Bekendtgørelse af Lov om kapitaltilførselsafgift (kapitaltilførselsafgiftsloven)

§ 1. Pligt til at svare kapitaltilførselsafgift påhviler:

1. Aktieselskaber og kommandit-aktieselskaber.
2. Andre erhvervsdrivende selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og hvor deltagerne er berettigede til uden forudgående godkendelse at afhænde deres andele til tredjemand.
3. Andre selskaber eller foreninger, hvis kapital- eller formueandele er optaget til notering på Københavns fondsbørs eller en børs i en anden stat, der er medlem af De europæiske Fællesskaber.

§ 3. Kapitaltilførselsafgift svares ikke af selskaber m.v., der er offentlige servicevirksomheder, såsom offentlige trafikselskaber, vand-, gas-, elektricitets- og fjernvarmeværker, såfremt selskabets kapital for mindst halvdelens vedkommende ejes af staten eller af en eller flere kommuner. Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, kan fritage et selskab m.v. for at svare kapitaltilførselsafgift, såfremt selskabet umiddelbart og udelukkende har et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.

Afgiftspligten.

Afgiftspligten.

§ 4. Pligt til at svare kapitaltilførselsafgift indtræder i følgende tilfælde: 1. Ved stiftelse af et afgiftspligtigt selskab m.v. Omdannelse af et selskab, en forening eller lignende, der ikke omfattes af § 1, til et selskab m.v., der omfattes af § 1, anses i denne forbindelse som stiftelse. 2. Ved udvidelse af egenkapitalen i afgiftspligtige selskaber m.v. ved indskud af enhver art, jfr. § 6, stk. 2, 1. pkt. Hvis en person, der hæfter personligt for selskabets forpligtelser, frigøres for den personlige hæftelse, anses selskabets egenkapital for udvidet med hans andel, jfr. § 6, stk. 2, 2. pkt. 3. Ved forhøjelse af aktie- eller andelskapitalen i afgiftspligtige selskaber m.v. ved omdannelse af overskud, reserver eller henlæggelser. 4. Ved forlæggelse her til landet af sædet for den egentlige ledelse af et selskab m.v. som nævnt i § 1 fra et land, der ikke er medlem af De europæiske Fællesskaber, såfremt selskabets vedtægtsmæssige hjemsted er i et land, der ikke er medlem af fællesskaberne. 5. Ved forlæggelse her til landet af det vedtægtsmæssige hjemsted for et selskab m.v. som nævnt i § 1 fra et land, der ikke er medlem af De europæiske Fællesskaber, såfremt selskabets egentlige ledelse er i et land, der ikke er medlem af fællesskaberne.

Afgiftens beregning.

Afgiftens beregning.

§ 6. Ved stiftelse som nævnt i § 4, nr. 1, og ved udvidelse af egenkapitalen som nævnt i § 4, nr. 2, svares afgiften med 1 pct. af værdien af de indskud af enhver art, der ydes af deltagerne, med fradrag af den gæld og de forpligtelser, der pålægges selskabet i forbindelse med indskuddene. Stk. 2. Til det afgiftspligtige beløb medregnes indskud, for hvilke der ikke ydes egentlig andelsret i selskabets formue, men hvor der i stedet indrømmes indskyderne andre rettigheder, såsom stemmeret, ret til overskudsandel eller ret til likvidationsprovenu. Indskud fra deltagere, der hæfter personligt for selskabets forpligtelser, medregnes ikke til det afgiftspligtige beløb. Stk. 3. Afgiften efter stk. 1 skal dog mindst udgøre 1 pct. af den pålydende værdi af de selskabsandele, der indrømmes deltagerne, eller af andelenes faktiske værdi, hvis den er højere end pålydendet.

§ 9. Afgiften nedsættes til halvdelen, når et selskab m.v. indskyder den samlede selskabsformue eller en eller flere dele af sin virksomhed i et afgiftspligtigt selskab, der er under stiftelse eller allerede består. Nedsættelsen er betinget af, at det overdragende selskab er afgiftspligtigt efter denne lov eller afgiftspligtigt i en stat, der er medlem af De europæiske Fællesskaber, og at mindst 90 pct. af indskuddene vederlægges med aktier eller andele i det modtagende selskab. Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter kan fritage helt eller delvis for afgift ved udvidelse af egenkapitalen som nævnt i § 4, nr. 2 og nr. 3, i det omfang indskuddet modsvarer en tidligere foretagen nedskrivning af kapitalen til dækning af stedfundne tab. Udvidelsen skal dog ske inden 4 år efter nedskrivningen.

Afgiftens opkrævning m.v.

Afgiftens opkrævning m.v.

§ 12. Afgiftsmyndigheden fastsætter afgiften, som forfalder til betaling 4 uger efter, at der er givet den afgiftspligtige meddelelse om den beregnede afgift, med sidste rettidige betalingsdag 14 dage senere. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales en rente på 1 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Hvis sidste rettidige betalingsdag falder på en helligdag eller en lørdag, anses betaling den følgende hverdag for rettidig. Stk. 2. Renten efter stk. 1 afrundes opad til nærmeste kronebeløb, som kan deles med 10. Stk. 3. Den afgiftspligtige kan ikke ved at klage over afgiftsberegningen unddrage sig forpligtelsen til at indbetale den forfaldne afgift. Hvis klagen medfører tilbagebetaling af afgift, ydes der den afgiftspligtige en rentegodtgørelse på 12 pct. årlig fra betalingstidspunktet. Hvis klagen medfører en forhøjelse af afgiften, gælder stk. 1. Stk. 4. Afgiftsmyndigheden kan give den afgiftspligtige henstand med betalingen af den påklagede afgift på betingelse af, at der betales renter med 1 pct. for hver påbegyndt måned, henstanden omfatter.

§ 13. Afgiftsmyndigheden kan pålægge selskaber m.v. inden en nærmere angiven frist at fremkomme med sådanne oplysninger, som er nødvendige for at fastslå, om afgiftspligt er indtrådt, eller for at beregne afgiften. Fremkommer oplysningerne ikke inden fristens udløb, kan afgiftsmyndigheden pålægge den pågældende daglige bøder, indtil oplysningen fremkommer. Stk. 2. Afgiftsmyndigheden kan hos de skattelignende myndigheder, i aktieselskabsregisteret og forsikrings-registeret indhente oplysninger om selskaber m.v. til afgørelse af, om et selskab m.v. er omfattet af § 1, eller om afgiftspligt er indtrådt efter § 4, og til fastsættelse af afgiftsbeløbets størrelse.

§ 15. Den, som på et selskabs vegne undlader rettidigt at indgive anmeldelse m.v. som nævnt i § 11, straffes med bøde. Det samme gælder den, der på et selskabs vegne giver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for

1. afgørelse af, om afgiftspligt er indtrådt,
2. beregningen af afgiften,
3. afgørelse om fritagelse for afgift. Stk. 2. Den, der begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år. Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk. 4. For overtrædelser, der begås af selskaber m.v., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 16. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan ministeren for skatter og afgifter eller afgiftsmyndigheden tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen ansat bøde. Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelserne i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Ikrafttrædelsesbestemmelse m.v.

Ikrafttrædelsesbestemmelse m.v.