Bekendtgørelse om uddannelser på Roskilde Universitetscenter (fællesbekendtgørelsen)

På Roskilde Universitetscenter foregår der videregående uddannelser indtil det højeste videnskabelige niveau inden for humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige fagområder.

Uddannelserne har til formål at bibringe de studerende forudsætninger for at varetage erhvervsmæssige funktioner, fortrinsvis inden for undervisning, forskning, forvaltning, planlægning og socialt arbejde.

De studerende skal opøves i at arbejde selvstændigt med videnskabelige begreber og metoder, og den opnåede indsigt skal belyses ud fra de samfundsopgaver den enkelte uddannelse forbereder til.

Uddannelserne er mellemuddannelser og kandidatuddannelser. De består af en basisuddannelse på 2 år samt en overbygning.

Om basisuddannelserne henvises der til bekendtgørelse om basisuddannelser på Roskilde Universitetscenter. Om overbygningerne henvises der til bestemmelserne nedenfor og til bekendtgørelser om de enkelte uddannelser (særbekendtgørelserne).

Centret kan efter godkendelse fra direktoratet for de videregående uddannelser tilbyde efteruddannelse, herunder som supplement til centrets egne uddannelser.

Studerende med en bestået basisuddannelse ved Roskilde Universitetscenter har umiddelbart adgang til at begynde en overbygningsuddannelse, medmindre andet er fastsat ved særbekendtgørelse.

Studienævnet kan tillade andre studerende at begynde en overbygningsuddannelse. Betingelserne er,

1. at den studerende - ved eksamensbevis, kursusbevis eller anden attestation fra vedkommende uddannelsesinstitution - dokumenterer, at han har gennemført et arbejde svarende til 2 års uddannelsestid i en videregående uddannelse inden for de i § 1, stk. 1, nævnte fagområder (herunder at han har bestået sædvanlige prøver) og

1. at han må antages derved at have fået tilsvarende forudsætninger med hensyn til metode og faglig indsigt som ved en basisuddannelse. En sådan studerende anses for at have gennemført basisuddannelsen på den fastsatte studietid, jfr. § 8, stk. 2.

Overbygningsuddannelsernes opbygning m.v.

Overbygningsuddannelsernes opbygning m.v.

Uddannelserne opbygges af moduler. Et modul er en arbejdsmængde, der svarer til en studerendes arbejde i et semester.

Om antallet af moduler i den enkelte uddannelse og om modulernes formål og indhold (modulkravene) henvises til særbekendtgørelserne. Modulerne kan studeres sideløbende, jfr. dog § 24, stk. 2, og er ikke bundet til en bestemt rækkefølge, medmindre andet er fastsat ved særbekendtgørelse eller studieordning.

Modulkravene uddybes inden for bekendtgørelsernes rammer ved bindende bestemmelser i en studieordning for hver uddannelse eller for et eller flere enkelte fag i hver uddannelse. Der gås herved ud fra, at grundlaget er basisuddannelsen inden for samme hovedfagområde som overbygningsuddannelsen eller faget/fagene, og at et modul svarer til ca. 900 arbejdstimer. Er flere basisuddannelser lige egnede som grundlag, tages der hensyn dertil, hvis det kan ske inden for de rammer, der sættes af den fastsatte studietid.

Studieordningen vedtages af studienævnet. Inden en studieordning eller ændring af en studieordning vedtages, skal formandskabet for censorerne høres. Studieordningen (og ændringer) sendes til censorerne og direktoratet for de videregående uddannelser til orientering.

Studieordninger og ændringer af studieordninger offentliggøres.

En studieordning skal indeholde:

1. En angivelse af det hovedfagområde, uddannelsen eller faget/fagene hører til, jfr. § 1, stk. 1, herunder - hvis uddannelsen eller faget/fagene har tilknytning til andre hovedfagområder - bestemmelser om samarbejde med disse.

1. En detaljeret beskrivelse af modulernes formål og indhold, herunder fagdiscipliner og redskabsfag.

1. En præcisering af de faglige normalforudsætninger fra basisuddannelsen, som er lagt til grund for modulkravene i uddannelsen.

1. En angivelse af eventuelle kurser og seminarer, der skal afholdes i bestemte fagområder, og beskrivelse af deres faglige indhold.

1. En beskrivelse af eventuel praktik- og feltarbejdsordning.

1. Nærmere bestemmelser om den eksterne evaluering i henhold til bestemmelser nedenfor eller i særbekendtgørelse.

1. Eventuelle andre bestemmelser i henhold til bekendtgørelse.

Studieordningerne kan indeholde andre bestemmelser, der supplerer bestemmelserne i de enkelte uddannelsesbekendtgørelser, medmindre disse må anses for udtømmende for det pågældende felt.

En studieordning kan indeholde hjemmel til at dispensere fra studieordningens bestemmelser. I så fald angives dispensationsmyndigheden og såvidt muligt dispensationsgrundlaget.

Ændres en studieordning væsentligt, skal der fastsættes overgangsbestemmelser. De studerende skal normalt kunne afslutte uddannelsen efter den studieordning, de er begyndt under. Studieordninger og ændringer heraf træder i kraft ved et semesters begyndelse, medmindre direktoratet for de videregående uddannelser tillader ikrafttræden på et andet tidspunkt.

Studienævnet udarbejder en studievejledning for hver uddannelse eller for et eller flere fag i hver uddannelse.

Studievejledningen indeholder en bredere redegørelse for uddannelsens (fagets/fagenes) formål, en vejledning for de studerende ved opfyldelsen af modulkravene og oplysning om andre forhold af betydning for de studerendes planlægning af deres studium. Studievejledningen skal indeholde oplysning om de forudsætninger, studerende fra hver af de basisuddannelser, der ikke opfylder normalforudsætningerne, må regne med at skaffe sig sideløbende med overbygningsstudiet.

Studiernes organisation m.v.

Studiernes organisation m.v.

Hver studerende tilknyttes et hus. Husene kan organiseres i huskomplekser. Husene dannes og sammensluttes omkring problemfelter eller fagområder under hensyntagen til, Huse og huskomplekser kan indgå i husklynger, som består af mindst 2 basishuse med studerende fra 1. og 2. basisår (fordelt årgangsvis på husene) inden for samme basisuddannelse og et eller flere overbygningshuse med uddannelser inden for samme hovedområde som basisuddannelsen. Om pligt til at oprette husklynger inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde henvises til bekendtgørelse om basisuddannelser på Roskilde Universitetscenter.

1. at hele uddannelsesforløbet til såvel mellem- som kandidatniveau normalt skal kunne gennemføres inden for samme huskompleks,

1. at de studerendes ønsker med hensyn til tilrettelæggelsen af deres uddannelse inden for dens valgmuligheder i det væsentlige skal tilgodeses,

1. at et samarbejde mellem studerende med forskellige studiemål skal fremmes, så vidt det kan forenes med hensynene under 1) og 2) og

1. at der sikres mulighed for en integration af forskning og undervisning.

De nærmere regler for oprettelse og opløsning af huse, huskomplekser og husklynger fastsættes af konsistorium, som tillige godkender oprettelse og opløsning.

Huse, huskomplekser og husklynger kan - foruden de opgaver, der er tillagt deres lærere ved bekendtgørelse - varetage den praktiske tilrettelæggelse af undervisningen efter bemyndigelse fra studienævnene og på deres vegne. Huset/huskomplekset/husklyngen kan nedsætte et forretningsudvalg til varetagelse af sådanne opgaver. Hu sets/huskompleksets/husklyngens lærere fordeler arbejdsopgaverne mellem sig. Ved tilrettelæggelsen af husenes arbejde skal ulemperne for studerende, der også studerer i et andet hus eller huskompleks, begrænses mest muligt.

Lærerne knyttes til et hus eller huskompleks. Når der er oprettet en husklynge, knyttes lærerne til denne og er fælles for husene i husklyngen. Lærerne skal dog også vejlede og undervise studerende fra andre huse, hhv. huskomplekser og husklynger, når der er behov for det. Fordelingen af lærere på huse/huskomplekser og husklynger kan indbringes for konsistorium.

De studerende har ret til at arbejde på centret og få vejledning og undervisning efter bestemmelserne om den overbygning, de er tilmeldt, d.v.s. de har studieplads.

Studiepladsen bortfalder 1/2 år efter udløbet af den fastsatte studietid i overbygningen. Studiepladsen bevares dog i yderligere 1/2 år, hvis den samlede studietid i basisuddannelse og overbygningsuddannelse ikke derved overskrides med mere end 1 år. Overskridelser beregnes ud fra den studerendes samlede studietid i uddannelser ved centret. Studerende, der har været medlemmer af centrets styrende organer, bevarer studiepladsen 1/2 år udover de nævnte frister, medmindre de har udnyttet den tilsvarende ret i basisuddannelsen. Rektor påser, at betingelser for bevarelse af studiepladsen er opfyldt.

Rektor kan fratage en studerende studiepladsen. Det er en betingelse herfor, Rektor kan give en sådan studerende studiepladsen igen. I så fald forlænges tidsfristerne i uddannelsen med fratagelsestiden, dog ikke med brøkdele af et semester.

1. at den studerende i udstrakt grad og uden rimelig grund har undladt at udnytte studiepladsen ved gruppearbejde, individuelt arbejde eller deltagelse i andre studieaktiviteter eller

1. at han har undladt at indstille sig til eksamen i overensstemmelse med § 24, stk. 2.

Fratagelse af studieplads sker efter indstilling fra studienævnet, bilagt skriftlige udtalelser fra den studerendes lærere.

Studerende uden studieplads har ret til at indstille sig til eksamen, hvis de opfylder betingelserne herfor.

Rektor kan give en studerende orlov fra uddannelsen i 1/2 år ad gangen. Orlovsperioder medregnes ikke ved beregning af tidsfrister i uddannelsen. Orlov gives normalt forud for et semester.

For hvert hus eller huskompleks udarbejdes der en arbejdsplan inden for rammerne af de gældende bekendtgørelser og studieordninger.

Arbejdsplanen skal redegøre for hver enkelt studerendes samlede uddannelse, herunder for de planer, den studerende har med hensyn til valgfri områder inden for modulernes indhold, samt for hans forudsætninger ved begyndelsen af overbygningen sammenholdt med de forudsætninger, der efter studieordningen er lagt til grund for modulkravene i hans uddannelse.

Arbejdsplanen skal desuden for hver enkelt studerende indeholde

1. oplysning om eventuel tilknytning til andre huse,

1. oversigt over, hvordan hans studium tænkes realiseret gennem projekter, kurser, praktisk arbejde m.m.,

1. en tidsplan for det samlede studium, der fastlægger terminer for gennemførelsen af oversigtens enkelte dele og

1. en detaljeret plan for projekter og andet arbejde i det førstkommende semester.

Arbejdsplanen revideres under hensyn til arbejdets forløb og i hvert fald forud for hvert semester.

Arbejdsplanen udarbejdes af husets/huskompleksets lærere og studerende i fællesskab. Kan de studerendes ønsker ikke opfyldes fuldt ud i planen, kan der vedtages en normalarbejdsplan, som er grundlag for husets/huskompleksets tilrettelæggelse af overbygningsstudierne.

Studerende, der ikke ønsker at følge normalarbejdsplanen, udarbejder helt eller delvis individuelle planer; sådanne studerende skal gives bedst mulige vilkår ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af deres studieforløb.

Studienævnet påser, at arbejdsplanerne med hensyn til niveau og faglig alsidighed lever op til modulkravene og de i § 7 nævnte hensyn. Lærerne gør nævnet opmærksom på eventuelle punkter i planerne, der giver dem anledning til tvivl om dette. Uoverensstemmelser om arbejdsplanerne kan indbringes for studienævnet.

Hver studerende udarbejder en studieforløbsbeskrivelse for hvert modul i sin uddannelse. Beskrivelsen udarbejdes ved afslutningen af modulet. Den skal indeholde oplysning om: Der gives en kort beskrivelse af de enkelte studieaktiviteters indhold. (Studieaktiviteterne er de projekter, kurser, seminarer m. v. og det selvstændige arbejde, hvormed en studerende opfylder modulkravene). Oplysninger under 1) og 2) attesteres af de pågældende lærere.

1. De projekter, den studerende har arbejdet med, om arbejdet er udført i gruppe eller individuelt, og hvordan det er fremlagt.

1. De kurser, seminarer m.v., den studerende har fulgt.

1. De dele af modulernes indhold, han har studeret selvstændigt.

Centrets studiekontor fører en studiejournal for hver enkelt studerende. I studiejournalen medtages oplysning om:

1. Studieaktiviteter, som skal være godkendt af læreren inden eksamensterminens begyndelse.

1. Resultatet af moduleksamen og prøver i denne.

1. Resultatet af intern prøvning.

1. Eventuelle dispensationer i henhold til bekendtgørelse, studieordning eller eksamensordning.

1. Eventuel overførsel af prøve- eller eksamensresultat efter § 34 med angivelse af den institution, hvor resultatet er opnået.

Studiejournalen opbevares af centret i 20 år efter den studerendes afgang fra centret og kan derefter afgives til arkiv.

Der afgives et eksemplar til studiekontoret af følgende materiale: Materialet registreres af studiekontoret.

1. Alle projektrapporter.

1. Alle studieforløbsbeskrivelser med attestationer.

1. Andet materiale efter særbekendtgørelserne eller centrets bestemmelse.

Alle projektrapporter og andet materiale efter stk. 1 opbevares af centret i mindst 5 år efter den studerendes afgang fra centret og kan derefter tilintetgøres.

Studiekontoret registrerer og opbevarer: Materialet opbevares i 20 år og kan herefter afgives til arkiv.

1. Studieordninger, toårsrammer, semesterplaner samt kursusplaner (herunder indholdsbeskrivelse af afholdte kurser og disses evalueringsgrundlag) tillige med ændringer og justeringer heraf og

1. andet materiale (seminarbeskrivelser, kompendier, litteraturlister m.v.), der har været anvendt i undervisningen, og som ikke indgår i det i nr. 1 nævnte materiale, efter centrets nærmere bestemmelse herom.

Studiejournal, projektrapporter og studiemateriale m.v., der opbevares efter §§ 13, 14 og 15, kan anvendes af centret som led i dets uddannelsesplanlægning og kan rekvireres af undervisningsministeriet, når ministeriet finder, at det har betydning for dets behandling af en sag, herunder sager om uddannelsesplanlægning i almindelighed.

Ønsker centret eller ministeriet at anvende studiemateriale efter stk. 1, skal studiekontoret udlevere kopier, hvor de studerendes navne er slettet, medmindre de pågældende studerende skriftligt frafalder dette.

Det materiale, der i henhold til § 13, stk. 1, opbevares i studiejournalen, og studiemateriale iøvrigt efter stk. 1 med navn/navne kan dog bruges ved afgørelsen af en konkret sag, der vedrører den pågældende eller en af de pågældende studerende.

En studerende eller tidligere studerende kan få kopi af rapporter om projekter, han har deltaget i, hvis de stadig opbevares på centret. Centret kan forlange en betaling pr. side. Nærmere regler herom godkendes af direktoratet for de videregående uddannelser.

Studierne er principielt orienterede omkring sådanne faglige eller faglig-praktiske problemer, som typisk indgår i forskningen eller den praktiske anvendelse af uddannelsens indhold. Problemerne vælges ud fra hensynene i § 1, stk. 2.

Studierne organiseres fortrinsvis i projektarbejde og suppleres med bredere studier i tilknytning hertil. Projektarbejdet foregår under vejledning fra lærerne og støttes af instruktioner, kurser og seminarer.

Studienævnet etablerer kurser og anden undervisning i overensstemmelse med bestemmelser i særbekendtgørelser og studieordning og i øvrigt i det omfang, det enten er nødvendigt for at opfylde modulkrav, som ikke dækkes ved arbejde med eller i tilknytning til projekterne, eller er hensigtsmæssigt på grund af fagområdernes art. Lærerne og de studerende gør nævnet opmærksom på behovet for sådan undervisning.

Med mindre andet er fastsat ved særbekendtgørelse eller studieordning, foregår projektarbejde som regel i grupper, men de studerende har ret til at arbejde individuelt.

Lærergruppen ved huset/huskomplekset/husklyngen udarbejder inden for rammen af det vedtagne problemfelt eller fagområdet, jfr. § 7, en liste over projektemner, der skal tilbydes, med angivelse af de fagkyndige lærere, som skal vejlede ved de enkelte projekter.

De enkelte studerende vælger efter samråd med vejlederne ved de tilbudte projekter, hvilke af disse de vil arbejde med i det kommende semester.

Valg af andre projekter end de tilbudte kan inden for problemfeltet eller fagområdet godkendes af lærergruppen, hvis den nødvendige vejledning kan skaffes blandt centrets fagkyndige lærere.

Projektvalget skal godkendes af lærergruppen ud fra en vurdering af, dels de enkelte studerendes muligheder for at opfylde uddannelsens krav i løbet af den normerede studietid, dels konsekvenserne for vejledningsmulighederne.

Den nærmere udformning af det valgte projekt fastsættes i samarbejde mellem gruppen (eller den studerende) og vejlederen ved projektet.

Eventuelle rammer inden for problemfeltet (fagområdet) til styring af projektarbejdet udarbejdes af lærergruppen.

Intern evaluering (vurdering).

Intern evaluering (vurdering).

Der foretages løbende en intern evaluering af den enkelte studerendes studieaktiviteter. Evalueringen skal bidrage til

1. at udvikle den studerendes evne til at gennemføre fælles og individuelle studieforløb samt give ham indsigt i arbejdsprocesserne i forbindelse hermed;

1. at sikre, at den studerende til stadighed har overblik over sit studiemæssige standpunkt;

1. at sikre mulighed for løbende justering af arbejdsplanlægningen;

1. at sikre, at de planlagte tidsrammer overholdes.

Den interne evaluering indgår i grundlaget for arbejdsplanlægningen.

For den studerende virker den interne evaluering alene som vejledning.

Supplerende bestemmelser om den interne evaluering kan fastsættes ved studieordning.

Ekstern evaluering (vurdering).

Ekstern evaluering (vurdering).

Der foretages en særskilt ekstern evaluering for hvert modul i en uddannelse.

Den eksterne evaluering sker ved en eksamen, medmindre det er bestemt ved særbekendtgørelse eller med hjemmel i særbekendtgørelse, at der evalueres ved intern prøvning, jfr. §§ 28, 29 og 32.

For så vidt det ikke er sket ved særbekendtgørelse, fastsætter konsistorium efter høring af studienævnene de praktiskadministrative bestemmelser om den eksterne evaluering - herunder om fremsendelse af projektrapporter m.v. til censorerne, afleveringsfrister og andre tidsfrister, fremgangsmåder, registrering af karakterer m.v. - i en eller flere eksamensordninger. Formandskabet for censorerne skal høres om eksamensordninger (eller ændringer af sådanne), inden de vedtages. Eksamensordninger og (ændringer) sendes til censorerne og direktoratet for de videregående uddannelser til orientering.

Der henvises til bestemmelser om eksamensordning nedenfor og eventuelt i særbekendtgørelserne.

En eksamensordning kan indeholde hjemmel til at dispensere fra eksamensordningens bestemmelser. I så fald angives dispensationsmyndigheden og så vidt muligt dispensationsgrundlaget.

Ændres en eksamensordning væsentligt, skal der fastsættes overgangsbestemmelser, så de studerende har rimelig tid til at forberede sig på ændringerne. Det angives i eksamensordningen, hvornår den træder i kraft.

Evalueringen af et modul sker, når modulet er afsluttet.

Eksamen holdes normalt i juni og januar (eksamensterminerne), dog kan skriftlige prøver ligge tidligere. Bestemmelser om eksamen uden for terminerne fastsættes ved eksamensordning. Særlige bestemmelser om tidspunktet for intern prøvning kan fastsættes ved eksamensordning eller - for det enkelte fag m.v. - ved studieordning.

Eksamensopgaver, der forudsætter længere tids arbejde, er ikke bundet til eksamensterminerne. Særlige bestemmelser om sådanne opgaver fastsættes ved eksamensordning.

En studerende kan indstille sig til en moduleksamen, når han

1. har arbejdet med modulets indhold i et eller flere tidsrum af tilsammen ca. 1 semesters varighed - studienævnet kan tillade tidligere indstilling - og

1. opfylder særlige betingelser i særbekendtgørelse eller studieordning.

De studerende skal indstille sig til eksamen i mindst 1 modul senest i 3. semester og derefter i mindst 1 modul i hvert af de følgende semestre.

En studerende kan indstille sig til en moduleksamen i alt 3 gange. Studienævnet kan tillade yderligere indstilling, hvis der foreligger usædvanlige forhold, som begrunder dette.

Genindstilling er betinget af, at eksamen ikke er bestået. Studienævnet kan dog dispensere for enkelte studerende, hvis der foreligger usædvanlige forhold, som begrunder dette. Genindstilling omfatter hele moduleksamen, medmindre andet er fastsat ved særbekendtgørelse. Dog kan genindstilling til intern prøvning ske for sig, og genindstilling til moduleksamen omfatter ikke intern prøvning, der er bestået.

En studerende kan tilbagekalde sin indstilling inden begyndelsestidspunktet for den første prøve i en moduleksamen (herunder eventuel prøve i intern prøvning). I så fald medregnes indstillingen ikke efter stk. 2. Det fastsættes ved eksamensordning, hvornår sådanne prøver skal anses for begyndt, som efter deres art ikke tidsfæstes til et officielt fastlagt klokkeslet. Tilbagekaldelse omfatter det samme som indstillingen.

Er en studieaktivitet, der efter særbekendtgørelse eller studieordning skal godkendes af lærerne inden eksamensterminens begyndelse, ikke godkendt til tiden, anses indstillingen for tilbagekaldt.

Har en studerende efter særbekendtgørelse eller studieordning med hjemmel i særbekendtgørelse pligt til at indstille sig til eksamen i et modul før eller samtidig med eksamen i et andet modul - eller har han i øvrigt efter bekendtgørelse pligt til at indstille sig i et nærmere angivet modul til en bestemt tid - betragtes han som Ikke bestået, hvis han ikke indstiller sig til tiden. I så fald - eller hvis han i øvrigt ikke består - skal han genindstille sig i det følgende semester. Studienævnet kan dispensere, hvis der foreligger usædvanlige forhold, som begrunder dette.

Pligtmæssig indstilling, jfr. stk. 1 og § 24, stk. 2, kan ikke tilbagekaldes.

Evalueringen er individuel.

Evalueringen omfatter alle modulets krav, medmindre andet er bestemt ved eller med hjemmel i særbekendtgørelse.

Projektrapporter eller andet materiale, der er udarbejdet som led i basisuddannelsen, må ikke fremlægges som udgangspunkt eller grundlag for evaluering i overbygningen.

En moduleksamen kan omfatte flere prøver. Prøverne er individuelle, medmindre det er fastsat ved særbekendtgørelse eller studieordning, at der afholdes gruppeprøve for deltagerne i et projekt, der er udgangspunkt for prøven. Gruppeprøve kan kun foreskrives ved mundtlige prøver. Prøven skal omfatte individuel eksamination af de enkelte deltagere, og skal i øvrigt tilrettelægges således, at individuel bedømmelse er mulig. Hvis der er gruppeprøve og antallet af deltagere i det projektarbejde, som er udgangspunkt for den, overstiger 5, kan censorerne forlange, at gruppen deles. Der kan ikke deltage andre i samtalen ved gruppeprøve end lærer(e), censorer og de studerende, der er til prøve. Opgaverne stilles af lærerne, medmindre andet er bestemt ved særbekendtgørelse eller studieordning. Studieforløbsbeskrivelserne fremlægges ved prøverne.

Hvis formen for en prøve ikke er fastsat ved særbekendtgørelse, fastsættes den ved studieordning. Hvis der skal kunne vælges mellem flere prøveformer, angives det, hvem der vælger. Prøverne skal udformes sådan, at individuel bedømmelse er mulig, og sådan, at de viser, om den studerende opfylder uddannelsens og modulets mål med hensyn til niveau, overblik og helhedsopfattelse. Ved fastsættelsen af prøveformen skal det overvejes, om en særregel om geneksamen er nødvendig.

Det bestemmes ved studieordning - indenfor rammerne af og eventuelt som supplement til bestemmelserne i særbekendtgørelsen - hvor lang tid der gives til skriftlige prøver, hvor lang tid mundtlige prøver bør vare, hvilke hjælpemidler der må anvendes, hvordan opgaver fordeles mellem de studerende, og lignende vedrørende den enkelte prøve.

Formen for intern prøvning fastsættes ved studieordning. Intern prøvning kan være en eller flere prøver af lignende art som prøverne i en eksamen, men kan også være en bedømmelse af, om et kursus, et seminar eller en anden studieaktivitet, der foregår under lærervejledning/undervisning, er gennemført tilfredsstillende.

Ved eksamen bedømmes der af en eller flere lærere ved centret og 2 beskikkede censorer udefra.

Ved intern prøvning bedømmes der af en eller flere lærere ved centret. Ved genindstilling kan den studerende forlange, at der medvirker 2 beskikkede censorer udefra.

Der oprettes et censorkorps for hver overbygningsuddannelse (eller for et eller flere fag i en overbygningsuddannelse). Hvert censorkorps vælger et formandskab på 3 censorer, der varetager de opgaver, som efter de fælles bestemmelser cm censorer ved de højere uddannelsesinstitutioner påhviler censorformand og censornæstformand. Formandskabet vælger censorformanden. Formandskabet kan foreslå ændringer i uddannelsesbekendtgørelserne.

Censorerne beskikkes af direktoratet for de videregående uddannelser efter indstilling fra formandskabet for de enkelte censorkorps, der forinden forhandler med centret gennem rektor.

Censorerne beskikkes for 3 år ad gangen. Der kan ikke beskikkes censorer, der er fyldt 70 år.

Formandskabet fordeler censorerne til de enkelte censoropgaver efter samråd med centret.

Censorkorpset skal bestå af personer med erfaring fra arbejde med de fagområder, som indgår i uddannelsens (fagets) moduler. Censorerne kan dels være erfarne lærere ved videregående uddannelser på andre institutioner, dels andre personer, som i længere tid har beskæftiget sig med de pågældende fagområder og deres anvendelse i centrale praktiske erhvervsfunktioner. De pågældende skal så vidt muligt have erfaring som censorer.

Hver overbygning skal i videst muligt omfang have censorer fælles med den (de) basisuddannelse(r), som er indledning til overbygningen, og med andre videregående uddannelsesinstitutioner.

Der gives karakter efter de fælles bestemmelser om karaktergivningen ved de højere uddannelsesinstitutioner. Ved intern prøvning bruges bedømmelsen bestået/ikke bestået.

De nærmere regler om bedømmelsen fastsættes af direktoratet for de videregående uddannelser i det omfang, de ikke fremgår af almindelige regler.

En uddannelse er gennemført, når moduleksamen (herunder intern prøvning) i alle moduler er bestået.

En moduleksamen er bestået, når den studerende

1. har bestået eventuel intern prøvning,

1. har bestået andre prøver, hvor der efter særbekendtgørelse gives Bestået eller Ikke bestået,

1. har en modulkvotient på 6,0 eller derover,

1. har 5 eller derover i enkeltkarakterer og

1. har 6 eller derover i enkeltkarakterer, hvor det kræves efter særbekendtgørelse.

Modulkvotienten er gennemsnittet af alle enkeltkarakterer i moduleksamen (karaktererne tæller lige, medmindre andet er fastsat ved særbekendtgørelse eller ved studieordning med hjemmel i særbekendtgørelse). Enkeltkaraktererne er de karakterer, der efter særbekendtgørelse eller studieordning med hjemmel i særbekendtgørelse gives for modulet. Karakterer, der indgår i enkeltkarakterne, er delkarakterer.

Andre bestemmelser.

Andre bestemmelser.

Studienævnet kan tillade, at bedømmelsen for en prøve eller eksamen ved en anden videregående uddannelsesinstitution (et fremmed prøve- eller eksamensresultat) indgår i en uddannelse på Roskilde Universitetscenter i stedet for et prøveresultat eller en moduleksamen i denne. Betingelserne er,

1. at grundlaget for den fremmede prøve/eksamen er faglige krav, der stort set svarer til de tilsvarende i centrets uddannelse,

1. at der er anvendt en rimelig tid på arbejdet med kravene i former, der svarer til centrets uddannelse, og

1. at det fremmede resultat opfylder kravene for, at henholdsvis en enkelt prøve eller den pågældende eksamen er bestået enten efter bestemmelserne om den pågældende uddannelse eller efter bestemmelserne om centrets uddannelse.

Det fremmede prøve- eller eksamensresultat overføres uændret. Hvis skalaen ikke svarer til den tilsvarende i centrets uddannelse, overføres det som Bestået. Træder et Bestået i stedet for en karakter, foretages en eventuel gennemsnitsudregning ud fra de andre karakterer i den pågældende moduleksamen.

Hvis et prøve- eller eksamensresultat fra en udenlandsk uddannelsesinstitution søges overført, skal studienævnet høre rektor med henblik på eventuel ensartet vurdering af den pågældende uddannelse ved overførsel til videregående uddannelsesinstitutioner.

Der gives den studerende attestation for overførslen.

Centret udsteder bevis for hver bestået moduleksamen og for den gennemførte uddannelse. Formularer udarbejdes af centralstudienævnet.

På beviset optages oplysning om

1. modulkvotienten,

1. karakterer efter bestemmelse i særbekendtgørelserne,

1. bestået intern prøvning,

1. beståede prøver, hvor der efter særbekendtgørelse gives Bestået eller Ikke bestået,

1. eventuelle dispensationer i henhold til bekendtgørelse, studieordning eller eksamensordning fra bestemmelser om eksamen eller studiets struktur og

1. eventuel overførsel af prøve- eller eksamensresultat efter § 34 med angivelse af den institution, hvor resultatet er opnået.

På beviset for den gennemførte uddannelse medtages oplysning om den beståede basisuddannelse.

Når en studerende forlader centret, har han ret til at få udskrift af studiejournalen og til at få centrets attestation pa studieforløbsbeskrivelserne for afsluttede moduler, hvis beskrivelserne er attesterede af lærerne efter § 12.

Foruden i de i bekendtgørelsøn nævnte tilfælde kan direktoratet for de videregående uddannelser dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser, når der foreligger usædvanlige forhold, der begrunder dette.

Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. september 1975, bestemmelsen i § 24, stk. 2, dog først fra eksamensterminen juni 1976.

Bekendtgørelse nr. 518 af 7. oktober 1974 om uddannelser på Roskilde Universitetscenter ophæves.

Undervisningsministeriet, den 26. november 1975., den 26. november 1975

/Ritt Bjerregaard. Ida Dybdal./