Den samfundsvidenskabelige basisuddannelse.

Formålet er at sætte de studerende i stand til med videnskabelige hjælpemidler kritisk at analysere samfundsproblemer.

De studerende skal gennem basisuddannelsen især

1. tilegne sig samfundsvidenskabelige teorier og metoder,

1. opnå forudsætninger for at analysere de samfundsfunktioner, som basisuddannelsen er forberedelsen til,

1. træne sig i problemformulering ud fra en tværfaglig synsvinkel,

1. træne sig i at forbinde teori og praksis og derved kritisk at vurdere videnskabelige teorier og metoder og

1. træne sig i formidling af opnåede arbejdsresultater, herunder til ikke-fagfolk.

I studieordningen fastsættes, hvilke almene og videnskabsteoretiske krav, teoretiske og analytiske krav, faglige krav og formelle krav den studerende, udover det nedenfor angivne, skal opfylde ved afslutningen af basisuddannelsen.

Husene i den samfundsvidenskabelige basisuddannelse skal indgå i husklynger, jfr. § 7.

De studerende skal skifte til en ny husklynge efter basisuddannelsens første år.

Projektarbejdet skal ligge inden for rammerne af mindst 2 af følgende problemfelter: Problemfeltet omfatter produktionens organisation, økonomisk-tekniske forhold og tekniske udformning og udvikling. Herunder arbejdsdeling, kapitaldannelse, produktionsfaktorernes fordeling og aflønning, handel og omsætning m.v. Sammenhæng mellem økonomisk-produktionsmæssige forhold og andre samfundsforhold. Økonomisk-politiske indgreb i produktionsmæssige og afsætningsøkonomiske forhold. Problemfeltet omfatter det sociale liv og dets sammenhæng med forskellige samfundsstrukturer, herunder klasser og andre sociale strukturer, social bevidsthed og social kontrol, sociale institutioner. Socialpolitik, uddannelsesforhold og samfundsmæssigt-kulturelle fænomener, arbejdsformer m.v. Problemfeltet omfatter de politiske aspekter af samfundsfænomenerne fra det individuelle til det statslige og mellem-statslige plan, således bl.a. den offentlige sektors opbygning, regulering og udvikling; de centrale offentlige politiske institutioner, deres retlige rammer og organisatoriske opbygning, deres funktioner og ideologiske legitimering samt de forskellige former for relationer mellem de politiske institutioner. Ligeledes og på samme måde omfattes organisationer og partier samt disses relationer til de centrale politiske institutioner. Borgernes forskellige politiske roller og aktiviteter, sammenhængen mellem forskellige former for politiske fænomener og andre samfundsfænomener især sådanne, som er beskrevet under de to andre problemfelter.

1. Produktion: udvikling og regulering.

1. Samfund, sociale forhold og klasser.

1. Politiske forhold.

Det fastsættes i toårsrammen, hvilket/hvilke problemfelter de studerende kan arbejde med i hver enkelt husklynge. De studerende vælger selv, hvilke to af de tre problemfelter de vil arbejde med, og kan i forbindelse hermed forlange sig placeret i en husklynge med det valgte problemfelt.

Temaet fra det enkelte semesters arbejde skal placeres centralt inden for et af de problemfelter, der behandles i basisuddannelsen.

Ved begyndelsen af basisuddannelsen deltager de studerende i et introduktionsprojekt. Herudover skal de studerende deltage i mindst eet projekt i 1. basisår og i mindst eet projekt i 2. basisår.

Følgende krav skal tilgodeses i projektarbejdet:

1. I mindst eet projekt skal indgå en sammenhængende fremstilling af et samfundsvidenskabeligt teoretisk stof (en teoristruktur, en teori, en del af et teoretisk system, etc.) samt en diskussion af de behandlede teoriers forudsætninger og værdigrundlag, begrebsapparat og gyldighedsområder.

1. I mindst eet projekt skal indgå empiriske analyser af historiske forløb.

1. I mindst eet projekt skal indgå forsøg på at sammenholde empirisk dokumentation med teoretiske udsagn.

1. I mindst eet projekt skal indgå analyser af statistiske materialer, enten i form af sekundærdata eller i form af selvstændigt indsamlede materialer.

1. I mindst eet projekt skal der tages udgangspunkt i konkrete problemstillinger, som de studerende selv opsøger i samfundet med det formål at fremme en integration af teori og praksis.

Projektrapporten skal indeholde:

1. En problemstilling, som søges analyseret ved hjælp af samfundsvidenskabelig teori og metode.

1. En diskussion af problemstillingens behandling i lys af samfundsvidenskabelig teori og/eller en i rapporten indeholdt dokumentation.

1. En konklusion med vurdering af problemstillingens mulige videreudvikling.

Der afholdes et eller flere projektforberedende seminar(er) som indledning til projektarbejdet i hvert semester. Formål, indhold og omfang angives i semesterplanen.

Inden for hver husklynge afholdes der hvert år grund kurser, redskabskurser og videregående kurser. Herudover afholdes der kurser og seminarer til støtte for projektarbejdet; formål, indhold og omfang for kurserne m.v. fastlægges i semesterplanen.

Grundkurserne er følgende: Kursernes indhold og omfang fastsættes i studieordningen.

1. Sociologi og socialpsykologi.

1. Statskundskab og udvalgte dele af den offentlige ret.

1. Historieteori.

1. Videnskabsteori.

1. Nationaløkonomi.

1. Marxistisk samfundsteori.

Redskabskurserne er følgende: Kursernes indhold og omfang fastsættes i studieordningen. De studerende skal tilegne sig redskabsfagene i 1. basisår.

1. Statistisk metode.

1. Samfundsvidenskabelig forskningsteknik.

De videregående kurser har til formål at give de studerende mulighed for at tilegne sig mere dybtgående kendskab til et eller flere af de i stk. 3 nævnte fagområder og sætte de studerende i stand til kritisk at udnytte dette kendskab. Rammerne om det faglige indhold i kurserne fastsættes i studieordningen. Den nærmere fastlæggelse af indholdet inden for disse rammer foretages af læreren/lærerne ved planlægningen af kurset og meddeles studienævn og censorer. For at kunne deltage i et videregående kursus skal den studerende have tilegnet sig stoffet fra det tilsvarende grundkursus.

Ved slutningen af basisuddannelsen skal de studerende have tilegnet sig indholdet af:

1. Mindst 4 grundkurser,

1. redskabskurserne, jfr. dog § 48, stk. 4,

1. mindst eet videregående kursus og

1. faget samfundsbeskrivelse.

Indholdet og omfanget af faget samfundsbeskrivelse fastsættes i studieordningen. Eksamen.

Ved eksamen fremlægger den studerende foruden den valgte projektrapport en studieforløbsbeskrivelse. Projektrapporten og studieforløbsbeskrivelsen sendes til censorerne inden prøven.

I studieforløbsbeskrivelsen skal der gøres rede for: De under 1) nævnte oplysninger attesteres af den lærer, som har været hovedvejleder på de enkelte projekter.

1. Hvilke projekter den studerende har arbejdet med under basisuddannelsen med angivelse af, hvorledes kravene til gennemløb af problemfelter, husklyngeskift og metodiske elementer er tilgodeset.

1. Hvilke kurser og seminarer den studerende har deltaget i, og hvilken litteratur han har benyttet under disse.

1. Hvilken litteratur den studerende i øvrigt har arbejdet med under basisuddannelsen.

Prøven har to faser:

1. En samtale mellem læreren, censorerne og deltagerne i projektet. Samtalen drejer sig om projektet som helhed, herunder spørgsmål i relation til de teorier, metoder og lignende, som er behandlet i projektet. Her prøves den enkelte studerendes indsats i projektarbejde og hans forståelse af de emner, som behandles i projektet.

1. En samtale mellem læreren, censorerne og hver enkelt studerende. Under denne samtale kan emner, som har været behandlet under 1. fase, genoptages. Det prøves, om den studerende har tilegnet sig basisuddannelsens faglige kundskaber, jfr. § 49, og om den studerende opfylder de i § 44, stk. 3, nævnte krav. Samtalen kan endvidere inddrage emner fra den studerendes øvrige projektarbejde.

Der foretages en samlet bedømmelse af prøven.

Andre bestemmelser.

Andre bestemmelser.

Direktoratet for de videregående uddannelser kan dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser, når der foreligger usædvanlige forhold, der begrunder dette.

Roskilde Universitetscenter rejser spørgsmålet om revision af bekendtgørelsen senest i 1978.

Bekendtgørelsen har virkning fra 1. september 1975.

Bekendtgørelse nr. 387 af 17. juni 1973 om basisuddannelser i Roskilde Universitetscenter ophæves.

Studerende, der har begyndt basisuddannelsen tidligere end 1. september 1975, skal aflægge eksamen ved basisuddannelsens slutning. Eksamen foregår efter bestemmelserne ovenfor med sådanne modifikationer, som er begrundet i, at de studerende har arbejdet under den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse i en del af deres studieforløb. Centret giver indstilling til direktoratet om den nærmere ordning. Direktoratet kan dog tillade, at studerende, der har begyndt basisuddannelsen tidligere end 1. september 1974, afslutter basisuddannelsen efter de hidtidige bestemmelser.

Undervisningsministeriet, den 24. september 1975., den 24. september 1975

/Ritt Bjerregaard. Ida Dybdal./