TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om registrering af skibe hjemmehørende i Grønland

BEK nr 625 af 15/12/1975

DanmarkBekendtgørelse1975

§ 1

Det grønlandske skibsregistreringsdistrikt forestås af poltimesteren i Godthåb. Kommunalbestyrelserne i byer udenfor Godthåb bistår distriktskontoret ved registreringsforretningernes gennemførelse. De fører hver for deres område en lokal fartøjsfortegnelse efter nærmere af distriktskontoret meddelte forskrifter og under distriktskontorets tilsyn og sender indberetninger til distriktskontoret om stedfundne registreringer i den lokale fartøjsfortegnelse.

§ 2

For registrering af skibe hjemmehørende i Grønland, herunder registrering i fartøjsfortegnelsen af sådanne skibe, finder bestemmelserne i lov om skibsregistrering nr. 93 af 29. marts 1957 som ændret ved lov nr. 205 af 18. maj 1960, lov nr. 213 af 4. juni 1965, lov nr. 206 af 24. maj 1972 og lov nr. 53 af 13. marts 1975 og handelsministeriets bekendtgørelse nr. 624 af 22. december 1972 om skibsregistrering som ændret ved bekendtgørelse nr. 421 af 7. august 1974 og bekendtgørelse nr. 109 af 7. april 1975 tilsvarende anvendelse med følgende ændringer: Den i lovens § 51, stk. 2, omhandlede meddelelse til tidligere rettighedshavere i skib formidles ligeledes, for så vidt angår rettighedshavere i Grønland, ved distriktskontorets og eventuelt vedkommende kommunalbestyrelses foranstaltning. Den af skibsregisteret fastsatte frist regnes da først fra modtagelsen af telegrafisk indberetning om, at meddelelsen er videregivet, ligesom det telegrafisk indberettes, såfremt indsigelse mod registreringens foretagelse fremkommer inden den fastsatte frists udløb.

a) Det hidtige system med fremstilling og opbevaring af distriktsmapper ved distriktskontoret i Godthåb opretholdes.

b) Såfremt vanskeligheder med hensyn til postgangen gør det nødvendigt, kan der ved anmeldelse af dokumenter til registrering og ved berigtigelse af det anmeldte bortses fra den i lovens § 3, § 10, stk. 2, og § 23, stk. 1, fastsatte frist.

c) Når et dokument vedrørende et i Grønland hjemmehørende skib indleveres til registrering til en kommunalbestyrelse, kan denne, hvis det begæres af anmelderen, og dokumentet skønnes at være i behørig stand, herunder er affattet på autoriseret blanket, telegrafisk anmelde dokumentet til distriktskontoret i Godthåb. Telegrammet skal indeholde oplysning om skibets navn, hjemsted og kendingsbogstaver og om anmelderens navn og bopæl, for skøders vedkommende tillige om sælgers og købers fulde navn og bopæl, om køberen opfylder de i sølovens § 1 fastsatte nationalitetsbetingelser og om købesummens størrelse, for pantedokumenters vedkommende om debitors og kreditors fulde navn og bopæl samt om det beløb, for hvilket pant gives, og om hvilken prioritetsstilling dokumentet skal have. Telegrammet sendes i en form, der garanterer afsenderens identitet. Distriktskontoret videresender, hvis oplysningerne i telegrammet ikke er i modstrid med udvisendet af vedkommende skibs distriktsmappe, på grundlag af det modtagne telegram er skriftlig eller - hvis det begæres af anmelderen - telegrafisk anmeldelse til skibsregistret, der samme dag, anmeldelsen modtages, indfører denne i dagbogen og foretager en tilførsel til skibsregistret efter de i fornævnte bekendtgørelses § 18, stk. 3, indeholdte regler. Når dokumentet senere fremkommer til skibsregistret og befindes at opfylde betingelserne for at kunne registreres, regnes registreringens retsvirkninger fra den dag, hvor anmeldelsen blev indført i dagbogen.

d) Ved udslettelse af skibsregistret af skibe, hjemmehørende i Grønland, regnes den i lovens § 29, stk. 1, fastsatte frist, for så vidt angår en rettighedshaver i Grønland først fra det tidspunkt, på hvilket meddelelse om den begærede udslettelse ved distriktskontorets og eventuelt vedkommende kommunalbestyrelses formidling er kommet til hans kundskab. Der må indsendes telegrafisk meddelelse til skibsregistret, når meddelelsen er videregivet til rettighedshaveren, og ligeledes hvis rettighedshaveren inden fristens udløb har foretaget retslige skridt til gennemførelse af sin ret, jfr. lovens § 29, stk. 2, og dokumenterer dette.

e) Skibsregisterets afgørelser vedrørende skibe hjemmehørende i Grønland kan efter reglerne i lovens § 53, stk. 1, indbringes for Østre Landsret. Den i § 53, stk. 1, fastsatte klagefrist af 14 dage regnes fra det tidspunkt, da skibsregisterets afgørelse er kommet til den pågældendes kundskab. Afgørelser truffet af kommunalbestyrelserne om førelse af fartøjsfortegnelsen kan påklages til distriktskontoret i Godthåb. I øvrigt finder lovens § 53, stk. 4, anvendelse på de af distriktskontoret trufne afgørelser.

f) Nationalitetsbeviser for registrerede skibe, hjemmehørende i Grønland, udfærdiges af skibsregisteret. Distriktskontoret i Godthåb og kommunalbestyrelserne kan udlevere sådanne beviser og påser, at påmærkning er foretaget i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 25, stk. 2. De nævnte myndigheder kan endvidere give nationalitetsbeviser påtegning om skibets fører (bekendtgørelsens § 28, stk. 1) og efter bemyndigelse foretage rettelser i beviset (§ 30, stk. 1) samt i tilfælde af salg af skibet til udlandet inddrage nationalitetsbeviset og kontrollere udslettelsen af kendingsbogstaver (§ 31). Nationalitetsbeviser for skibe optaget i fartøjsfortegnelsen i Grønland udfærdiges af distriktskontoret eller vedkommende kommunalbestyrelse efter distriktskontorets nærmere bestemmelse. Nationalitetsbeviser er stempelfri.

g) Distriktskontoret i Godthåb og kommunalbestyrelserne kan, efter dertil af skibsregisteret i det enkelte tilfælde meddelt bemyndigelse, udfærdige et midlertidigt nationalitetsbevis som angivet i bekendtgørelsens § 32, stk. 1, samt efter stående bemyndigelse fra skibsregisteret udstede midlertidige nationalitetsbeviser i de i bekendtgørelsens § 32, stk. 2, a) og b) anførte tilfælde.

h) Distriktskontoret i Godthåb og kommunalbestyrelserne tildeler skibe, der erhvervsmæssigt anvendes til fiskeri, og derfor skal være forsynet med fiskericertifikat, et havnekendingsnummer, bestående af bogstaverne GR, efterfulgt af et tal, der angiver, hvilken kommune indenfor Grønland skibet er hjemmehørende i, samt et tal, der angiver skibets nummer indenfor vedkommende kommune, jfr. i øvrigt om numrenes påmaling og om udstedelse af fiskericertifikater bekendtgørelsens §§ 34, 35, 37, 38 og 51.

i) De lokale fartøjsfortegnelser kan uanset bestemmelserne i bekendtgørelsens §§ 41-42 føres som et samlet kartotek. Endvidere kan der vedrørende førelsen af fartøjsfortegnelsen bortses fra de i bekendtgørelsens §§ 49-50 og 52-53 indeholdte regler om særlige kendingsbetegnelser for passagerfartøjer, lastfartøjer, stenfiskerfartøjer og pramme.

§ 3

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 1976. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 55 af 15. marts 1961 om registrering af skibe hjemmehørende i Grønland.

pre_paragraph I medfør af § 58, stk. 2, i lov nr. 93 af 29. marts 1957 om skibsregistrering med senere ændringer, jfr. anordning nr. 28 af 11. februar 1961 om skibsregistreringslovens ikrafttræden for Grønland, fastsættes herved efter samråd med ministeriet for Grønland følgende:


Handelsministeriet, den 15. december 1975., den 15. december 1975

/Erling Jensen. E. Lynggaard./

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1975
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1975