TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om prøver for radiotelegrafister og radiotelefonister

BEK nr 619 af 09/12/1975

DanmarkBekendtgørelse1975

§ 1

Prøver til opnåelse af de i det internationale radioreglement (Geneeve 1959 med senere revisioner) omhandlede certifikater og udstedelse af disse foregår på foranstaltning af generaldirektoratet for post- og telegrafvæsenet. Indstilling til prøverne.

§ 2

Den, som agter at indstille sig til prøve, skal til den skole, hvor forberedelsen har fundet sted, indgive en ansøgning med benyttelse af de af generaldirektoratet fremstillede blanketter, »Indstilling til radiotelegrafistprøve« henholdsvis »Indstilling til radiotelefonistprøve«. Indstilling skal vedlægges dåbsattest og fotografi. Endvidere kan lægeerklæring kræves, såfremt der opstår tvivl om, hvorvidt eksaminanden har tilstrækkelig høreevne til at opfatte frekvenser inden for de for høremodtagning normalt benyttede frekvensområder eller er i stand til at opfatte svage signaler.

Stk. 2

Indstillingen med bilag skal med pågældende skoles påtegning fremsendes til generaldirektoratet mindst 14 dage, forinden prøven begynder.

Stk. 3

Eksamensgebyrernes størrelse fastsættes af generaldirektoratet. Certifikater.

§ 3

Følgende certifikater udstedes: Generelt certifikat som radiotelegrafist. Generelt certifikat som radiotelefonist. Begrænset certifikat som radiotelefonist.

Stk. 2

Radiotelegrafistcertifikater udstedes kun til personer, der er fyldt 18 år.

Stk. 3

Radiotelefonistcertifikater udstedes kun til personer, der er fyldt 15 år. Generelt certifikat som radiotelegrafist.

§ 4

For udstedelse af generelt certifikat som radiotelegrafist stilles følgende krav: samt almindeligt kendskab til funktionsprincipperne for andre i radionavigationen sædvanligt benyttede apparater med særlig vægt på udstyrets idriftholdelse. Generelt certifikat som radiotelefonist.

a) Et sådant kendskab til elektricitetens grundprincipper og til radio- og elektronikteorien, som er nødvendigt for opfyldelse af de under b)-d) fastsatte krav.

b) Teoretisk kendskab til moderne radiokommunikationsudstyr, såsom sendere og modtagere for radiotelegrafi og radiotelefoni, antenner, automatiske alarmapparater, radioudstyr i redningsbåde og redningsflåder, radiopejludstyr, herunder hjælpeudstyr, såsom motorer, dynamoer, generatorer, omformere, ensrettere og akkumulatorer

c) Praktisk kendskab til funktion, indstilling og vedligeholdelse af de under b) nævnte apparater, derunder radiopejling, samt kendskab til principperne for kalibrering af radiopejlapparater.

d) Praktiske kundskaber, der er nødvendige til med anvendelse af passende prøveudstyr og værktøj at kunne lokalisere og afhjælpe fejl i de under b) nævnte apparater, som kan indtræffe under rejsen.

e) Færdighed i korrekt afsendelse og korrekt høremodtagning af kodegrupper (blanding af bogstaver, tal og interpunktionstegn) med en hastighed af 16 (seksten) grupper i minuttet samt af tekst i klart sprog med en hastighed af 20 (tyve) ord i minuttet. Hver kodegruppe skal bestå af fem tegn, idet hvert tal eller interpunktionstegn regnes for to tegn. Gennemsnitslængden af ord i klart sprog er fem tegn. Varigheden af hver prøve i afsendelse og høremodtagning skal i almindelighed være fem minutter.

f) Færdighed i korrekt ekspedition af radiotelegrammer såvel pr. radiotelegraf som pr. radiotelefon og af radiosamtaler samt fuldt kendskab til gældende ekspeditionsregler.

g) Detaljeret kendskab til de reglementer m.v., der gælder for radiokorrespondancens behandling og taksering, samt til de bestemmelser i Konventionen om Sikkerhed for Menneskeliv på Søen, som vedrører radiotjenesten.

h) Gode kundskaber i dansk.

i) Tilskrækkelige kundskaber til på engelsk at kunne udtrykke sig forståeligt både mundtligt og skriftligt, samt indgående kendskab til såvel radioekspeditionens som radioteknikkens terminologi på engelsk.

j) Kendskab til den almindelige verdensgeografi, navnlig til de vigtigste maritime ruter og til almindelige nautiske begreber.

§ 5

For udstedelse af generelt certifikat som radiotelefonist stilles følgende krav: Begrænset certifikat som radiotelefonist.

a) Kendskab til radiotelefoniens elementære principper.

b) Detaljeret kendskab til radiotelefonapparaters indstilling og praktiske funktion.

c) Færdighed i korrekt ekspedition af radiotelegrammer pr. telefon og af radiosamtaler.

d) Detaljeret kendskab til de reglementer, der vedrører korrespondance pr. radiotelefon, og særlig til den del af disse reglementer, der vedrører menneskelivs sikkerhed.

§ 6

For udstedelse af begrænset certifikat som radiotelefonist stilles følgende krav:

a) Detaljeret kendskab til radiotelefonapparaters indstilling og praktiske funktion (MF-og/eller VHF-anlæg, jf. stk. 2.).

b) Kendskab til de reglementer, der vedrører korrespondance pr. radiotelefon, og særlig til den del af disse reglementer, der vedrører menneskelivs sikkerhed.

Stk. 2

Det begrænsede certifikat som radiotelefonist er forsynet med påtegning om, at det kun er gyldigt til betjening af MF- og VHF-radiotelefonanlæg eller af VHF-radiotelefonanlæg alene. Prøvernes afholdelse.

§ 7

Prøverne er dels teoretiske (mundtlige og skriftlige), dels praktiske.

Stk. 2

De mundtlige prøver er offentlige.

Stk. 3

Eksaminationen foretages så vidt muligt af den lærer, som har forberedt eksaminanden i det pågældende fag. Bedømmelsen foretages af den eller de af generaldirektoratet dertil beskikkede censorer i forbindelse med eksaminator.

Stk. 4

Der gives 1 karakter i hvert af nedennævnte fag: Generelt certifikat som radiotelegrafist. 1) Radioteknik, mundtlig (§ 4 a og b); 2) Radioteknik, skriftlig (§ 4 a og b); 3) Reglement og taksering, mundtlig og skriftlig (<pa 4 g); 4) Dansk og skrivning (§ 4 h); 5) Engelsk, mundtlig og skriftlig (§ 4 i); 6) Geografi, mundtlig (§ 4 j); 7) Apparatkendskab (§ 4 c og d); 8) Ekspedition af radiokorrespondance (§ 4 f); 9) Aftelegrafering (§ 4 e); Generelt certifikat som radiotelefonist. 1) Apparatkendskab, teoretisk og praktisk (§ 5 a og b); 2) Radiotelefonekspedition (§ 5 c); 3) Reglementkendskab, mundtlig (§ 5 d). Begrænset certifikat som radiotelefonist. 1) Apparatkendskab, praktisk (§ 6 a); 2) Reglementkendskab, mundtlig (§ 6 b). Bedømmelse.

  1. Høremodtagning (§ 4 e).

§ 8

Ved prøven for radiotelegrafister anvendes 13-skalaen med den nedenfor anførte gradbedømmelse i fagene 1)-6) og karaktererne »Bestået« og »Ikke-bestået« i de øvrige fag. Ved prøven for radiotelefonister anvendes karaktererne »Bestået« og »Ikke-bestået«. Trin Grader Anvendelse --------------------------------------------------------------------- 13 Gives for den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation. meget god 11 Gives for den udmærkede og selvstændige præstation. 10 Gives for den udmærkede, men noget rutineprægede præstation. --------------------------------------------------------------------- 9 Gives for den gode præstation, der ligger lidt over middel. 8 Gives for den middelgode præstation. god 7 Gives for den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel. 6 Gives for den noget usikre, men nogenlunde tilfredsstillende præstation. -------------------------------------------------------------------- 5 Gives for den usikre og ikke tilfredsstillende præstation. mindre 3 Gives for den meget usikre, meget mangelfulde og god utilfredsstillende præstation. 0 Gives for den helt uantagelige præstation. --------------------------------------------------------------------

Stk. 2

Talkaraktererne bestemmes som middeltallet af de afgivne bedømmelser med eventuel afrunding til det tal i rækken, der ligger nærmest ved middeltallet. Ligger middeltallet midt imellem to karakterer i skalaen, forhøjes til det nærmeste højere tal i rækken, hvis censor har givet den højeste karakter, og til det nærmest lavere tal i rækken, hvis censor har givet den laveste karakter. Ved anvendelse af karaktererne »Bestået« og »Ikke-bestået« er censors bedømmelse endelig afgørende.

Stk. 3

For at bestå prøven fordres en minimumskarakter af 6 hhv. karakteren »Bestået« i hvert enkelt fag.

Stk. 4

Den, der ved prøven for radiotelegrafister ikke har opnået den krævede minimumskarakter (6 hhv. karakteren »Bestået«) i indtil to af fagene kan indstille sig til efterprøve i pågældende fag. Aflæggelse af efterprøve skal finde sted inden 12 måneder efter prøvens aflæggelse.

Stk. 5

Den, som i øvrigt ikke består prøven, kan atter indstille sig ved en efterfølgende prøve. Ikrafttræden.

§ 9

Nærværende bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 1976 for radiotelefonistprøvernes vedkommende og den 1. juli 1976 for radiotelegrafistprøvernes vedkommende; samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 287 af 7. september 1964 om prøver for radiotelegrafister og radiotelefonister.

pre_paragraph Prøverne.


Ministeriet for offentlige arbejder, den 9. december 1975., den 9. december 1975

/Niels Matthiasen. Henry Pedersen./

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1975
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1975