Bekendtgørelse om anløb af ammoniakhavnen ved Lynge Odde
BEK nr 553 af 13/11/1975
§ 1
Skibe over 500 registertons brutto må kun anløbe eller afgå fra ammoniakhavnen med lods om bord.
§ 2
For at formindske risikoen for påsejling og beskadigelse af den ny Lillebæltsbros piller må ammoniakhavnen ikke anløbes af skibe, hvis største længde overstiger 207 m. Skibe, hvis største længde overstiger 170 m, skal under ugunstige vind- og strømforhold efter henstilling fra lodsen afstå fra at gå til eller fra kaj og afvente gunstigere vind- og strømforhold.
§ 3
Alle skibe, der skal anløbe ammoniakhavnen, skal nøje efterkomme lodsens anvisninger, herunder anvisninger med hensyn til antallet af assisterende slæbebåde, fortøjninger m.v.
§ 4
Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes i medfør af § 6, stk. 3, i lov om skibsfartens betryggelse med bøde.
§ 5
Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
pre_paragraph Bekendtgørelse om anløb af ammoniakhavnen ved Lyngs Odde. I medfør af § 5, stk. 4, i lov om skibsfartens betryggelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 309 af 3. august 1965, fastsættes efter samråd med forsvarsministeriet og ministeriet for offentlige arbejder herved følgende regler for anløb af ammoniakhavnen ved Lyngs Odde.
Handelsministeriet, den 13. november 1975., den 13. november 1975
/Erling Jensen. T. R. Funder./
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1975
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1975